Fra fladt papir til bogen som skulptur

»Må vi også lave sådan nogle« og »hvornår skal vi folde ting«, »hvem har lavet den der oppe i loftet«. Det er 1000 traner, der hænger der…Alt hvad andre elever og måske søskende har lavet giver inspiration og trang til også at lære. Lysten til at lære er både en stor og en vigtig drivkraft i børnenes udvikling.

Hoved og hænder

Ind imellem tegneriet får vi tid til at folde. Især før basaren og op mod jul. At folde giver ro og koncentration, og det bliver hurtigt klart, at for nogle er det lettere end for andre. Det kræver stor nøjagtighed, når mange elementer skal samles til noget større, men også den rette tænkning, når en vejledning skal forstås. At gå fra det flade papir til en rumlig form kræver, at man kan se eller tænke rumligt. Og så skal hænderne og finmotorikken også lige følge med…»Må vi godt lige tage noget papir med til at folde noget i frikvarteret eller derhjemme«,spørger et par af eleverne efter timen, inden de stikker af.

Fra trane til bogbinding

I dag er der uendeligt mange måder at folde på. Geometrien, matematikken, arkitekturen og kunsten anvender rumlige strukturer for at ud­trykke eller synliggøre nye ideer og opfattelser. Der er et pænt stykke vej fra folderierne med forskellige papirstørrelser og tykkelser, enkle bøger og små mapper til bogbindingen 11. og 12. klasse.

Den logiske tænkning og helhedsopfattelsen af bogen, altså fornemmelsen for den kunstneriske udformning, er grundlaget for bogbindingen som et pædagogisk greb i 11. og 12. klasse.

Faget kan arrangeres på mange forskellige niveauer og måder, som kan tilpasses de forskellige klassetrin og skolens muligheder. Kartonnagen kan tillægges og give mulighed for at arbejde med æsker og mapper. Den placerer sig godt i 10. klasse som forstadie til bogbindingen, men kan give teknisk udfordring også i 11. og 12. klasse.

Materialeområdet er som udgangspunkt papiret, men mange andre materialer og fagområder anvendes. Elevernes grafiske kunnen er vigtig for en meningsfuld udformning af deres bøger. De anvender nye materialer som skind, lærred, indfarvet papir, bladguld og bladsølv. De ind­farver forskellige materialer og skal lære nyt værktøj og arbejdsgange at kende. Lim og vand må ikke ødelægge arbejdet, når forskellige materialer skal kombineres, og elevernes kreativitet sættes på prøve i bestræbelsen på at opnå det ønskede resultat indenfor de rammer, som materialer og deres anvendelighed og begrænsning giver.

Papirpulp og oplæring af 3. klasse

I 11. klasse ligger hovedvægten på de grundlæggende håndværksmæssige grundgreb og opgaverne er mere afgrænsede. Eleverne har mange erfaringer fra de forskellige perioder, de har været igennem, og skal nu i et nyt fagområde anvende de kompetencer, de på nuværende tidspunkt har tilegnet sig.

Papiret og bogen er altså tæt knyttet sammen, så når der også står papirfremstilling på skemaet i 11. klasse glæder alle sig til en sammenhæng­ende uge med papirteknologi 4-5 timer hver dag og ikke andre fagtimer. De fælles projekter giver et tiltrængt afbræk til fælles fordybelse.Perioden er fokuseret på fremstilling af papir ud fra de materialer, der vokser i nærheden af skolen. Først afprøver vi tækkerør som vokser i hobetal. De afskårne tørrede planter koges i lud og skylles grundigt, hvorefter plantemassen bankes med træhamre, til de er helt findelt. Herefter piskes den halvfærdige pulp i rigeligt vand. Nu kan papiret skabes i rammer af forskellig størrelse og sidenhen tørres og presses. Vi anvender flere forskellige planter og bleger eller farver pulpen. Halvstof, som er forarbejdede fibre fra bomuld, hør, abaca, eucalyptus, gran, birk eller andre cellulosefibre, bruger vi også. Genbrugsfibre fra forskellige rester fra bogbinderiet eller klasserne anvendes ligeledes.

Som praktisk opgave skal hver elev forberede et relateret emne og fremlægge deres viden og spørgsmål til emnet. Hvad fremstiller man cigaretpapir af? Hvordan laver man vandmærker. Bruger man regnskoven til at lave papir af? Spørgsmål er der som regel mange af, og der opstår altid interessante samtaler.

