»CPU, CPU – jeg har fundet CPU’en!«

IT på skoleskemaet – hvorfor er det vigtigt?

Faget »IT« blev startet på Steinerskolen i København som et pilotprojekt i 2016 og kører nu på sit andet år. Det første tværfaglige pilotprojekt indeholdt for skolens 7. klasse bl.a. diskussion af dokumentar om Zuckerberg, Facebook og brugen af socialemedier, efterfulgt af plakattegning og arbejde med Photoshop og InDesign. Det affødte mange gode erfaringer og blev fulgt op af en ny periode med faste fagtimer it og tværfaglige projekter. Nu skulle vi ind i maskinrummet.

Da jeg påbegyndte arbejdet med at planlægge fagtimer i it til 8. klasse, tog jeg afsæt i noget, jeg havde bidt mærke i under arbejdet med pilotprojektet (beskrevet i artiklen Kritisk sans, kalligrafi og konkrete færdigheder, Steinerbladet #3 2017) – så godt som ingen af eleverne vidste, hvad en computer egentlig er eller hvordan den fungerer. Eleverne vidste heller ikke, hvad en app er. Dét, at en app kan dukke op på deres telefon, forestod for mange af eleverne som ren magi. De færreste af eleverne vidste, hvad ordet app er en forkortelse af, eller hvad ordet applikation dækker over i denne sammenhæng.

Dette på trods af at apps, telefoner, computere, spil, sociale medier osv er programmer og digitale værktøjer, som eleverne benytter sig af rigtige mange gange hver eneste dag.

Altså, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan en app dukker op på min telefon. Jeg forstår det slet ikke. Jeg kan slet ikke forstå, hvad det er?

Yuki 8. kl. på spørgsmålet om, hvad der kunne være interessant at lære i it.

App’en er en software, og for at denne software skal kunne manifesterer sig, f.eks. grafisk, så vi kan se den, så må der hardware til. For at forstå softwaren mener jeg jo så, at man må grave et stik dybere og først forstå hardwaren. Så et af de første spørgsmål, jeg nysgerrigt stillede i klassen, var:

– Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad hardware er?

– Ja, det er det hårde på computeren, som skærmen og sådan noget, svarede en elev.

– Det er rigtigt. Det er den ydre hardware, kaldet periferiudstyr. Er der nogen, der kan fortælle mig hvad periferi betyder?

Tavshed

– Dét, der ligger i periferien, det ligger omkring noget. Så der må være noget, som det her periferiudstyr ligger omkring, hvad kan det være? ….

Tavshed.

– Hvis vi deler hardware op i to grupper: Det man kan se, og det man ikke kan se, så har vi i første gruppe periferiudstyr, som skærm, mus, tastetur, højtalerer osv. Hvad kan det hardware så være, som man ikke kan se?

En elev siger, at det måske er det, der ligger inde i computeren? Og ja, det er det. Og hvad er det mon så, der kan være inde i computeren …?

Møtrikker og ledninger

Inden vi skulle begynde at lege med og undersøge nogle af de spændende muligheder, de digitale redskaber tilbyder os, så måtte eleverne først undersøge og lære computeren at kende. Denne lærdom tog vi hul på ved simpelthen at skille en computer ad. På den måde kunne eleverne helt konkret se, hvordan computeren er sat sammen. Eleverne kunne røre ved delene, med egne øjne se og forstå, hvordan computeren rent fysisk hænger sammen og virker.

Inden vi omdannede det hele til et værksted, havde vi i klassen haft tavleundervisning og sammen gennemgået og talt om de essentielle dele af hardwaren. Et af målene med at skille computerne ad, var at finde disse dele, vi netop havde talt om.

Jeg oplevede det som et fantastisk forløb. Der herskede som regel dyb koncentration samtidig med at det føg med møtrikker, ledninger og spørgsmål. Eleverne var taget på opdagelse ind i computeren, og det var spændende. Både drenge og piger blev grebet af dette meget håndgribelige arbejde, og selvom fagtimerne i it ligger som de sidste på dagen, så glemte vi af og til tiden, og nogle spurgte endda, om de ikke bare kunne blive.

