Den første gang jeg møder dig, står du totalt lamslået og fastnaglet til jorden, bag hushjørnet og dine tårer flyder stille ned ad kinderne.
Det er den dag, hvor dit lille barn bliver afleveret i vuggestuen allerførste gang og den lille græder hjerteskærende ved afskeden. Det er så smerteligt at give det dyrebareste man har fra sig. Ulykkelig og grædende. Som at rive noget ud af sit eget hjerte.
Vi to står lidt sammen. Jeg kan kun give dig lidt trøstende ord og forståelse. For, jeg var selv engang en ung mor, der måtte overlade mit lille barn til andre, for en stund hver dag. Men jeg kan med sindsro og sikkerhed fortælle dig, at næsten alle børn hurtigt bliver vældig begejstrede for deres vuggestue og børnehave.
Senere, i vores fælles forløb, deler vi dine glæder og sorger. Glæden når der er familieforøgelse i vente. Om det er et nyt lille barn, en hundehvalp eller en hel hønsegård, der kommer til familien – glædes vi over det. Ligeså med alle de andre små og store glæder, et bryllup, en bestået eksamen, en ny bolig eller et nyt job.
Men vi deler også sorger. Når du mister en forældre, har et alkoholproblem, må lade dig skille, bliver arbejdsløs, føler dig magtesløs som forælder, eller bliver alvorligt syg.
Igennem 3 år, og ofte, mange flere år, hvis søskendeflokken er stor, lærer jeg dig, at kende. Langsomt bliver du min læremester, for af dig, lærer jeg 1000 ting om mennesket og livet.
Du bliver også min støtte og min daglige glæde …
Det vi to har til fælles er dit barn. Barnet er vores omdrejningspunkt. Vi ser dit barn, anerkender dit barn og glæder os over alle fremskridt og enhver udvikling. Vi bekymrer os, når noget ikke er helt som det skal være og ved fælles anstrengelse og vores bedste kræfter forsøger vi at løfte barnet, skærme det og støtte op om det.
Vi er kommet hinanden nær i de år. Der er stor fortrolighed og tillid mellem os. Jeg mærker din dybe respekt og anerkendelse. Jeg mærker også dine forventninger og krav. Din tillid til mig stiger proportionelt med hvor fast og sikkert jeg står på mine fødder – dybt forankret i antroposofien, i min faglighed og i min erfaring. Men også i hvor klart og tydeligt jeg udtrykker de krav og forventninger, jeg har til dig.
Nogle gange bliver du irriteret på mig, måske ligefrem vred; ”hvorfor skal det nu være et problem, at mit barn har en skærm foran sig det meste af tiden hjemme” og ”hvorfor kalder I ham kræsen og kræver, at han skal smage, når jeg er imod alle former for tvang?” Jeg prøver at lytte og forstå dit perspektiv, men jeg holder også fast i mit synspunkt. Jeg giver dig eksempler på, at dit barn er præget af de mange skærmtimer, og jeg fortæller dig, hvordan vi ikke tvinger, men opfordrer og bruger eksemplets magt, når vi prøver at få ham til at smage på nye ting. Vi bliver ikke enige om alt. Det behøver vi heller ikke, blot vi bevarer respekten for og tilliden til hinanden.
Jeg er professionel
At være pædagog er mit fag – et fag, jeg har uddannet mig til gennem skoling – for jeg har både gået på seminarium og i ”livets skole”. Du kender ikke navnene på mine børn eller min mand. Du ved ikke, hvor jeg bor og du kender ikke min historie. Men alligevel, – gennem børnehavens liv kender du mig. Vi har en vigtig fælles historie, de mange forældrekaffer, hjemmebesøg, forældrekonsultationer, forældremøder, foredrag, havedage og fester, hvor vi har arbejdet og svedt, grinet og grædt, danset og sunget sammen. Hver morgen mødes vi, kigger hinanden i øjnene og hilser med et håndtryk. Hver eftermiddag tager vi afsked, kigger hinanden i øjnene og hilser med et håndtryk.
Vi skaber børnehaven sammen. Børnehaven eksisterer ikke uden treenigheden: Forældre, børn og pædagoger.
Vi er en symbiose. Pædagogerne skaber rammerne for børnenes trivsel. Trives børnene godt, er forældrene glade. Glade og tilfredse forældre giver god energi, engagement og ”arbejdskraft”. Vi skaber sammen en synergi. Jeg modtager dit barn med glæde om morgenen og sender dig af sted ”ud i verden”. Oftest går du med et smil på læben og glæde i dit hjerte, og jeg håber, at det er fordi du helt dybt inde ved, at du har afleveret dit barn det bedste sted i verden, – når du nu ikke har mulighed for selv, at være sammen med det dagen lang.
Hver dag får vi, i vuggestuer, børnehaver og skoler, overdraget ansvaret for de dyrebareste mennesker. Vi har gennem vores menneskesyn, faglighed og i kærlighed sagt JA til, at skabe rammer og give form, så børn, sundt, kan vokse og gro. Vokse i tillid til, at verden er god og fyldt med kærlighed. Vokse i troen på, at mulighederne for at udnytte sit potentiale er uendelige.
Sidste børnehavedag er en bittersød affære. Jeg kan jo godt se, at dit barn ikke kan blive i børnehaven længere, det er simpelthen klar til skolens nye udfordringer. Der er en stor glæde over alt det, vi har haft sammen og en smerte ved afskeden, at skulle sige farvel til dig og dit barn. Det er en dag fyldt med smil gennem tårer, en dør lukkes for evigt… og jeg vender mig, og der står de nye små allerede og banker på…
Skærbæk den 21. april 2014