Vi er multisensoriske og -intelligente væsner. Vi relaterer os til begivenheder gennem et komplekst sammensurium af vores intellekt, fysiske krop, emotioner, det æstetiske og spirituelle. Så, hvordan bevæger jeg mig, så mine elever faktisk får glæde af min undervisning?
Jeg vil her beskrive et undervisningsforløb, hvor bevægelse blev omdrejningspunktet. Min bevægelse, ønsket om at bevæge eleverne, bevægelse af undervisningen og helt fysisk elevernes egen bevægelse ude i verden.
I 1. HF – eller 11. klasse – har eleverne Byrumsdesign, som en del af deres uddannelse i faget Design og arkitektur på Steiner HF. De skal lave en intervention i et eksisterende byrum.
For at kunne det, skal de vide noget om byrum, deres opståen og historiske baggrund. Forskellige byrumstemaer, brugergrupper, materialer, farver og aktiviteter. De skal analysere eksisterende byrum, finde mangler og udvikle løsninger på det. De skal lave research, idéudvikle og konceptudvikle; arbejde i grupper, også når det er svært. De skal skitsere, tegne og bygge modeller for at synliggøre deres tanker og visuelt formidler deres arbejde. De skal kende til den formede verden omkring dem, de overvejelser og beslutninger, der ligger bag den designede verden.
Pressede elever
I det daglige er mine elever pressede på tid og kræfter, hvilket bland andet kommer til udtryk i meget fravær. De laver ikke mange lektier, vægrer sig ved at læse tekster og møder ofte trætte, umotiverede og uinspirerede. Sådan er det ikke kun på Steiner HF. Tendensen er kendt også i gymnasiet. Og det vækker mange spørgsmål i mig.
Er eleverne dovne og uinteresserede i skolen, i undervisningen og i mig? Skal de lave lektier for at lære noget, og kan de læse på andre måder? Behøver undervisningen at foregå i klassen, på skolen og er det vigtigt, at de hører mig tale? Kan jeg bevæge mig og min undervisning, så det bliver vores undervisning? Kan jeg nå at lære dem alt det, de skal lære, hvis jeg gør noget andet, og hvad skal de egentlig nå at lære? Måske er min undervisning med til at bevæge eleverne mod dovenskab, ugidelighed, gøre dem umotiverede og uinteresserede? Så, hvordan kan jeg bevæge min undervisning, så de unge bevæger sig selv?
Byrummet – teori on-location
Min idé er, at eleverne skal arbejde ude i verden, mere end de plejer. Jeg vil undersøge, om de kan tage teori til sig on-location. Om de kan lave analyserne midt i byrummene. Om de kan producere visuelt materiale ude på gaderne. Om de kan arbejde i grupper med en del af det samlede faglige indhold og så efterfølgende dele deres oplevelser, erfaringer og erkendelser med hinanden.
Med eksperimentet ønsker jeg, at:
- Eleverne skal tale mest, og jeg mindst. Det skal motivere dem og give en større internalisering af stoffet.
- Alt arbejdet skal foregå i skoletiden. Dette for at spare på deres kræfter, og give dem tid til at bygge op til dagen efter.
- Undervisningen skal hovedsagelig foregå uden for klassen. Det skal få eleverne ud i den friske luft, aktivere sanserne, bevægelsen og dermed viljen. Det giver også mulighed for at aktivere undervisningsstoffet, hvor det er relevant og bliver konkret.
- Jeg vil ikke gå på kompromis med indhold, kvalitet og niveau. Det skal sikre, at eleverne får den undervisning, de skal have, selv om vi eksperimenterer med formen.
Arbejdskasser fremfor klasseundervisning
Da jeg vil minimere min egen taletid og øge elevernes, kan jeg ikke tillade mig at bruge ret mange ord i klassen på ny teori eller arbejdsstof. Jeg udvikler i stedet for arbejdskasser med skiftende materiale, som hver gruppe har med på tur. Da ideen til eksperimentet dukkede op få dage før forløbets start, er jeg kun få skridt foran eleverne i udviklingen af morgendagens arbejdskasse.
I faget Design og arkitektur arbejder eleverne både teoretisk, analytisk og praktisk. Ønskescenariet er, at eleverne oplever og erfarer, hvordan de tre områder beriger og griber ind i hinanden, og at eleverne efterhånden kan mestre at hoppe mellem dem og tilvælge det relevante. Derfor er der i hver arbejdskasse materialer til både det teoretiske, det analytiske og det praktiske, samt en opgaveformulering med dagens fokus. Kasserne er ikke ens, da det faglige indhold fordeles mellem grupperne, men det overordnede tema er det samme. Er temaet f.eks. byrums historiske udvikling, kan en gruppe ude i byen undersøge antikkens grit, en anden middelalderens organiske bystruktur osv.
Fagets læsestof omformer jeg til tematiske tekstsider med meget billedmateriale med tydelige over- og underoverskrifter. Dertil bokse med særlige links, overvejelser, fokuspunkter og lignende. Det skal målrette elevernes tilgang og aktivere deres læselyst. Indholdet kommer fra bogen Byrumsdesign (se litteraturliste).
Analyseredskaber omformer jeg til forskellige spillekort, som eleverne kan aktivere efter interesse og behov. De skal opleve analysen, som en oplukker, der inviterer dem længere og længere ind i stoffet, og åbner for nye lag i processen.
I den praktiske del skal eleverne producere visuelt undervisningsmateriale på turen, som de efterfølgende skal dele med resten af klassen. De skal altså ikke fokusere på, at jeg skal tjekke, hvad de har gjort og lært, men deres opmærksomhed skal være på formidling af overvejelser, indsigter og resultater fra turen til deres klassekammerater.
