Gennem mit mangeårige arbejde med de biodynamiske plantepræparater og deres anvendelse har jeg fået en gradvis dybere forståelse for disses helt unikke betydning. De har deres betydning for et alsidigt drevet og selvforsynende jordbrug med drøvtyggende husdyr – køer, får eller geder. Deres opgave er her at stimulere disse jordbrugs evne til at opbygge et miljø, hvor de planter, der er næringsgrundlag for dyr og mennesker, får tilført de stoffer, de har brug for i en sådan form, at dyrene og menneskene gennem deres fordøjelse får tilført impulser, der øger deres aktivitetsniveau. For dyrenes vedkommende drejer det sig om at opsøge den rigtige føde og de rigtige omgivelser – for mennesket om gennem sit frie tanke-, følelses- og viljesliv at vælge de rigtige gøremål.
Udgangsmaterialet for disse plantepræparater er dele af vilde planter, der stort set vokser overalt på jorden, hvor der findes bosættelser af mennesker, og hvor jordens frugter og afgrøder er deres ernæringsgrundlag. Fælles for alle plantepræparaterne er, at de tilsættes gårdens kompost, som er opsat af husdyrgødning og plantedele.
De seks kompostpræparater
Her er angivet navnene på de seks præparatplanter, og hvilken del af planten, der anvendes.
1. Røllike
– Achillea millefolium – Blomsten, der høstes og tørres et skyggefyldt sted.
2. Kamille
– Matricaria chamomilla – Blomsten, der høstes og tørres i skyggen.
3. Mælkebøtte
– Taraxacum vulgare – Blomsten, der høstes og tørres i skyggen.
4. Lægebaldrian
-Valeriana officinalis – Blomsten, der umiddelbart efter høsten omdannes til en pulp og saften presses med fingrene ud gennem et fugtigt ostelærred og hældes på små brune flasker, der lukkes lufttæt til. Efter et års anaerob gæring i flasken, er dette præparat færdigt til anvendelse.
For alle de her nævnte 4 blomster gælder det, at de høstes inden blomsten har nået sin maksimale udfoldelse. Herved undgår man, at blomsten påbegynder en modningsproces under tørringen, og for baldrians vedkommende, at den bliver mindre saftfyldt.
5. Brændenælde
– Urtica dioeca – Her er det hele planten, der høstes ved sommersolhverv, når den har nået sin maksimale udfoldelse og er fyldt med blomster.
Planten lufttørres et skyggefyldt sted i et eller 2 døgn. Der graves et hul i jorden. I bunden lægges et ca. 15 cm tykt lag af tørvejord og herover lægges de høstede brændenælder, der stampes godt sammen. Over brændenælderne lægges nu atter et ca. 15 tykt lag af tørvejord, der igen overdækkes med en del af det jord man fik op, da hullet blev gravet. Efter et års omsætning, graves de omsatte plantedele op og dette præparat er færdig til anvendelse.
6. Egetræet
– Quercus robur og Quercus petraea. Her er det barken af grenene, man anvender. Den snittes i små stykker.
Påvirkning fra dyreriget
Førend de tørrede blomster fra de tre førstnævnte planter – rølliken, kamillen og mælkebøtten kan anvendes som et færdigt præparat og tilføres komposten – må de udsættes for ganske bestemte påvirkninger fra dyreriget.
Dette begynder i april måned: De tørrede røllikeblomster fugtes med te lavet af røllikeblomsten og presses derefter ind i en blære fra en hankronhjort.
De tørrede kamilleblomster fugtes med te lavet af kamilleblomsten og presses derefter ind i en tyndtarm fra en ko.
De tørrede mælkebøtteblomster fugtes med te lavet af mælkebøtteblomsten og pakkes derefter ind i små udskårne firkanter fra den store gennemsigtige hinde, der adskiller koens fordøjelsesorganer fra leveren, hjertet og lungerne.
Alle tre blomsterfyldte hinder hænges højt op i luften for at kunne udsættes for indstråling fra alle rummets retninger. Her hænger de hele sommeren. Omkring den 1. oktober tages de ned og graves ned i jorden, hvor de i vinterens løb udsættes for de stråler og kræfter, der findes her. I dette fugtige miljø gennemgår de en begyndende nedbrydningsproces. Næste år i april graves de op og er nu klar til at blive anvendt i komposten. Bliver komposten først stillet op senere på året, må de færdige præparater indtil da lægges i glas omgivet af fugtigt tørvejord.
Barken fra egetræet må ligeledes udsættes for en påvirkning fra dyreriget. Denne påvirkning tager sin begyndelse omkring 1. oktober. Her er det kraniet – hjerneskallen – fra et af vore husdyr, der anvendes. De små barkstykker fra egetræet presses ind i hjerneskallen gennem den åbning, der har forbundet hjernen med rygraden og åbningen lukkes derefter med knoglemasse fra et husdyr. Kraniet sænkes derefter ned i bundslammet i en rindende bæk. I april måned tages kraniet op og den halvt omsatte egebark tages ud og opbevares i et glas omgivet af tørvejord, indtil den skal podes ind i komposten.
Podning af komposten
Selve podningen af de her omtalte 6 præparater i komposten foregår således:
Baldrian: 20 dråber af saften dryppes ned i en spand fyldt med klart, rent solbeskinnet søvand, der er opvarmet til 32 grader. Vandet omrøres i 20 min. med hånden, der føres i en rolig lemniskat bevægelse. Det varme vand stænkes med hånden ud over hele kompostens overflade, hvorefter kompostens dækkes med et tykt lag halm, hvis kulstofindhold er med til at forhindre, at de andre præparaters strålevirkning ikke forlader komposten, men bliver reflekteret tilbage i komposten.
De øvrige 5 præparater podes ind i komposten således: Med et spadeskaft laves et lodret 50 cm dybt hul ned i midten af komposten. Der tages så meget brændenælde præparat, som man kan have mellem tre fingre, og man lader det falde ned i bunden af hullet, som derefter lukkes. To meter længere henne – stadig i midten af komposten – gentages processen.
De sidste 4 præparater podes ind i siden af komposten. To fra den ene side og to fra den anden side, således at hvert enkelt præparat ligger med en indbyrdes afstand på 2 m.
Afsluttende bemærkninger
Den her fremstillede korte beskrivelse af de biodynamiske plantepræparater og deres anvendelse må nødvendigvis give anledning til utallige spørgsmål hos de mennesker, der ønsker en dybere redegørelse eller forståelse. Jeg selv er en af dem.
Det, der giver mig den daglige glæde og det daglige “gåpåmod”, er at se virkningerne af plantepræparaterne: at se hvor frodigt planterne gror og at se husdyrene og de vilde dyr, fugle og insekter boltre sig.
Målbare resultater
De langsigtede resultater er målelige og er blevet målt. Det gælder især hvad angår biodiversiteten: Plantediversiteten er øget fra 6 arter pr. m2 til over 30 på enkelte marker. Dyrediversiteten er øget for de vilde dyr, fuglene og insekterne, men også under jordoverfladen er dyreintensiteten målbart øget. Ernæringskvaliteten er ligeledes målbart forøget, især mælkekvaliteten. Husdyrene lider ikke af mineralmangel. Det livgivende humusindhold i jorden er målbart øget.
Se Phie Ambos dokumentar “Så meget godt i vente” (2014) om Niels Stokholm og Thorshøjgård på filmstriben.dk
1
4
2
5
3
6
