Der er meget fokus på, at al snak om FN’s verdensmål og den smeltende
is kan gøre børn ængstelige. Men børnene skal lære, at det ikke er farligt
at tale om klimaet og dets problemer. Den samtale skal ikke starte i skolen.
I børnehaven kan vi plante et frø i dem – vi kan vise dem, at det er vigtigt
at passe på vores verden. Vi kan vise dem, at vi tager det alvorligt.
Børn i dag vokser op i en verden, hvor de næppe kan undgå at stifte bekendtskab med konsekvenserne af øgede globale klimaforandringer og biodiversitetsproblemer. Igennem de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på, at pædagogik henvendt til de mindste børn spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, fordi mange grundlæggende holdninger til miljø, forbrug og social retfærdighed dannes i de tidlige barneår. Denne udfordring stiller store krav til det pædagogiske forsknings- og praksisfelt, som konsekvent må overveje, hvordan pædagogiske tilgange kan fremme de kvaliteter og forståelser, der er nødvendige, hvis børn på sigt skal kunne handle bæredygtigt (Wals, 2017).
Grøn omstilling og verdensomsorg
På DPU ved Aarhus Universiteter er vi en lille gruppe forskere1, som igennem de seneste år
i samarbejde med det pædagogiske personale
i to dagtilbudsområder i en dansk kommune,
har arbejdet på at fremme arbejdet med bæredygtighed for de mindste børn. Omdrejningspunktet for dette arbejde tager udgangspunkt
i forsknings- og udviklingsprojektet ’Grøn omstilling og verdensomsorg’, der som titlen indikerer, sætter omsorg i centrum for arbejdet med bæredygtighed. I steder for at tænke omsorg
i pædagogikken som et fænomen, der primært udspiller sig dyadisk fx imellem en pædagog og et eller flere børn, arbejder vi med en omsorgsforståelse, der også omfatter den ikke menneskelige natur. I projektets terminologi taler vi om dette ved at definere, hvordan de mere proaktive dimensioner af den omsorg, som pædagogerne giver børn i et etisk perspektiv, også må omfatte verdensomsorgsdannende dimensioner (Winther-Lindqvist et al., 2025). Med denne form for tænkning lægger vi op til, at bæredygtighed som tematik integreres i den omsorgsforståelse, som pædagogerne i teori og praksis arbejder ud fra, når de understøtter børnene
i at relatere sig til deres omverden.
Dilemmaer i praksis
Sammen med det pædagogiske personale tilknyttet projektet har vi bl.a. undersøgt, hvordan verdensomsorg kan se ud i praksis og hvilke dilemmaer der opstår, når man pædagogisk grundlæggende er nødt til at tænke ikke kun på børnenes trivsel i nuet, mens også på børnenes evne til på sigt at passe på planeten og tilpasse sig en klimaforandret verden. I det følgende vil jeg skitsere et eksempel på, hvordan pædagoger med idéen om verdensomsorg for øje, har arbejdet med at sammentænke aktiviteter som læsning, sprogforbedring, kreativitet og omsorg for verden på en meningsfuld integreret måde.
Børnelitteratur med fokus
på bæredygtighed
I de dagtilbud, som deltager i undersøgelsen, er der generelt et stort fokus på børnelitteratur og dialogiske læseaktiviteter. Dialogisk læsning indbefatter en struktureret måde at praktisere højtlæsningsaktiviteter på for børn og omfatter ofte at den samme historie læses flere gange
i løbet af et par dage og at historiens indhold og bestemte centrale fokusord gentages og fordybes. Jeg har igennem mit feltarbejde observeret flere sådanne læseforløb, som tog udgangspunkt i børnelitteratur, hvor bæredygtighed indgik som tematik i bogen. Det som kendetegner disse forløb er, at pædagogerne arbejder med at engagere børnene i at fordybe sig kreativt i historierne og derigennem er med til at give børnene et sprog, igennem hvilket de kan udtrykke sig og samtidig udvikle viden om fænomener i deres omgivelser.
