I Peru gør steinerpædagogikken underværker i hverdagen

Steiners menneskebillede og det, at man ser og tager hensyn til det enkelte barn, er noget, der går lige i hjertet på peruanerne. De elsker også det kunstneriske og det fortællende aspekt af Steinerpædagogikken. Hele den spiri­tuelle baggrund sætter de ikke spørgsmål ved. De ved den eksisterer. Else Slagebro etablerede for seks år siden en Steinerpædagogisk efteruddannelse i Peru og fortæller her om udviklingen.

I Peru er læreruddannelsen dårlig, den ruster ikke de kommende lærere pædagogisk og den offentlige skole er pædagogisk set antikveret. Mange børn er selv efter 6-8 års skolegang funktionelle analfabeter, så det kan næsten kun gå fremad.

Kreativ løftestang

De sidste 6 år har jeg stået for en 3-årig efteruddannelse af peruanske lærere i byen Cusco. Uddannelsen har 2 årlige moduler af 3–8 ugers varighed og bruger Steinerpædagogikken som kreativ løftestang. Cirka 125 elever har indtil videre deltaget i hele eller dele af uddannelsen. Efteruddannelsen er lagt til rette, så lærerne straks kan gå ud og bruge elementer af Steinerpædagogikken i deres hverdag, og lærerne bliver opfordret til at dele det, de lærer, med deres kolleger, så virkningen af seminariet kan spredes. Mange af lærerne er særdeles kreative med hensyn til at suge til sig og anvende det i hverdagen på, for mig, overraskende måder.

Susana og fortællingen

Susana, en af de studerende, underviste store elever på 13–14 år i blandt andet litteratur. Men hun havde store problemer, fordi især drengene overhovedet ikke gad undervisningen og syntes, at det var kedeligt. Skoledagene var en plage, og Susana spurgte, hvad hun skulle gøre. På det pågældende tidspunkt havde vi håndarbejde for børn fra 1.–5. klasse. Der var ikke lige noget om undervisning af de store, så jeg svarede sådan lidt alment, at hun måske, for at aktivere eleverne, kunne fortælle dem en god roman og så bede dem lave deres egne hæfter, som man nu gør i Steinerskoler.

Susana fik eleverne med på ideen og startede med at fortælle ”De elendige” af Victor Hugo. Klassen lavede nogle af de flotteste, sjoveste, skønneste hæfter, jeg nogen sinde har set – og parallelklassen blev inspireret til at fortsætte.

Et hæklet drama skaber en forfatter

Susana lod sig desuden inspirere af hækling, der egentlig mest var tiltænkt børn i 2. klasse. Hun omformede det til brug for sine store elever og fik dem til at hækle nogle fantastiske hånddukkedyr og bad dem i grupper digte og opføre små dramaer for deres kammerater. Det blev en kæmpesucces. De fik smag for at skrive og finde på. En af eleverne i en sådan grad, at han så sig selv som forfatter engang i fremtiden.

Ved sin afsluttende opgave efter 3 år på seminariet, fortalte Susana om hele denne proces og fremviste ca 30 hæfter, som hun havde lånt af sine elever samt fotos af drengene med deres hæklede dyr.

Til hendes store glæde var hendes undervisning vendt 180 grader og var nu berigende både for hende selv og ikke mindst for eleverne, som var glade og stolte over at få lov til at udtrykke sig og udfolde sig.

Fra kedsomhed til engagement

Susana er ikke exceptionel. Alle deltagerne på seminariet har fået rigtig godt tag på den kunstneriske/kreative tilgang til undervisningen og fundet en glæde frem både hos sig selv og hos eleverne, som fra ofte at kede sig og ikke høre efter er blevet engagerede og synes, at det er sjovt og spændende at lære.

Steinerpædagogik for alle

Min ledestjerne har altid været, at Steinerpædagogikken skulle ud til de fattige børn og ikke kun de rige. Konceptet for seminariet har været, at peruanske lærere fik løn, men lærere her fra Danmark og en enkelt fra Schweitz tog til Cusco og underviste uden løn og betalte selv både rejse og ophold. Deres løn var at komme ud i eventyret, undervise i en helt anden kultur og lære peruanere at kende. Uden disse lærere ville seminariet ikke være lykkedes nær så godt. Jeg selv har ageret tolk og oversat til spansk.

De sidste 3 år har seminariet udelukkende kørt med peruanske lærerkræfter i Steinerpædagogik og kunstneriske fag som sang, maling, tegning og modellering.

Til august i år slutter det andet 3-årige forløb. I de 6 år seminariet har eksisteret, har det været det eneste kontinuerlige i Peru. Men der er nu startet en fortløbende deltidsuddannelse i Lima. Fra næste år omstrukturerer jeg derfor konceptet til at yde tilskud, så lærere fra Cusco kan tage til Lima og deltage i seminariet dér.

Steinerdukker financierer undervisningen

Vores penge rækker rigtig langt i Peru. For at medfinansiere seminariet har jeg siden 2009 importeret Steinerdukker i super kvalitet fra det socialøkonomiske Q’ewar-projekt i Peru. Selv om jeg betaler en særdeles fair pris for dukkerne, skabes der et overskud, når de sælges i Skandinavien. Fortjenesten på dukkerne går tilbage sammen med fondsmidler og donationer fra private. Den norske ngo ‘Du store verden’ har gennem flere år støttet seminariet, ”Freunde der Erziehungskunst” har ydet støtte og det samme gælder IASWECE, den internationale sammenslutning for Steinersmåbørnspædagogik.

Nye kræfter kommer til

Som 70 årig føler jeg, at jeg skal stoppe, mens legen er god. Så jeg har fundet yngre arvtagere til dukkesalget, mens jeg holder mig svævende som mentor i baggrunden og håber, at den store goodwill, der er opbygget gennem årene, fortsætter. I Cusco har mine gamle elever dannet en Asociación, og de har stået for alt det praktiske i forbindelse med kurserne: PR, lokaleleje og fotokopier af undervisningsmateriale, de har hentet lærerne i lufthavnen, sørget for kost og logi til dem etc. Uden deres trofaste hjælp havde seminariet ikke været muligt.

Selv om det er en dråbe i havet, håber jeg på, at det har en slags homøopatisk virkning, at små tiltag også har deres berettigelse og er bedre end ingenting.

Jeg er dybt taknemmelig for at have fået lov til at lave dette arbejde i Peru. Jeg er nok den, der har lært allermest og glæder mig nu over at kunne følge en del af mine gamle studerende på Facebook.

På You Tube kan man google Q’ewar og se hvor og hvordan dukkerne fremstilles. Jeg kan formidle kontakt til Q’ewarprojektet, hvis der er unge mennesker, som ønsker at komme til Peru.Dukkesalg og fotos fra Peru: www.slagebro.dk.

I Norge kan dukkene kjøpes av «Du store verden» på Facebook.

Else Slagebro

Sprogformer og Steinerpædagog Har gennem de seneste 10 år boet og arbejdet knap 3 år i Peru.