Potentialet i undervisning som en kunstform
– nyt pædagogisk begreb skal styrke de unges trivsel
I det daglige er mine elever pressede på tid og kræfter. De laver ikke mange lektier og vægrer sig ved at læse tekster. Sådan er det ikke kun på Steiner HF. Tendensen er kendt også i gymnasiet. Og det vækker mange spørgsmål i mig. Måske er min undervisning med til at bevæge eleverne mod dovenskab, ugidelighed, gøre dem umotiverede og uinteresserede. Så, hvordan kan jeg bevæge min undervisning, så de unge bevæger sig selv?
I skrivende stund har min skole, Rudolf Steiner-skolen i Aarhus, netop modtaget støtte fra Innovationsfonden til mit forskningsprojekt: In-between – et nyt pædagogisk greb.
Projektet har fokus på ungdomsuddannelserne og gennemføres blandt andet i samarbejde med professor i aktionsforskning Julie Borup Jensen fra Aalborg universitet og med Gert Biesta, international uddannelsesforsker og professor ved Edinburgh University. Teoretisk pædagogikum, der årligt uddanner 400 danske gymnasielærere, indgår som formidlingsplatform for oplæg og workshops undervejs på turen.
Sårbar og livsduelig
Projektet løber over tre år med forskellige interne og eksterne kompetente og erfarne aktører rund om og i projektet. Alle med retning mod en pædagogik, hvor kunsten, kunstneriske metoder og processer skal understøtte de unges trivsel, mens de uddanner sig. Målet med forskningsprojektet er gennem udvikling af et nyt pædagogiske begreb In-between at styrke de unges faglige, sociale og emotionelle trivsel, og tillige at beskrive en undervisningspraksis, der rummer en bæredygtig og social tilgang til undervisning, elever og verden, som kan inkludere og sikre at også udsatte, sårbare elever lærer at lære, finder deres egen motivation, oplever sig selv som livsduelige og gennemfører deres uddannelse.
Trivsel og relationer
En særlig faktor, der har indflydelses på de unges trivsel, er sociale relationer (Katznelson & Pless, 2020) og forholdet mellem lærer og elev (Skaalvik, 2020), hvilket gør skolen og undervisningsmetoder til centrale spillere i forhold til mistrivsel. Samtidig peger ny forskning på, at mistrivsel i ungdomsuddannelserne kan anskues fra forskellige perspektiver, nemlig som faglig mistrivsel, social mistrivsel og emotionel mistrivsel (Qvortrup & Lykkegaard, 2023). Det kan hjælpe os med at indkredse indsatsområder. Anden forskning har set på, hvordan mistrivsel kommer til udtryk og udvikler sig over tid (Clarke, 2010) og beskriver fire forskellige mistrivsels forløb, deres stabiliserende og destabiliserende faktorer, samt kontekster (Katznelson, Pless, & Görlich, 2022). En vigtig kontekst for de unge er deres uddannelse.
Mine kollegaer er medforskere
Min skole fylder 70 år i år. Dens pædagogik er funderet på pædagogiske tanker, som Rudolf Steiner udviklede for mere end 100 år siden,
og for at holde Steiners pædagogiske tanker relevante og »unge« ønsker skolen kontinuerligt at undersøge vores praksisfællesskab og at arbejde med pædagogikken i relation til nyere forskning. Derfor deltager min skole, mine kollegaer og elever i projektet, som deltagerne medforskere i forskningsprocessen (Hiim, 2009).
Klasserum, kunst og trivsel
Der er behov for en videre forskning i praksisfeltet, en forskning der rykker helt ind i klasserummet og udvikler metoder og tilgange, der understøtter de unges trivsel gennem undervisningsformen. Og her peger Gert Biesta på kunsten, som en vej (Biesta, 2011; Titiana Chemi & Du, 2018; Osberg & Biesta, 2020). Når kunsten indgår som et aktiv i læreprocesser (Titiana Chemi & Du, 2018; Tatiana Chemi & Jensen, 2015 ) opfattes viden som et fænomen, der skabes og konstrueres gennem interaktion mellem individ og omgivelser (Vygotsky, 1980). Den nyeste forskning viser, at kunsten som medie kan være et afsæt for refleksionsprocesser, hvor eleverne danner et socialt fællesskab gennem kunstværker (Tatiana Chemi & Jensen, 2015; Tatiana Chemi, Jensen, & Hersted, 2015; Jensen, 2018). Og i dette projekt danner denne forskning afsæt for en hypotese om, at der er yderligere potentiale i kunstneriske processer, som en driver for trivsel gennem relationer.
