Er din smartphone blevet et stykke mentalt tyggegummi?

– og er du ved at få ondt i kæberne – så kan du jo bare slukke for den! Men du gør det ikke. Måske 100 gange i døgnet bliver din krybdyrshjerne belønnet og dopamin udløst. Den tror du har udrettet noget vigtigt, den opdager ikke, at du kun har tjekket Instagram, Facebook, Snapchat, mails, sms’er, nyheder eller notifikationer fra youtube.

Du tjekker i mørket på barneværelset, med kæresten ved morgenbordet, på toilettet, i bussen, i arbejdstiden, til personale- og forældremødet, i bilen, i samtalen, i skoven, i forbifarten og i dobbeltsengen. Undrer du dig over behovet for lige at tjekke? Overvejer du af og til om en god samtale blev afbrudt, koncentrationen om en opgave eller lidt af evnen til at vurdere, hvad der virkeligt er vigtigt for dig ryger, så undersøg dine vaner. Det kan såmænd også gøres til en social begivenhed og inddrage familie og venner.

Vaner sort på hvidt

Du kan bare slukke, men er det ikke så enkelt og har du en Android smartphone så installer app’en «Quality Timer», har du en iPhone så vælg «Moment». Begge giver overblik over, hvor tit du tænder din «device» og hvor lang tid du bruger på de forskellige app’s – det kan være en interessant erkendelse. Du kan også bestemme dig for arbejdsro eller live samtaletid, ved at lukke for brugen af app’s, telefon, netforbindelse i en afgrænset periode, eller hele familen kan blive koblet sammen på «Moment», der også kan bruges på iPad’en, og få en alarm, hvis den aftalte ”fritid” fra den digitale verden bliver brudt. Andre opmærksomhedsapp’s kan hjælpe dig med at styre spil, sociale medier, internetsurfing og andre overspringshandlinger på din computer.

Bliv klogere 1: den videnskabelige vej

Og vil du faktisk gerne vide, hvorfor du og andre, børn som voksne, sidder med næsen i skærmen, så læs psykolog Morten Fengers bog Når mobilen tager magten (2016) (se også hans artikel s. 14) eller læge Imran Rashids Sluk: Kunsten at overleve i en digital verden (2017), begge giver dig letlæselige kulturelle, psykologiske, sociologiske og biologiske svar på, hvorfor din krybdyrshjerne bliver afhængig af den hurtige belønning, hvad det betyder for indlæring, vilje, tilknytning, sociale kompetencer og sundhed, hvad industrien har ud af det og ikke mindst helt konkrete anvisninger på, hvordan du slipper ud suppedasen.

Bliv klogere 2: den litterære vej

Sluk for det hele, lav te og pop-corn, saml familie, venner egne og nabobørn i sofaen og start med at læse Michael Endes: Momo om pigen Momo, der redder menneskene fra de grå mænd – tidstyvene (Se Mathilde Storm Frederiksens artikel s. 4).

Bogen er skrevet i 1973, altså længe før vi troede, vi kom tættere på hinanden med smartphones, tablets, google og apps, men også dengang fandtes tidstyvene – og helte som Momo.

Randi Pisani

Sammenslutningen af frie Rudolf Steinerskoler i Danmark