− der er hele tiden udfordringer, men lige nu går det rigtigt godt
Midt på Sjælland liger Frejaskolen, bag skolegården løber regionalbanen, og fra trinbrættet med det pudsige navn Bagmarken kommer man lige ind i skolegården og ser skolens nye fysik- og kemipavillon. Den gamle gulkalkede gård skinner i solen, i drivhuset er der tomater og kulørte puder og haven er fuld af blomster i alle farver. Frejaskolen er grundlagt i 1981 og er i år oppe på 80 elever. Dertil kommer de 34 børn, der går i skolens vuggestue og børnehave.
Jeg mødes med bestyrelsesforkvinde Lis Rasmussen, der er en af skolens grundlæggere, og Gisela Lecaros-Lund, der har være på skolen i 14 år og de sidste 7 år har været skoleleder. Der har netop været indvielse af det ny drivhus, der gerne skal blive et vigtigt led i undervisningen i den nye skolehave.
Som bestyrelsesformand og initiativtager til Frejaskolen taler Lis Rasmussen med glød i stemmen om dengang, hun tog til Dornach og personligt afleverede anmodningen om at blive godkendt som Steinerskole, om dengang en flok lærere, forældre og elever i de første år tog til Dornach og optrådte med klovnenumre på den store scene, dengang skolen havde en teatertrup, da der blev opført julespil og holdt foredrag; skolen skulle være kulturelt centrum. Som hun siger i tilbageblik: ”Vi har virkelig brugt Steinerskolens brede rammer”. Mellem linjerne bliver det dermed også tydeligt, at hun ind i mellem savner den gamle forrykte pionerånd. ”Den er der også brug for i dag, det måtte gerne være lidt mere vildt”, synes bestyrelsesforkvinden, der i øvrigt kommer flere gange ugentligt på skolen, og er den, der tager sig af skolens fysiske rammer, til trods for at hun vel egentlig har nået pensionsalderen.
Skolens historie har ellers ikke været så lige til. Med så lille et kollegium, skal der ikke meget til at vælte korthuset. Uventede dødsfald og sygdom har flere gange ført skolen eksistens ud på tynd is. Men nu går det godt, de 6 faste lærere og en lille håndfuld faglærere mønstrer et stærkt kollegium, der er kommet knap 20 nye børn til i løbet af det sidste år og forældrekredsen er engageret i skolens liv.
Det centrale spørgsmål for både skoleleder og bestyrelsesforkvinde er: hvordan skaber vi den rette skole for nutidens børn? Gisela Lecaros-Lund er meget optaget af evnen til at rumme alle børn, også dem, der kommer med udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Det bør en Steinerskole kunne, og når samarbejdet med forældrene er godt, oplever hun, at disse elever blomstrer og nyder godt af, at skolen ikke er større. Alle lærere og elever kender hinanden godt, man kan ikke gå og putte sig, der er altid et øje og en kendt hånd i nærheden.
Et andet kernepunkt for Gisela er balancen i at holde fast i Steinerpædagogikkens grundlag og samtid være i stadig bevægelse. Hun mærker i sin egen 6./7. klasse tydeligt, hvor videbegærlige eleverne er, og hvor megen viden de samler op både der hjemme og på sociale medier. Tavleundervisning er ikke altid vejen frem. Eleverne skal mødes i samtalen, og det er ikke nok bare at følge læreplanen. Læreren må hele tiden vide, hvad der optager eleverne; så må man sætte sig og se forskellige ungdomsprogrammer en gang i mellem for at være ordentlig forberedt, og i de små klasser må folkeeventyrene nogle gange udvides, for at deres essens også når rigtigt frem til børn af dette årtusinde.
Skole og børnehave vokser, så Lis fortæller at bestyrelsen brygger på en udbygning. Børnehaven, der jo er skolens fødekilde, kunne godt bruge lidt mere plads, og skolen er i den heldige situation, at den for mange år siden, da der skulle laves en ny lokalplan for området, tegnede alt, hvad de kunne ønske sig uden hensyntagen til, om det umiddelbart ville kunne realiseres økonomisk – og fik det hele godkendt. Det betyder, at der ikke skal lange godkendelsesprocesser til. Fonden bag skolens bygninger er også positive, så fornemmelsen af, at nu går det godt, begynder at sætte sig på Frejaskolen.
Læs mere om skolen på www.freja-skolen.dk