Selvfølgelig skal vi lære at skrive og regne og forstå vores sted i historien. Men en af de store trusler i dag er mistrivsel, stress og ensomhed. Og her, er det at lave craft, en meget stor del af løsningen.
De positive effekter af motion er beskrevet i over 50.000 videnskabelige artikler. Da jeg gik i gang med at undersøge betydningen af at bruge sine hænder til craft, fandt jeg kun 470. Det er vildt, når så mange får så meget ud af at bruge hænderne. Det har virkelig provokeret mig, hvor lidt respekt der har været omkring craft.
I mit arbejde har jeg samlet al forskning og beskrevet de overordnede effekter af at lave craft i en overordnet psykologi. Det er meget overraskende, at det ikke har været gjort før, da det er så tæt på mange menneskers liv.
Tør – varm – mæt
Vores nervesystem er skabt til at respondere på tør, varm og mæt. Altså er vi kodede til at sørge for tag over hovedet, at fremstille tøj og at lave mad. Vores hænders nervesystem bruger op mod 20 % af vores hjernes motoriske kapacitet. Kroppen har en naturlig længsel efter dygtiggørelse, og derfor er passivitet faktisk ikke noget særskilt positivt. Man vil ellers tænke, at det mest afslappende for vores hjerner er at lave ingenting, men er vores hænder uvirksomme har vi tværtimod en tendens til at ende i selvrefleksive grublerier, der skaber negativitet. Det er meget lettere at fortabe sig selv gennem craft.
Craft og trivsel
Craft kan højne vores psykologiske trivsel, fordi det tilfredsstiller vores grundlæggende psykologiske behov for kompetence, samhørighed og autonomi. Fordi vi oplever at blive bedre, når vi øver os, vi oplever en samhørighed med nogen og noget, når vi laver noget sammen, og vi har (ofte) helhjertet valgt aktiviteten.
Craft giver også en oplevelse af flow. En oplevelse af at være helt fordybet i arbejdet, så dybt at alle andre tanker for en stund forsvinder. Og vi oplever en masse positive emotioner som glæde, interesse og afklarethed. Det en stor tilfredsstillelse at præstere og frembringe noget meningsfuldt.
Vi oplever ro. Processen med at sidde og pille, snitte og lave repetitive bevægelser, og at du forestiller dig noget, som dine hænder så udfører, det kan noget helt særligt, fordi vi bruger vores overskudsopmærksomhed og kan være fordybet og nærværende alene eller sammen med andre i lang tid.
Undervisning i craft
Selv om man endnu ikke har craft-aktiviteten som en passion, ja måske endda er vrangvilligt indstillet, så har arbejdet med hænderne de samme effekter. Dog kræver det en god underviser, som kan bryde aktiviteten ned i små overskuelige bider, så eleven kan opleve effekterne og forhåbentlig sige »Ej, hvornår må jeg prøve det igen?«
Craft-psykologi i en nøddeskal
I figuren under paraplyen er afbildet de positive effekter af craft:
Kapacitet lægger vi ikke umiddelbart mærke til. Men når vi bliver ved med at have lyst til at lære noget svært, så beskytter vi os mod unødig henfald af hjerneceller: use it or loose it! Hvis du har en passion og en interesse, er det nemmere at have lyst til at blive ved med at lære noget nyt. Lysten til at lære er afgørende for din hjerne. Det er for eksempel superkomplekst for hjernen at omsætte et indre billede til materialitet eller 3D, der skal ud motorisk eller sensorisk. Vi har simpelthen mere aktivitet i hjernen, når vi bruger hænderne, og det stimulerer både vores helhjerneaktivitet og den generelle problemløsningsevne.
Flow er meningsfuld selvforglemmelse. Når vi bliver opslugte af en aktivitet, der hverken er for svær eller for nem. Vi løser et problem, får en mikrosucces, løser et nyt problem og får en ny succes. Vi har altså glemt os selv, og været fuldt nærværende på aktiviteten. Det er ikke for svært, men der er hele tiden noget at tage stilling til, som dirigerer vores konstante opmærksomhed og opslugthed. Tiden forsvinder, vi bliver smertelindret, og krop og bevidsthed smelter sammen.
