Har barnets jeg et køn?

Forskeren ved Örebro Universitet Sara Fröden har undersøgt, hvordan køn får eller ikke får betydning i Steinerbørnehaven. Hendes phd-afhandling viser, hvordan Steinerbørnehaven, som ved første øjekast synes at være en kvindelig arena, snarere viser sig ikke at lægge vægt på køn. Hvorfor det er sådan, har hun søgt at finde svar på.

I Sverige er man indenfor pædagogikken optaget af, hvordan man kan bekæmpe kønsstereo­typier, så man kan undgå at piger og drenge fratages muligheder for at øve og udvikle særlige kvaliteter og evner på grund af deres køn. Sara Fröden har – på grundlag af poststrukturalistiske feministiske teoretikere – ønsket at se på, hvordan køn skabes i daglige handlinger i en Steinerbørnehave.

Denne artikel om hendes resultater bygger dels på selve afhandlingen, dels på artikler om den. Sara Fröden fulgte i godt et år en gruppe i en Steinerbørnehave, hvor hun observerede og interviewede de to pædagoger, som arbejdede i gruppen. Børnehaven havde ingen eksplicitte kønspædagogiske strategier, og de to kvindelige pædagoger havde indbyrdes en forskellig forståelse af køn. Den ene mente, at kønsforskelle er naturlige og ”ligger i generne”, mens den anden gav udtryk for, at køn er formet af den sociale kontekst. De er imidlertid fælles om først og fremmest at have fokus på det enkelte barn som et ganske særligt individ og den overgribende kategorisering er da også ”børn” ikke drenge og piger.

I Sara Frödens observationer i Steinerbørnehaven iagttog hun, at køn fyldte meget lidt i hverdagen, såvel mellem pædagoger og børn som mellem børn indbyrdes og det førte til nogle overvejelser over, hvorfor det var sådan, når der i samfundet i øvrigt er så stærkt fokus på køn.

Det antroposofiske syn på mennesket

Sara Frödens første antagelse er, at når pædagogerne ikke lagde vægt på børnenes køn, så kan det skyldes deres syn på mennesket som et fysisk, åndeligt og sjæleligt væsen. De lagde simpelthen mere vægt på den åndelige dimension end på kønnet. Sara Fröden fremhæver den antroposofiske antagelse om, at mennesket består af forskellige organer eller bevidstheder: fysisk, æterisk, astral og jeg (Steiner 1998). Kun den fysiske krop kan kategoriseres på baggrund af køn. De forskellige bevidstheder interagerer med hinanden og har i nogle aldersgrupper større betydning end i andre. Først når kønsmodningen begynder, får køn forstået som biologiske og sociale processer, betydning. Køn er altså forbundet med alder og modenhed. Samtidig forbliver ”jeg´et”, den indre kerne af sjælen, kønsløs og i forskellige sociale og kulturelle kontekster kan det maskuline og feminine opleves hos alle mennesker. Et vigtigt udgangspunkt i antroposofien er, at mennesket er et væsen i en konstant forandringsproces, og at vi i sidste ende, gennem en åndelig evolution, kommer tættere på os selv. Derfor er målet med Steinerpædagogikken at støtte barnet i ”at blive sig selv”. Et andet centralt punkt er ideen om reinkarnation, som implicerer, at vi er genfødt som mænd og kvinder i forskellige liv (se Steiner, 1998). Det betyder, at Steinerpædagogen ikke ser børn som tomme beholdere, der skal fyldes, men som individer født med en mission, der er unik for netop dette barn.

Ro og rytme – betydningen af rutiner

En af grundpillerne i Steinerbørnehaven er, at der er en fast daglig, ugentlig og årlig rytme. Det skaber en klar struktur omkring såvel hver­dagens som festernes opgaver og aktiviteter. Pædagogerne taler ofte om, hvordan børnene ”hviler i rytmen”, fordi de ved, hvad der vil komme, og at ”tingene vil tage den tid, de tager”- processen er vigtigere end målet. Børnene ved fx, at der altid er bagning på tirsdage. De kan vælge at være med eller lade være i sikker vished om, at der bliver bagt igen næste tirsdag. Det betyder, at pædagogerne også kan sikre, at alle børn har mulighed for at deltage, og at de undgår unødig stress og konkurrence. Mangel på tid og rutiner kan betyde, at piger og drenge behandles forskelligt. For eksempel viser forsk­ning i andre institutioner, at selvom normen er, at alle børn skal kunne klæde sig på selv, så hjælpes drenge oftere end piger, når der opstår travle situationer. (Eidevald 2008).

Handling i stedet for ord

Pædagogerne siger i interviews, at de stræber efter, at børnehaven skal være et kønsneutralt sted:

”Ud fra den grundlæggende idé, at der er både mandlige og kvindelige sider i alle mennesker, uanset om de er mænd eller kvinder. Og at du kan formidle både det fædrene og moderens princip hos voksne. Ikke verbalt, men i handling, i det vi gør.”

En Steinerpædagog kunne ikke drømme om at diskutere køn med børnene. Steiner under­streger, at den abstrakte tænkning ikke er udviklet hos børn i førskolealderen, og at den ikke skal fremskyndes (Steiner 1994). Når Erika siger, at ”Børn skal være børn”, så siger hun ikke blot, at de ikke skal presses ind i en smal køns­kategori, men også at de skal gives mulighed for at have en mere fantasifuld og tillidsfuld tilgang til verden end voksne.