En ny tredje vej
I undervisningssammenhænge indgår kunst ofte på to måder (Biesta, 2018). Enten anvendes kunst som et udtryksmiddel for elevens egen mening eller personlige talent eller kunsten indgår, som et redskab for at opnå noget andet. I det første tilfælde glider undervisning ud til fordel for den kunstneriske individuelle ekspression, og i det andet tilfælde overtrumfer særlige undervisningsmål kunsten (Biesta, 2018). Derfor er der brug for en tredje vej (Biesta, 2018), hvor kunstneriske processer i undervisningen bidrager til nye undervisningsformer.
In-between, kunstneriske processer
og trivsel
Projektets hypotese er, at denne tredje vej er et mellemrum eller et in-between mellem forskelligheder og modsætninger, der ikke skal udviskes, overvindes eller fjernes, men som i stedet bidrager til noget fælles nyt i læringsrummet. Med afsæt i eksisterende forskningen (Jensen, 2010, 2018) antages det, at kunstneriske processer understøtter og fremmer dette in-between, og at undervisningsmetoder og -former baseret på dette øger de unges trivsel. Derfor sætter projektet fokus på sammenhængen mellem in-between, kunstneriske processer i læringsrum og trivsel. Derigennem skaber projektet ny generaliseret viden om sammenhængen mellem undervisningsform og trivsel, der også er tilgængelig for andre uddannelsesinstitutioner.
Klar, parat, start
Lige nu er solen kommet frem på vinterhimlen. Vi er klar og tripper for at bevæge os ind i det ukendte. Jeg har sommerfugle i maven, men vi er godt forberedte og har allerede været længe undervejs. Mange har været inddraget, har bidraget og været medformere og -skabere af projektet, som nu vil folde en flig mere ud af potentialet i undervisning som en kunstform til glæde for elevernes trivsel.
Referencer
Biesta, G. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder.
Etik, politik, demokrati. Aarhus, DK: KLIM.
Biesta, G. (2018). What If? Art education beyond expression and creativity. In C. Naughton, G. Biesta, & D. R. Cole (Eds.), Art, Artists and Pedagogy. Philosophy and the Arts in Education (pp. 11-20). London, New York: Routledge.
Taylor & Francis Group.
Chemi, T., & Du, X. (Eds.). (2018). Arts-based Methods and Organizational Learning. Higher Education Around the World. Switzerland: Palgrave Macmillan.
Chemi, T., & Jensen, J. B. (2015 ). Emotions and Learning in Arts-based Practices of Educational.
Innovation. In B. Lund & T. Chemi (Eds.), Dealing with Emotions: A Pedagogical Challenge to Innovative Learning (Vol. 3, pp. 21-36). Rotterdam: Sense Publishers. Creative Education Bookseries.
Chemi, T., Jensen, J. B., & Hersted, L. (2015). Behind the Scenes of Artistic Creativity. Processes of Learning, Creating and Organising.
Clarke, B. (2010). Communication. In W. J. T. Mitchell
& M. B. N. Hansen (Eds.), Critical Terms for Media Studies
(pp. 157-171). Chiago ande London: The University of Chicago Press.
Hiim, H. (2009). Lærerens yrkeskunnskab og læreren som forsker. (Doktordisputas). Roskilde Universitet, Roskilde.
Jensen, J. B. (2010). Kunst som metode i interaktiv forskning. Paper presented at the 7. nationale Aktionsforskningskonference. Aktionsforskning og udvikling i organisationer, Aalborg, Danmark. pre-print retrieved from Downloaded from vbn.aau.dk on: august 20, 2018.
Jensen, J. B. (2018). Intet er givet på forhånd.
Om kunst, æstetiske læreprocesser og studerendes identitetsdannelse i pædagoguddannelsen. Forskning
i Pædagogers Profession og Uddannelse, 2(1).
Katznelson, N., & Pless, M. (2020). Motivation produceres i
sammenhænge. In N. Katznelson, N. U. Sørensen,
& K. Illeris (Eds.), Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivation i uddannelsessystemet (Vol. 2, pp. 63-82). København: Hans Reitzels Forlag.
Katznelson, N., Pless, M., & Görlich, A. (2022). Mistrivsel
i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Om udsathed i ungdomslivet (Vol. 12). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Osberg, D., & Biesta, G. (2020). Beyond curriculum: Groundwork for a non-instrumental theory of education. Taylor & Francis: Educational Philosophy and Theory. doi:https://doi.org/10.1080/00131857.2020.1750362
Qvortrup, A., & Lykkegaard, E. (2023). TrivselsLUP 2023. Retrieved from.
Skaalvik, E. (2020). De usynlige fremskridt. In N. Katznelson, N. U. Sørensen, & K. Illeris (Eds.), Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet (Vol. 2, pp. 44-62). København: Hans Reitzels Forlag.
Vygotsky, L. s. (1980). Mind in Society. The Development
of Higher Psychological Processes. USA: Harvard
University Press.