Naturens farver får en ny betydning i løbet af teknologiperioden i 2. VG. Eleverne arbejder stort set fuld tid med plantefarvning i en uge. Uldgarnet bliver farvet med planter, uden brug af skadelige eller belastende kemikalier, og bliver til fløjtehylstre, dukker og huer, når de mindre klasser får det til at strikke af.
Det er en bleg fornøjelse, når vi mødes i værkstedet kl 10.15 den første dag. De eneste farver, der er værkstedet, er en blandet buket blomster. Garnet skal nemlig først gøres klar til farvning. Nogle af farverne kræver at garnet forberedes til at tage imod farven, og det gøres med bejdse. I gamle dage bejdsede man med urin, det gør vi dog ikke i dag. Vi bruger alun og vinsten.
Alun, vinsten og stropning
Bejdsningen åbner fibrene i ulden, og det tager tid. Der skal bindes snore om garnfeddene, så man kan “stroppe” dem under processen, da garnet ikke må ligge stille i vandet, imens man bejdser og farver. Man kan ikke røre rundt i gryden, som var det en grød, for så filter alt garnet sammen. Garnet må heller ikke vrides, da friktion også filter garnet.
I bejdsningen varmes garnet op i en stor gryde vand tilsat bejdse. Oftest kun alun, men nogle farver bliver flottere, hvis man også tilsætter vinsten til bejdsen. Vinsten er også med til at gøre garnet blødere. Temperaturen er vigtig for et godt resultat. Garnet skal varmes op til 90 grader i bejdsevandet, og der skal det være i mindst en time under jævnlig
stropning. Uld kan nemlig sagtens tåle at koge. Hvad det ikke kan tåle er friktion og temperaturskift. Så bare vi undgår det, kan garnet tåle meget.
Når den første dag er gået, er alle trætte, har ondt i armene og synes det er lidt træls, at de skal arbejde så hårdt for at de små klasser kan få noget garn at strikke dukker, fløjtehylstre og huer af. Men – hvem farvede garn til jeres dukker?
Birkeblade og kaktuslus
Allerede på andendagen skifter stemningen. Vi laver først de gule farver. Laver farvebade af birkeblade, reseda, kinesisk gulbær og andre planter. Skyller, farver, stropper, skyller og svinger garnet. Nogle farvebade må ikke blive mere end 60 grader, for så bliver farverne kedelige. Ved at putte forskellige bejdsede og ubejdsede garner i samme farvebade, bliver det tydeligt, hvad bejdsen gør ved garnet. Farverne bliver markant forskellige.
På tredjedagen går vi i gang med de røde farver. Krap og cochenille. Nogle af de gule farver får et varmt skær efter et bad i krap. Nogle bliver helt orange, og andre igen bliver næsten røde. Cochenille er ikke en plante, men tørrede, mexikanske, drægtige, pulveriserede kaktuslus. Det er også dem, der farver pølser og læbestifter røde. Der breder sig en skarp lugt i farveriet, når cochenillen forberedes. En syrlig skærene lugt og nogle elever synes, det er skrækkeligt.
Blåt trylleri
På tredje eller fjerdedagen skal vi farve blåt. Det er igen en helt anden proces. Blåt farvet med indigo. Garnet skal ikke bejdses inden indigofarvning, da det ikke gør nogen forskel for farvens evne til at binde på garnet. Indigofarvning er det rene trylleri. Først skal selve indigopulveret opløses, opvarmes i en blanding af sprit, kalcineret soda og natriumdithionit. Nu er det meget vigtigt at overholde de eksakte foreskrevne temperaturer for, hvornår hvad skal blandes sammen, ellers vil farvningen ikke lykkes. Når selve farven er gjort klar, vil man kunne se, at den blå indigo har forvandlet sig til et gult farvebad. Garnet, som kun skal dyppes i indigobadet kort tid, 5–15 min under konstant omrøring og uden vandplasken, da ulden ikke må iltes før bagefter, ser ikke umiddelbart ud til at tage noget farve til sig. Når man så tager garnet op af badet og udenfor lufter og svinger garnet, vil den blå farve langsomt komme frem, efterhånden som garnet iltes. Rigtig spændende bliver det, når de gule og røde farver skal overfarves med indigo. Nu bliver det til den rene magi.
Eleverne fra de mindre klasser følger også med i den voksende mangfoldighed af farver, efterhånden som ugen skrider frem. 3. klasse kommer på besøg i værkstedet og farver hver en tråd i det magiske blå bad. Tryllefarven kalder vi det.
50 farver der klæder hinanden
Elevernes undren over selv at kunne fremstille 50 forskellige flotte farver, og at alle farver klæder hinanden, er ikke til at tage fejl af. Jeg selv forundres gang på gang over den skønhed og renhed farverne giver. Man begynder at se farver i naturen på en helt ny måde. Selv det røde og det grønne lys i lyskurven ser man på en fornyet måde. Det er som om hele verden pludselig er blevet mere farverig. Derfor er det også af allerstørste vigtighed, at eleverne i de mindre klasser får plantefarvet garn at arbejde med, da det er med til at udvikle øjets evne til at se og skelne farver.
Foto: Mette Poulsen
Når man så tager garnet op af badet og udenfor lufter og svinger garnet, vil den blå farve langsomt komme frem