Bundkortet er en by

Og eleverne fandt, hvad de søgte. Bundkortet blev sammenlignet med en hel by. En by med huse, fabrikker, veje – hvilket giver mening. Bundkortet, som ikke ligger i bunden af computeren, men er den »bund«, hvorpå de vigtige dele af hardwaren sidder, fungerer på en måde som en by. Det er her at alt datatrafik bliver fordelt og sendt de rigtige steder hen.

»CPU, CPU jeg har fundet CPU’en!« CPU’en, eller processoren, som den også hedder, er her hvor alle beregninger bliver gjort. CPU’en er »hjernen« i computeren. CPU’en arbejder hårdt med beregninger og bliver varm, så det er vigtigt med nedkøling, f.eks. fra en ventilator. En dagligdags ting som en ventilator var flere af eleverne meget overraskede over at finde inde i en computer. De fandt også harddisken, som af nogen blev sammenlignet med en cd, af andre med en gammeldags pladespiller – også dette giver mening. På sammen måde som lp’en og cd’en gemmer på information, musik, så gemmer harddisken også på information, data som styresystemer, programmer mm. Eleverne fandt grafikkort, ram, strømstik, udgange til periferiudstyr m.m. og pludseligt havde de et overblik over, hvordan en computer hænger sammen og fungerer.

Oprindeligt havde jeg planlagt, at vi udover at finde disse dele, skulle undersøge dem gennem tegning. Jeg ville have koblet denne del på kunst­undervisningen, og så for mig nogle smukke plancher over hardware, i stil med klassiske botaniske plancher. Det kunne have været blevet vanvittigt flot, men arbejdet kørte for tungt til, at jeg tror på, at det ville have lykkedes. Vi var ligesom kommet i mål, og jeg besluttede at droppe tegnedelen og gik direkte videre til software. Eleverne var nysgerrige og sultne, og jeg valgte at følge med.

Hvorfor?

Hvorfor skal eleverne lære det her? Hvorfor ikke bare lære at bruge udstyret?

Ligesom med et hvilket som helst andet værktøj, eller ligesom med alle andre forhold her i livet, så må man have en grundlæggende forståelse for og viden om, hvad det er, man har med at gøre, hvis man skal kunne forholde sig til det og bevidst kunne bruge det.

Som jeg tidligere påpegede, så er disse digitale værktøjer noget eleverne sidder med dagligt. Men i bund og grund så ved de ikke, hvad det er, de sidder med. Hvad er et program? Hvad er et spil, en app? Hvad er en fil? Hvad ER det? Jeg kan ikke røre ved det, det er ligesom ikke ægte, og alligevel så er det jo.

Ingen hokuspokus

Men der er ingen hokuspokus ved det, det er bare data. Menneskeskabt data. En computerkan ingenting, ud over det, vi fortæller den, at den skal gøre. Den har ingen følelser, ingen intelligens og ER i bund og grund ingenting. Arbejdet med at skille computeren ad og dermed oparbejde en forståelse for, hvordan den fungerer, er også med til at afmystificere computeren og den digitale verden. Computeren er et værktøj, og de problemer og udfordringer, vi løber ind i, pga af brugen af computeren, er ikke computerens eller »det digitales« skyld. Det er mennesket bag, der styrer alt, og det forudsætter, at mennesket foran skæmen kender sit værktøj og forstår brugen af det.

Må jeg godt skille den helt ad? Må jeg? Sådan helt?

Ja, det må du.

Yes!!

Isabella 8. kl. efter fund af harddisk.

Yes, mand! Det her er et ønskefag!

Edvard 8. kl.

Jeg har fundet cpu! Jeg har cpu!… og hvad, en ventilator!?

Carla 8. kl.

Måske man kunne lave en klub her, sådan efter skole, hvor man kan sidde og rode med sådan noget her?

Citat, Hannibal 8. kl.

Lais Christensen

Kunst og it-lærer, Rudolf Steinerskolen i København.