At skrive en årsopgave er som at begynde på en opdagelsesrejse. Det giver dig en chance for at dykke ned i et emne, som du virkelig brænder for. For mig handlede det om at udforske islam gennem tre perspektiver: religion, sprog og liv.
Min interesse for emnet kom meget naturligt, da det fylder en stor del af mit liv. Jeg er nemlig selv muslim, og jeg valgte tildels dette emne, fordi jeg blev nysgerrig på at lære mere om noget, der betyder rigtig meget for mig. Som muslim følte jeg altid, at arabisk var nøglen til en dybere forståelse af min egen tro. Dette var en anden grund til, at jeg ønskede at bruge min årsopgave på netop Islam, hvor jeg kom ind på emner som at lære sproget og undersøge religionens historie, kultur, kunst mv.
Mit overordnede spørgsmål, som jeg primært har arbejdet ud fra, har været: “Hvordan hænger Islam sammen som religion, sprog og liv?” Dette spørgsmål har ledt mig hen til mange andre spørgsmål, som senere blev en del af min årsopgave. Så man kan sige, at én dør åbnede op til mange andre og uden at gå forbi disse dør, kunne jeg ikke afslutte min proces. Derfor har jeg faktisk valg at tage islam helt fra islams oprindelse af og til nu. Jeg undersøgte alt fra Profeten Muhammeds liv til arabisk kalligrafi og islamisk videnskabshistorie. Så jeg har i princippet arbejdet ud fra mange spørgsmål. Målet med dette var at give et ordentligt indblik af islam til læseren, og af hvor meget det egentlig fylder.
At lære arabisk
Den teoretiske del af min opgave gik jo ud på at skrive og skrive løs om islam. Dette blev muligt ved at læse og undersøge islams historie, sproget og livsformen og generelt alt. Men jeg må sige, at den praktiske del var mindst lige så krævende, hvis ikke mere. At lære arabisk har været meget tidskrævende, da det er et af de sværeste sprog at lære. Dette stoppede mig dog ikke. Jeg prøvede og prøvede. Jeg fik ikke lært arabisk flydende, dog kan jeg nu basisord og sætninger. Noget af det vigtigste, jeg lærte, ved at forsøge at lære arabisk var, at hver fejl lærte mig tålmodighed, og hver succes viste mig at med hårdt arbejde, kommer der belønninger.
Videnskab og religion
Den største overraskelse for mig var at opdage Islams rolle i videnskabens historie! Jeg lærte om Ibn Sina, hvis medicinske værker formede Europa i 600 år, og Al-Khwarizmi, der opfandt algebra. Begge disse personer havde kæmpe indflydelse på medicin og matematik. Dette var også et bevis på, hvordan religion og videnskab kan gå hånd i hånd, og at de ikke nødvendigvis behøver at modsige hinanden.
Jeg har også lært meget om mig selv i løbet af denne opgave. Jeg har lært, at jeg er mere vedholdende, end jeg troede. Der var mange svære øjeblikke, men hver gang jeg fik en ny indsigt eller forstod noget dybere, føltes det som en lille sejr. Jeg har også lært, at fejl egentlig ikke er nederlag, men en del af processen. Det vigtigste, jeg tager med mig fra årsopgaven, er nysgerrighed og modet til at udforske mere. Jeg drømmer nu om en dag at besøge Alhambra i Spanien eller de gamle biblioteker i Marokko, for at mærke historien og kulturen med egne sanser. Denne rejse har lært mig, at det ikke handler om at nå en destination, men om at vokse undervejs. Og måske er det netop dét, islam og livet handler om: At finde skønhed i både fejl og fremskridt.
Min kunstneriske del gik ud på at lave en kalligrafisk fremstilling af Al Asmaul Husna – Allahs 99 navne – hvor jeg brugte akrylmaling og guldtusch til baggrund og udsmykning. Jeg ønskede at fange den hellige elegance i hvert navn, så jeg brugte en form for sort blyant/kuglepen for at få det tynde udseende ved hvert bogstav, men det gik ikke helt som planlagt, da jeg kom til at skrive noget for tykt og noget for tyndt.
Jeg har lært, at jeg er mere vedholdende, end jeg troede.