Det er viljen vi arbejder med

Mange elever kommer til mig og siger at snittetimerne er deres ynglings­timer. Den hyggelige stemning, elementet af frisk træ, fordybelse og en mulighed for i løbet af kort tid at skabe noget enkelt og brugbart tiltaler mange børn. På vores skole i Vordingborg snitter børnene ikke blot løs i børnehaven og SFOen, snitning er også skemalagt fra 3. klasse. I sommerhalvåret foregår det ude ved snittehuset, og i vinterhalvåret er vi i klasselokalet.

I en god snittetime opstår en meget intens og rolig stemning. Viljen og koncentrationen samles i det kryds, som kniven og træet laver, hver gang der snittes en spån, og spåner snitter vi mange af.

Når eleverne sidder og snitter, danner armene en kreds med hjertet, kniven og træet, mens også hoved og tanke er centreret om det lille værk!

Det er viljen vi arbejder med. Hjertevarmen former i træet. Det, der former sig ud i træet, formes også tilbage igen, som et æstetisk sanseligt aftryk.

Kniven er værktøjet og materialet er friske grene

Når vi går i gang med snitning i klassen, er det enkle, brugbare ting vi fremstiller – enten til brug i skolen eller praktiske og dekorative til hjemmet, spil, figurer og legetøj. Vi snitter for det meste i frisk træ, så det meste laver vi færdigt på en til to lektioner.

Fra vægte til stole og taburetter

I tredje klasse starter eleverne altid med at lave en vægt, som de skal bruge i hovedfag, hvor de netop arbejder med mål og vægt. De snitter en fin dekorativ gren til, som skal stå lodret, og en anden med riller i enderne, så vi kan binde kokosnøddeskålene fast. Den dag, jeg saver kokosnødder over, er specielt festlig. Kokosen skal ud og naturligvis spises – og måske i det efterfølgende frikvarter bydes rundt til elever i andre klasser.

En anden dejlig opgave i 3. klasse er en lille mølle, hvor vi snitter små lige ”brædder” til vinger og en krum form på mølletoppen.

I fjerde klasse er en af opgaverne at lave en stav, som eleverne bruger til at banke de kraftfulde stavrim i hovedfagstimen. Stavene kommer ikke blot med på scenen, når vi har lørdagsskole, de kommer også med, når eleverne, klædt på til lejligheden, tager på deres første lejrtur til vikingelandet i Lejre.

Efterhånden bliver opgaverne mere avancerede. Vi laver en rangle med en løstsiddende kugle eller en naturtro fugl i sjette klasse og i syvende kaster vi os ud i det bevægelige legetøj, inden vi i de sidste klasser benytter kniven som et blandt andre værktøjer, når vi laver stole og taburetter i frisk træ.

Snitning giver succes og anerkendelse

Jeg oplever ofte at børn, der har det bogligt svært, har stor fornøjelse ved og ofte er meget stærke i snitning og sløjd. Det kan være viljesstærke børn, der er blevet lidt desillusionerede i de boglige fag, men netop i sløjd oplever, at de kan gribe kraftigt til og være skabende i et felt, de kan manøvrere i. Med successen vokser selvtilliden mærkbart, og de andre børn anerkender det og ser, at vi kan have forskellige styrkesider.

Jeg havde på et tidspunkt en elev, der havde svært ved alt det teoretiske stof. Sløjdtimerne gav ham helt tydeligt et fri- og udfoldelsesrum. Han skabte ting, der var af en stor skønhed og udtryksmæssigt var meget stærke. Dermed voksede hans selvtillid markant.

Men også gentagelsen og vedholdenheden kan være en udfordring og det bærende element i arbejdet med eleverne. En anden elev havde det således ikke blot bogligt og socialt svært, også sløjd var en stor udfordring for ham. De mange gentagelser over længere tid og den store vedholdenhed fra hans og min side resulterede i, at han i de sidste år fint mestrede at håndtere materialet. Det var en lang proces, men også på det sociale område skete der noget. Eleverne kender jo hinanden og bærer og lever med, når der sker fremskridt for dem, som har det svært.

Vi former også os selv

Når jeg kommer gående med friske grene på vej ned til snittehuset, spørger de store elever ofte, hvad de skal bruges til, og når jeg svarer “til mus i tredje klasse”, smiler de: ”ligesom dem vi lavede”.

Det er klart at min egen passion og begejstring for faget smitter af på børnene, men barnets overvindelse ligger i at mestre en kniv og forme i en gren. Det kræver viljeskræfter. At have en ide og så fuldføre den kræver koncentration og engagement.

Når vi former i træet, former vi også os selv. Snitte- og sløjdtingene står derfor ofte fremme der hjemme, som små trofæer, altid med et helt eget og unikt udtryk.

Læs anmeldelsen af Frank Egholms bog Den store snittebog på s. 72

At have en ide og så fuldføre den kræver koncentration og engagement.

Viljen og koncentrationen samles i det kryds, som kniven og træet laver.

Foto: Lillian Egholm

Frank Egholm

Håndværkslærer Rudolf Steiner-Skolen i Vordingborg.Forfatter til flere bøger om træhåndværk. Bl.a. Den Store Snittebog; Aslak 2015.