Ro finder man i de repetitive bevægelser, man udfører, når man karter, filter eller stopper sine uldne sokker. Rytmiske bevægelser er intuitive for mennesker, og lige som man vugger små børn for at berolige dem, falder vi også til ro, når vi for eksempel kører i tog eller selv udfører rytmiske bevægelser. Det aktiverer det parasympatiske nervesystem og stimulerer kroppens afslapningsrespons. Ved denne form for afslapning har vi mulighed for at kunne styre vores generelle stress og alarmberedskab.
Vi moderne mennesker skal selv finde redskaber til at slappe af. Når man for eksempel kigger på Instagram, sammenligner man sig med andre, det sender et signal til hjernen om at handle
– men det er en impuls, vi ikke handler på. Kroppen skelner ikke mellem tanke og handling, så du udløser adrenalin i kroppen og er i konstant arousal, fordi din krop er blevet kaldt på. Vi skal bruge vores bevidsthed til at slukke for vores stresssystem og den nemmeste måde at slukke for det sympatiske nervesystem er at trække vejret dybt. Hvis du laver åndedrætsøvelser kombineret med fysisk aktivitet, trækker du automatisk vejret dybere. Åndedrættet understøttes af rytmiske bevægelser, og så stopper kroppen med at producere adrenalin. Det samme sker, når vi arbejder med hænderne.
Mere af det positive
Mennesker har en såkaldt »negativitetstendens«, hvilket vil sige, at vi er opmærksomme på andre i en frygt for at dumme os eller vække afsky. Negative emotioner har forrang i vores hjerner og fylder fire gange så meget som positive emotioner. Disse skal kultiveres, så vi ikke bliver ført med af ydre, negative tendenser. Krig, social sammenligning og klimaangst afføder frygt, angst og negativitet. Vi er ikke længere i naturlig balance, og der skal flowprocesser ind, for jo mere håb, interesse og glæde, vi har, jo mindre plads er der til de negative emotioner.
Det kan være svært at få positive emotioner nok i hverdagen, og da det reelt er det eneste, der kan flytte os fra de negative emotioner, er det vigtigt hver dag at gøre ting, der giver positive emotioner. Den opslugthed, du oplever, vil lægge afstand til problemer og give dig et reelt pusterum fra grublerierne, hvilket kan give lindring i sig selv.
Plads til nye ideer
Den frigørende afstand til det svære kan give inspiration til nye ideer, og noget nyt kan opstå. Det vil langsomt påvirke baggrundsfølelsen, så den ændrer sig. Vi kan særligt høste frugten gennem dybe flowprocesser og faktisk lære os selv at kultivere og høste positive emotioner. Materialet kalder på din opmærksomhed og giver dig mikrosuccesser, og så er du allerede
i gang.
At lave craft virker som sagt, selvom det endnu ikke er blevet til en passion, men det er naturligvis lettere at fastholde en rutine i at lave en hobby, man holder af at lave, og hvor aktiviteten er belønningen i sig selv. Samtidig gælder det om at finde den rigtige sværhedsgrad, hvor man føler sig udfordret nok til ikke at kede sig og zoome ud, men hvor man samtidig føler, at aktiviteten matcher ens evner.
Craft til hele livet
At skabe med hænderne er en stærk værdi for børn og unge i steinerinstitutionerne.
Og mange af jer forældre, lærere, pædagoger, ledere og andre ved, at det nærvær, den fordybelse, mestringsoplevelser, fællesskab og positive oplevelser børn oplever, når de får en dyb passion for at skabe, er langt mere, end de produkter de laver.
Jeg håber, at I alle med endnu mere sikkerhed kan støtte jer selv og jeres børn i, at det er en livsvigtig opgave at have et craft-område, hvor man kan sige: »jeg elsker at …« Noget, man ikke bare glæder sig til at få overstået. Men som giver en dyb og livslang passion for at skabe.
Craft-psykologi
Craft-psykologi-modellen viser, hvilke effekter det har at lave craft (under kuplen), og hvordan indremotiveret craft-aktivitet (passion) understøtter psykologisk trivsel og skærmer mod mistrivsel.
Den opslugthed, du oplever, vil lægge afstand til problemer og give dig et reelt pusterum fra grublerierne,
hvilket kan give lindring i sig selv.
Anne Kirketerp har skrevet bogen Craft-psykologi – sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk, Forlaget Mailand, 2020.