Vitello redder verden
Et eksempel på dette tog udgangspunkt i bogen ’Vitello redder verden’ (Aakeson & Bojesen, 2017) og var tilrettelagt som aktivitet for nogle af børnehavens ældste børn umiddelbart inden de skulle starte i skole. ’Vitello redder verden’ handler om drengen, Vitello, der bor sammen med sin mor i en forstad til København. Bogen anlægger en antiautoritær og humoristisk fortællestil, der appellerer til børnelæseren på en måde, så det er oplagt at grine (eller smile) af hovedpersonen, for han er både uforskammet og naiv, men han er også meget modig og godhjertet. I bogen bliver Vitello og læserne introduceret til klimaforandringerne gennem hans mors respons på nyhederne på TV. Hun hævder, at verden er ved at gå under, og Vitello og hans venner beslutter sig derfor for at redde den. På egen hånd planlægger børnene at stoppe biltrafikken og de handlende i det lokale indkøbscenter, men meget hurtigt indser de, at det er en ganske svær opgave, og at de voksne, de møder, ikke er så glade for deres påfund. I stedet lykkes det børnene at redde en kat, der ikke er i stand til at komme ned fra et træ, og til sidst fortæller Vitello sin mor, at han er tilfreds med at være begyndt på at redde verden. Den ansvarlige pædagog forklarer i et interview om forløbet, at:
Vi startede med at læse historien sammen og uddybe nogle af fokusordene ved at tegne dem sammen. Vi forsøgte at tegne, hvordan affald ser ud, for Vitello er bekymret over, at der ligger så meget skrammel og affald. Jeg spurgte børnene, om der også er meget affald hjemme hos dem? Det snakkede vi en del om.
Udflugt til genbrugsstationen
I interviewet fortæller pædagogen videre, hvordan aktiviteterne med udgangspunkt i bogens indhold i dialog med børnene udviklede sig til, at de sammen bl.a. tog på udflugt til den lokale genbrugsstation for at undersøge, hvor affaldet blev af, når det blev hentet af skraldevognen. Som afrunding på forløbet skulle børnene arbejde kreativt med at give deres indtryk fra historien og udflugterne et udtryk. Som det kan ses på billederne, blev det til forskellige kig-kasser, som blev samlet og udstillet på det lokale bibliotek og senere placeret i børnehavens fællesrum. Som afslutning på forløbet fik børnene og pædagogerne endvidere den idé, at de kunne gøre de andre børn i børnehaven opmærksomme på affald ved at lave et stort ‘skraldetræ’ på legepladsen.
Skraldetræet
Børnene skabte sammen med pædagogen et træ formet af hønsenet og fyldte det med forskelligt husholdningsaffald og en legetøjsscooter i blå, røde og gule farver. Fordi det meste af plastikaffaldet i skraldetræet fremstår i grålige farvenuancer, kommer legetøjsscooteren til at fremstå som et klart bidrag fra børnenes hverdag – som en form for humoristisk kommentar fra en generation af børnehavebørn til de næste, om at også de skal passe på deres omverden.
Man kan læse mere udfoldet om denne artikels tematik i Kolmos et al. (2025), hvor vi med fænomenologiske og kulturhistoriske perspektiver analyserer, hvordan børnelitteratur og kreativitet kan være med til at gøre globale bæredygtighedsproblemstillinger lokalt tilgængelige for børn.
Noter
- projekter.au.dk/verdensomsorg
Litteratur
Kolmos, M., Skyggebjerg, A. K., & Nielsen, A. M. (2025). Children’s literature as a coupling point between global sustainability issues and local agency in children. Nordisk barnehageforskning, Special issue: Lesing med/for/av barn – med relevans for barnehagen, 22(1), 1–19. doi.org/10.23865/nbf.v22.594
Wals, A. E. J. (2017). Sustainability by Default: Co-creating Care and Relationality Through Early Childhood Education. International Journal of Early Childhood, 49(2), 155-164. https://doi.org/10.1007/s13158-017-0193-5
Winther-Lindqvist, D. A., Kousholt, D., Kolmos, M., & Nielsen, A. M. (In press/2025). Worldcare pedagogy: a main challenge in early years education. In L. Bøttcher, D. Winther-Lindqvist, M. Hedegaard, & M. Fleer (Eds.), A developmental perspective on childhood and children’s education: Sustainability, care, play and the zone of proximal development. Springer.
Aakeson, K. F., & Bojesen, N. B. (2017). Vitello redder verden. Gyldendal.