Højdepunktet er dog den dag, hvor 3. klasse kommer og laver papir. Eleverne i 11. klasse ved nu, hvordan alt fungerer og hjælper de små med at skabe deres første papir. Nogle af de små ved allerede noget om papir, men det er altid dejligt at få hjælp af en af de store og vide, at man selv skal være de store en dag.

De store kan godt huske, da de selv gik i 3. klasse og kom på besøg i værkstedet, og husker måske også, at den næste uge kommer tredieklasserne hver dag og spørger om papiret snart er tørt.

Bogen som skulptur – årsopgaven

Bogen er i bund og grund en avanceret skulptur med et omslag, der har for og bag, op og ned og en ryg. Et indre der har forsnit, bundsnit og topsnit samt selve bogens kerne, som er omgivet af forsats for og bag. Alt skal koordineres, så en helhed, en logisk og grafisk sammenhæng opstår.

I 12. klasse er opgaverne mere forskelligartede. Det kan være meget personligt udformede opgaver. Det kan også være gamle teknikker i moderne materialer eller kopier af bogtyper af meget forskellig oprindelse. Alt efter opgavens natur vælges forskellige papirtyper og materialer. Eksempelvis plexiglas eller metal som omslagsmateriale.

Eleverne starter med tegning og traner, deres nysgerrighed og de ældre elevers mange inspirerende værker, som de kan se i bogbinderiet, og som kræver mere og mere håndværksmæssig kunnen. Denne drivkraft følger dem frem til det, der for mange elever er den største oplevelse – at vælge de rette materialer, det rette format og den helt personlige udformning af deres årsopgavebog.

Dette er den afsluttende opgave i bogbinderværkstedet. Indbindingen består af en lang arbejdsproces med mange forskellige trin. Som udgangspunkt ligger alt materiale udbredt foran på bordet, og man må nu tage stilling til, hvordan man vil have det endelige resultat, så de rigtige materialer bliver valgt.

Arbejdsprocessens forskellige trin foregår i en fastlagt rækkefølge, og undervejs skal der rettes og korrigeres for fejl og unøjagtigheder, så det bedst mulige håndværksmæssige resultat opnås. Evnen til at se og gennemskue arbejdsprocessen lærer eleven om de sammenhænge, der er mellem materiale, udførelse og funktion. En lille fejl, som ikke bliver rettet, kan forfølge og ærgre bogbinderen selv på den smukkest udførte bog.

Værkstedsundervisningen er en stor og betydningsfuld del af skolen, den engagerer og er vedkommende. Den benytter dagligdags materialer og grundlæggende håndværk som pædagogisk værktøj til at skabe nærvær og praktisk kunnen imod almindelig fremmedgørelse over for verden. Der er hårdt brug for kloge hænder.

Når eleverne i sjette klasse for første gang kommer i bogbinderiet, er det ikke for at binde bøger, men fordi jeg også har dem i tegning i mit værksted. De er nysgerrige efter, hvad de skal tegne, og spørger snart, om de også skal lave nogle af de tegninger, der er i lokalet. Snart falder der spørgsmål om de mange foldede ting, der er i værkstedet.

Historien om Sadako, Hiroshima og de 1000 traner

Sadako var to år gammel, da atombomben blev kastet nær hendes hjem ved Misasa Bridgei Hiroshima.

Sadako var hjemme, da eksplosjonen skete omkring 1.6 km fra ground zero. Hun blev blæst ud af vinduet, hendes mor løb ud for at finde hende og forventede, at hun var død. Men hun fandt sin datter i live.

Årene gik og Sadako var elsket af alle. Hun var en god elev og en dygtig atlet. I november 1954 udviklede Sadako hævelser i nakken og bag ørerne. I januar 1955 fik hun lilla pletter på sine ben. Hun blev diagnosticeret med leukæmi, som følge af atombomben, og blev indlagt.

På hospitalet fortalte hendes veninde noget, som gav hende håb: En gammel japansk legende siger, at hvis man folder 1000 papirtraner, vil man få et ønske opfyldt af guderne. Så hun begyndte at folde traner af indlægssedlerne fra sin medicin, den ene efter den anden. Hun nåede at folde 644 traner. Sadako døde om morgenen den 25. oktober 1955, tolv år gammel.

Familie og venner foldede de 1000 traner færdige, og begravede dem med Sadako.

Ikke alle kender historien om Sadako men de fleste kender de små japanske papirfoldninger.

Foldevejledning til trane

Fotos: Gert Hansen

Tegning: Randi Pisani

Gert Hansen

håndværkslærer, Vidarskolen.