På Rudolf Steinerskolen i Odense deltager alle elever i 2. videregående i et udvekslingsprojekt med en Steinerskoleklasse i udlandet. Sidste år var 2.vg på besøg 2 uger på Obudai Waldorf School i Budapest og fik selv 2 ugers besøg af deres ungarske partnerklasse. Ulrike Müller, lærer i Odense, fortæller her om projektet.
Dette års tema var samfundsfagligt. I løbet af de to uger vi havde besøg fra Obudai Waldorf Iskola i Budapest arbejdede vi med historie, det politiske system, sundhed, musik, kunst, homoseksualitet, mad og indvandring. Eleverne diskuterede og arbejdede kunstnerisk med temaerne i grupper, inden de præsenterede deres område for de øvrige elever og resten af overbygningen.
Kunsten at riste skumfiduser
Eleverne i Odense havde planlagt eftermiddagsaktiviteter for deres gæster, så der var grill i parken, bowling, besøg på museum, guidet tur i Odense, cafebesøg og meget andet. Som afslutning på projektet tog hele flokken til Henne Strand Vandrehjem, hvor vi overnattede og lavede mad i fællesskab. Ungarerne blev konfronteret med kunsten at riste skumfiduser over bål og eleverne sang og spillede. De modigste nåede endda at tage en meget kort dukkert i det 8 grader kolde Vesterhav, inden vi sluttede af med at ride en tur langs havet.
EU-lovgivning i Budapest
I begyndelsen af juni var 2. vg på genvisit i Budapest, hvor temperaturen nogle dage kom op på 30 grader. Det var udfordrende at holde koncentrationen og energiniveauet oppe, når klasselokalerne blev opvarmet udefra af en bagende sol og indefra af 42 elever og lærere.
Hovedtemaet i Budapest var EU, og oplæg og workshops mundede ud i et stort rollespil om et lovforslag og dets vej til vedtagelse. Eleverne var engagerede og syntes, at det havde været en god og sjov måde at få indblik i, hvordan en lov bliver til i EU. Som i Danmark havde de ungarske værter arrangeret ekskursioner om eftermiddagen og en udflugt til Balatonsøen i weekenden. Så de danske unge nåede at få et godt indblik i landets kultur under opholdet.
At opleve det fremmede uden at dømme
Gennem udvekslingsprojekterne får eleverne mulighed for at få indsigt i hvordan unges liv former sig i en anden kultur og med andre traditioner og muligheder. Mødet med de nye elever, den nye skole, den anderledes måde at bo på, andre lyde, lugte, omgangsformer og ikke mindst det at skulle tale engelsk hele tiden, kan være en stor udfordring og meget trættende i begyndelsen af projektet. Erfaringen fra mange års projekter viser dog, at en daglig samtale om det, der udfordrer, hjælper de unge med at opleve det fremmede, i stedet for at vurdere og dømme det ud fra deres egen baggrund.
Det er forvirrende og uoverskueligt at komme til en ukendt by. Det er i begyndelsen umuligt, at orientere sig i den offentlige transport, navne (især i Ungarn og i Litauen, hvor turen går hen i dette skoleår) er svære at huske og vanskeligt at udtale korrekt, og mange taler ikke engelsk. Her tager værtsfamilierne hånd om elverne, de lærer dem at finde vej til og fra skole og ekskursionerne om eftermiddagen giver efterhånden indblik i, hvordan byen hænger sammen. Pludselig kan de finde rundt selv, de tør tage bus eller metro alene, kan mødes med gruppen på et aftalt sted og finde hjem til værtsfamilien ved egen hjælp.
I 2. vg er nogle unge vant til at rejse og udforske nye områder på egen hånd. Men for en stor dels vedkommende er det nyt at rejse uden familien eller uden at være indkvarteret sammen med klassen. Unge, som ikke har haft muligheden for eller modet til at drage ud for at undersøge det ukendte på egen hånd, får på denne måde mulighed for at gøre sig erfaringer i trygge rammer. De vender hver morgen tilbage til deres klassekammerater og lærere, fortæller og hører om de erfaringer, som de hver især har gjort i deres familier.
Kage til morgenmad og en hund i min seng
Eleverne er indkvarteret privat og må tilpasse sig de rammer, som værtsfamilien lever i. Måske har den unge ikke sit eget værelse, måske spiser familien ikke varm mad om aftenen, måske bor de langt væk fra skolen, måske kommer hunden og lægger sig på ens seng, måske spiser de hvidt brød og kage til morgenmad, måske går de tidligt i seng, måske må man ikke rydde sin tallerken af bordet osv.
Eleverne oplever det først som underligt og anderledes. De daglige samtaler drejer sig ofte om oplevelser som disse. Som lærer er det vigtigt at lytte og give gode råd, så de unge kan håndtere udfordringerne selv – enten ved at acceptere at det er sådan, eller ved at handle f.eks. ved at sætte hunden udenfor døren eller gå i dialog med familien og gøre opmærksom på sine behov. I meget grelle tilfælde må lærerne selvfølgelig gribe ind, det er dog sjældent nødvendigt, da de fleste værtsfamilier gerne vil gøre det rigtig rart for deres gæster.
Nyt blik som vært
Det gode ved udvekslingen er, at de unge og deres familier både oplever rollen som vært og som gæst. Som vært er der andre ting at tage hensyn til, når man har en gæst i 14 dage. Det er måske nødvendigt i et vist omfang at opgive sine fritidsinteresser, for at kunne være sammen med gæsterne fra projektet. Mange finder ud af, at det er godt at hjælpe gæsterne med at gennemskue bus- og togforbindelserne, så de kan bevæge sig selvstændigt rundt. Og så skal der laves aftaler om måltider og hjemkomsttidspunkter, så gæsten kan orientere sig indenfor værtsfamiliens rammer.
Men det vigtigste, ved at være vært, er måske at få lov at opleve alle de ting, som gæsten undrer sig over og spørger til. Dermed får eleven ikke blot et indblik i det fremmede, men også et nyt blik på sin egen kultur og egne vaner.
Dette er efter min mening det centrale læringsaspekt: at kunne møde det fremmede med åbenhed og interesse, at iagttage “anderledesheden”, at mærke, hvordan det er f.eks. at bo i en lille lejlighed i betonblokke fra sovjettiden, og efterhånden som projektet skrider frem, at få indsigt i landets historie, geografi, politiske udvikling, kunst og musik.
Efterhånden som eleverne opnår en dybere indsigt, opstår også en oplevelse af, at der bag det tilsyneladende fremmede lever mennesker, der har de samme håb og ønsker som os. Denne erfaring giver eleverne mulighed for at udvikle empati og tolerance overfor det fremmede.
Når klassens grundindstilling således er præget af åbenhed og interesse, er der mulighed for at opbygge dybere relationer på tværs af landegrænser og indimellem venskaber, der varer længere end projektet.
Bag det tilsyneladende fremmede lever mennesker, der har de samme håb og ønsker som os.
Det centrale læringsaspekt: at kunne møde det fremmede med åbenhed og interesse, at iagttage “anderledesheden”.
Udvekslingsprojekterne
Udvekslingsprojekterne er som regel engelsksprogede, og indholdet har i løbet af årene spændt vidt fra matematik, bygning af broer, over litteratur til musik og drama.
Sidste års projekt i Ungarn var et Comenius-projekt under EU-programmet ’Livslang Læring’