Indtjekning og opsamling i klassen
Eleverne møder ind i klassen, og vi tjekker ind hos hinanden. Jeg introducerer meget kort til dagens opgave ved at gennemgå dagens arbejdskasse for at sikre mig, at eleverne forstår opgaven, og at den giver mening for dem. De går i grupper, trækker i tøjet, henter vand til turen og tager kasserne med ud på dagens rute.
De organiserer selv arbejdet ud fra opgavebeskrivelsen og materialet i arbejdskassen. De har en deadline og skal være tilbage i klassen cirka et kvarter før timen slutter med et analogt eller digitalt undervisningsmateriale. Det skal sikre, at eleverne faktisk arbejder, at jeg fanger udfordringer af faglig eller social karakter,
og, at vi sammen kort evaluere og justerer form og indhold til dagen efter.
Den sidste undervisningsgang fremlægger eleverne deres projekter for klassen og en ekstern respondent. Det er tydeligt, at de har gjort projekterne til deres, det er ikke blot en skoleopgave, de skal vinge af. De jonglerer flot mellem teori, praksis og analyser; og begreberne virker internaliserede. De er dygtige til at stille kritiske og fagligt relevante spørgsmål til hinandens projekter ud fra en oprigtig interesse. Selv giver de udtryk for at have lært mere end de plejer
i lignende forløb.
Mere aktiv lyttekultur og større
ansvarlighed
Der er ingen tvivl om, at eleverne livede op. De var meget glade for den friske luft, turene rund i byrummene og tilegnelsen af nyt undervisningsstof on-location. Den daglige opsamling på klassen var vigtigt, her justerede vi sammen arbejdsformen og indholdet. De ugentlige fremlæggelser på klassen og i matrixgrupper gjorde det muligt løbende at dele oplevelser, erfaringer og erkendelser. Her udviste de en mere aktiv lyttekultur og en større ansvarlighed overfor den fælles læring. I det efterfølgende værkstedsarbejde udviklede de prototyper af deres interventionsforslag på baggrund af arbejdet ude
i byrummene. Vi fik bevæget en form og et indhold sammen, uden at alle udfordringer blev løst. Selv om elevernes fysiske og psykiske fravær i perioden generelt faldt, var der stadig
få elever med et for stort udfald. De var aktive, når de var der, men blev ofte stående i stoffets overflade, frem for at dykke ned i det ukendte.
Desuden var deres ansvarlighed overfor resten af klassen mindre konsistent.
Forløbet blev dog en øjenåbner for både eleverne og jeg – et skridt på vejen. Det var en lille bevægelse med flere enkle greb. Teksten ud af bogen, analyser klippet i stykker, ansvar for undervisning af klassekammerater og arbejde on-location. Der er kommet flere nye spørgsmål og ønsker til i processen. Outdoor education, det eksperimentelle og uddannelse, som en begivenhed. En begivenhed, der ikke iscenesættes, men rammesættes, hvor det er legitimt, at output ikke kan forudsiges, og hvor personlig udvikling og høj faglighed er i højsæde. Men, hvordan? Heldigvis står der lige nu, i skrivende stund, et nyt undervisningsår og venter spændt.
Inspiration og materiale til undervisning er hentet fra:
Biesta, Gert. 2014. Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim.
Buciek, Keld, ed. 2010. Fotokarteringsheet. Edited by Pernille Ehlers, Lis Petersen and Janiie Rosenberg Bendsen: Realdania, Dansk Byplan, Dansk Arkitektur Center.
Dewey, John. 2015. Experience & Education. New York: Free Press.
Fredens, Kjeld. 2018. Læring med kroppen forrest. Vol. 1. København: Hans reitzels forlag.
Gardner, Howard. 1993. Multiple Intelligences: The Theory in Practice. New York: Basic Books.
Katznelson, Noemi, Mette Pless, and Anne Görlich. 2022. Mistrivsel i lyset af tempo,
præstation og psykologisering. Om udsathed i ungdomslivet. Edited by Mette Pless,
Niels Ulrik Sørensen and Trine Østergaard Wulf-Andersen. Vol. 12, Ungsomsliv.
Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Katznelson, Noemi, Niels Ulrik Sørensen, and Knud Illeris, eds. 2021. Unges motivation og læring. 12. eksperter om motivation i uddannelsessystemet. Vol. 2. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Osberg, Deborah , and Gert Biesta. 2020. “Beyond curriculum: Groundwork for a non-instrumental theory of education.” Taylor & Francis: Educational Philosophy and Theory.
doi: https://doi.org/10.1080/00131857.2020.1750362.
Porse, Line Højgaard, and Sune Porse Carlsen. 2017. Byrumsdesign. Odense: Det ny forlag.
Rancière, Jacques. 2014. “Den frigjorte tilskuer.” K&K – Kultur og Klasse 42 (118):20-34.
Rancière, Jacques. 2020. Den uvidende lærer. Fem lektioner i intelektuel emancipation.
Vol. 2. Aarhus: Antipyrine.
Schmidt, Julie Melgaard, Stine Skjødt Mygind, and Torben Vinter. 2019. Hack Det! Projekthåndbogen til unge kulturskabere. Edited by Julie Melgaard Schmidt. Vol. 1: Frontløberne.
Schön, Donald A. 2013. Uddannelse af den reflekterende praktiker – tiltag til en ny
udformning af undervisning og læring for profecionelle. Vol. 1. Aarhus: Forlaget Klim.
Schön, Donald A. 2014. Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker,
når de arbejder. Vol. 1. Aarhus: Forlaget Klim.
Charlotte Prang
Underviser på Steiner HF,
Rudolf Steinerskolen i Aarhus.