Den Franske Revolution -

8. klasse på grænsen mellem enevælde og selvstændighed

I 2011 var jeg så heldig at blive ansat som klasselærer for den ene af to nye 1. klasser. Disse søde børn går nu i 8. klasse, og jeg er stadig den heldige klasselærer, men ellers har meget forandret sig. Undervisningstemaerne i steinerskolen er nøje tilpasset alderstrinnet og spejler elevernes udvikling, dette gælder ikke mindst historieperioden i Den Franske Revolution, som har fået fast plads i 8. klasse.

Forandring er sket gradvist over de sidste par år. Vi gik i 7. klasse igennem et år med følelsesmæssige op- og nedture. Alle elever udviklede sig med lynets hast. Især pigerne kom ofte og var i krise over, at de ikke rigtig passede ind; de følte sig ensomme. Dem de plejede at være sammen med, havde enten udviklet sig lidt hurtigere eller lidt langsommere end de selv.

Sammenhold mod autoriteter

Udviklingsmæssigt har eleverne i store træk indhentet hinanden ved starten af 8. klasse. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at det store klassesammenhold er genetableret, hvor 7. klasse var et år, hvor eleverne på skift følte sig udenfor og anderledes, er 8. klasse et år, hvor de står fuldstændig sammen om at være imod autoriteterne – altså forældre og lærere.

Som lærer mærkes forandringen på, at man ikke længere er »enevældig konge«. Mit ord er ikke længere bare lov.

Tidligere gjorde eleverne, uden at stille spørgsmål, hvad jeg bad dem om, blot fordi det var mit ønske, og de ville gerne gøre deres lærer glad. Nu skal tingene i højere grad diskuteres, og man hører dem ofte spørge i undervisningen: »Hvorfor skal vi lærer det?« eller »Hvad skal vi bruge det til?«.

Samtidig mærker jeg elevernes stærke gruppementalitet ved, at de hurtigt er enige om, at jeg tager fejl, hvis jeg irettesætter en kammerat. Lynhurtigt kommer de andre på banen med argumenter for, hvorfor han eller hun var nødt til at handle, som han/hun gjorde. Gruppen står sammen mod autoriteten. Det er dog samtidig denne oprørstrang, der gør, at man begynder at kunne have nogle rigtig spændende samtaler omkring undervisningsstoffet i 8. klasse, og som gør det sjovt at være lærer på netop dette klassetrin.

Revolution, frigørelsesproces og almenvældet

Midt i denne store løsrivelsesproces bliver eleverne præsenteret for Den Franske Revolution og de store politiske ændringer, Europa efterfølgende gennemgår. I min klasse lå perioden lige op til efterårsferien, hvilket faldt perfekt i forhold til, hvor eleverne udviklingsmæssigt befandt sig.

Karakteristisk for eleverne på dette alderstrin er, at de udvikler selvstændighedsfølelse. Det kommer bl.a. til udtryk ved et opgør med samfundsautoriteter, lærere, politikere og forældre skubbes væk. De unge gør oprør. De vil be-stemme selv. Med et brændende engagement kaster de sig over enten nye forbilleder eller idoldyrkelse.

Perioden om Den Franske Revolution ligger på netop dette tidspunkt, da elevernes følelsesmæssige udvikling og frigørelsesproces kan sammenlignes med den franske befolknings frigørelsesproces i forhold til den enevældige konge. Ludvig 14.’s biografi illustrerer autoriteternes totale magtmisbrug. Hans ødselhed vakte stor harme hos eleverne. Og de forargedes over, hvordan han gang på gang hævede skatterne for at forsøde sin egen tilværelse, mens bønderne blev fattigere og fattigere. Mange levede på sultegrænsen, mens deres sønner blev sendt i krig og døde til »Solkongens ære«. Derefter gik vi videre med Stormen på Bastillen, hvordan Nationalforsamlingen satte sig sammen og udformede de første menneskerettigheder ud fra Rousseaus og Voltaires ideer om et samfund, der byggede på frihed, lighed og broderskab. I den forbindelse gennemgik vi principperne for menneskets naturret, som ligger til grund for den franske menneskerettighedserklæring.

Frihed under ansvar

Et begreb som almenvældet brugte vi meget tid på, for frihed under ansvar var vigtigt at opholde sig ved, idet det betyder, at der alligevel må være nogle regler, før frihed kan blive til frihed for alle. Dette medførte flere spændende klasse- og gruppediskussioner. Eleverne har en stærk retfærdighedssans i forhold til gruppen, så vi kom frem til at det måske er okay med nogle regler, og det er måske nødvendigt med politi og domstole for at sikre, at reglerne bliver overholdt til almenvældets bedste.

Midt i disse samtaler omkring menneskets rettigheder, oplevede jeg noget interessant. Jeg fik tilsyn i min klasse. Der kom altså en autoritet udefra, som skulle vurdere mig. Jeg havde informeret eleverne om, at vi ville få besøg i hovedfag af en, som blot skulle sikre sig, at de modtog en undervisning, som levede op til dét, vi som skole lover. I det samme denne nye autoritet trådte ind i klassen, blev jeg en del af gruppen. Min klasse har sjældent opført sig så eksemplarisk, og det holdt i hele den hovedfagstime, hvor den tilsynsførende var der.

Fra enevælde til videregående

8. klasse skal gøre oprør. De er i gang med at løsrive sig fra forældrene og den klasselærer, der har fulgt dem, fra de var små. Der er en naturlig og sund proces, som skal gøre dem klar til at tage imod det kollegium af overskolelærere, der står klar til at modtage dem i 9. klasse. Her vil de få mulighed for at møde en række nye lærere, som hver i sær er eksperter på deres eget område. Den altomfavnende og enevældige klasselærers tid er forbi. Eleverne skal nu selv vælge de faglige og menneskelige forbilleder, som kan føre dem videre på deres individuelle rejse i livet.

Derfor passer temaet, Den Franske Revolution godt til netop dette klassetrin. Det franske folk gør oprør mod enevælden. Det ideelle samfund, byggende på frihed, lighed og broderskab, bliver i første omgang ikke gennemført, men ideerne, drømmen og håbet lever videre om en verden, hvor alle kan få indfriet deres drømme og ønsker for så godt et liv som muligt.