Børn skal lære gennem efterligning, derfor må pædagogen arbejde med sig selv og have opmærksomhed på, hvordan børn præges af deres omgivelser.

De fysiske omgivelser

I en Steinerbørnehave er der ikke klart afgrænsede rum til forskellige aktiviteter: dukkerne er ikke alle samlet i en dukkekrog, og komfur og køkkenelementer kan let omdannes til butik og bageri. Den åbne grundplan og de mange udendørsaktiviteter betyder, at alle børn, uanset alder og køn møder hinanden gennem dagen. Det er muligt at have et godt overblik over, hvad der sker, og der er sjældent nogen, som bliver holdt udenfor. Pædagogerne lægger bevidst et stort arbejde i at alle børn har kontakt med hinanden:

”Vi skal skabe situationer, hvor nogle bestemte mål opfyldes. Det kan være to børn, som har brug for at se en anden side af hinanden. Eller at nogle får mulighed for at være hjælpsomme eller samarbejde. Vi skal så give dem opgaver, som skaber den mulighed, fx bede to børn om sammen at gå ned med mel til dem, der bager. Det er en ære, så jeg tror, at børnene synes det er dejligt og det bliver de forenet i.”

Star Wars

Der er en tendens til, at børnene leger med andre af samme køn, mens de er blandet i alder. Samlet set leger de mange forskellige lege, hvor nogle temaer i perioder er særligt fremherskende. I et par uger var Star Wars tema for mange lege. Det blev introduceret af en ældre dreng, som havde et vist kendskab til filmens figurer, mens de andre børn havde begrænset eller ingen forudgående viden. Efterhånden lærte alle navnene på de forskellige steder, personer og roller, men børnene udviklede de forskellige karakterer på deres egen måde – fx diskuterede de om prinsesse Lelia var god eller ond – og sammen skabte de deres egne historier, der havde meget lidt lighed med originalen. At Star Wars dannede baggrund for legen i en periode var egentlig usædvanligt, da børnene i en Steinerbørnehave oftest er meget lidt præget af populærkulturen. I Steinerpædagogikken er det af stor betydning, at børnene får mulighed for at skabe deres egne indre billeder. Derfor er der lagt vægt på, at børnene selv er kunstnerisk udøvende gennem drama, bevægelse, dans og eurytmi.

”Vores erfaring er, at børn i dag er udsat for alt for mange indtryk. De har brug for fred og ro og hvile væk fra de indtryk. I stedet skal det fysiske miljø give plads til individuel kreativitet i legen, så deres egne indre billeder kan opstå. Du må ikke blive besat af andre folks billeder.”

Legetøj og udklædningstøj

Legetøjet i en Steinerbørnehave er karakteriseret ved minimalisme i den forstand, at børnene skal bruge deres fantasi til at skabe legen med legetøjet. Frem for dukker i plastik med mange detaljer eller Barbie dukker med fuld make-up og høje hæle, så taler de hjemmegjorte dukker af uld med et blot antydet ansigt til fantasien og barnets omsorg. Samtidig er disse dukker ganske kønsneutrale, og de appellerede tydeligvis til både drenge og piger. På samme måde er børne­havens udklædningstøj ikke kostumer, som skildrer forskellige erhverv (politi, brandmand, sygeplejerske) eller eventyrlige roller (prinsesse, heks, troldmand). I stedet er det enkle, men smukke æstetiske og vellavede jakker og nederdele i forskellige farver, og klæder, hatte og tasker.

”I foranderlige og lukkede rosa rum”

Ovenstående er titlen på Sara Frödens afhandling, og hun skriver da også, at man umiddelbart kan tænke, at en Steinerbørnehave feminiserer drengene. Hovedparten af pædagogerne er kvinder, og fodbold spilles sjældent eller slet ikke. Men forudsætter en sådan antagelse ikke, at nogen aktiviteter er feminine? Hvis en norm skal overskrides, så skal den jo være klar og fast. Når normerne for piger og drenges adfærd – som i Steinerbørnehaven – er flydende og uklare, så oplever du ikke, at du overskrider dem. Når de mindre drenge fx ser de ældre drenge sidde og omhyggeligt brodere lyserøde blomster, og de mindre piger ser de ældre piger save brænde, så bliver det normative, ikke af­vigende i denne sociale sammenhæng. Forestillinger om, hvad der er maskulint og feminint, og grænserne mellem dem er under konstant forhandling. De to pædagoger sagde begge, at de aldrig havde oplevet et barn nægte at udføre en aktivitet med henvisning til sit køn. ”Det er bare noget, alle gør”, som en pædagog udtrykte det.

Måske kan Steinerdukken tjene som et mentalt billede af Steinerforståelsen af køn: Vi er alle unikke væsener med forskellige, mere eller mindre tydelige kønskarakterer, men dybest set, så rummer vi alle både feminine og maskuline sider, som vi skal have plads til at udvikle.

Litteratur

Eidevald, Christian (2008): Det finns inga tjejbestämmare. Att förstå kön som position i förskolans vardagsrutiner och lek. Jönköping: Högskolan i Jönköping.

Steiner, Rudolf (1994): Waldorfpedagogik. Antroposofisk människokunskap som grund för undervisning och uppfostran. Järna: Telleby Bokförlag.

Steiner, Rudolf (1998): Antroposofi. En sammanfattning. Stockholm: Antroposofiska Bokförlaget.

Forskeren ved Örebro Universitet Sara Fröden har undersøgt, hvordan køn får eller ikke får betydning i Steinerbørnehaven.