Hvilke kompetencer skal uddannelsessystemet understøtte og udvikle hos de kommende generationer? Hvad kan vi gøre, for at det sker – og er der noget, vi skal stoppe med at gøre, for at det sker?
Der er ikke tvivl i mange sind, når der tales om fremtidens eller det 21. århundredes kompetencer: De unge skal udvikle personlige og sociale kompetencer, kritisk-analytisk tænkning, kreativitet og problemløsning. Det er særligt vigtigt for et samfund, der på så mange måder er i kraftig forandring. Det fremgår da også af de fleste uddannelsesinstitutioners visioner og strategier, at der er brug for selvstændige, samarbejdende, empatiske og kreative unge til at tackle de udfordringer, verden står over for – og midt i.
Stress på uddannelserne
Alligevel oplever vi, at mange børn og unge er usikre og stressede. Ifølge forskningsrapporten »Børn og unges mentale helbred« (2014) oplever hver fjerde mellem 10 og 24 år stress ugentligt. Antallet af børn, der bliver diagnosticeret med angst eller depressioner på sygehuse, er fordoblet de seneste ti år. Blandt årsagerne nævnes individualisering og præstationsræs internt i uddannelsessystemet. Derfor er der god grund til, at vi forstår målsætningerne ordentligt, og at vi sætter dem ind i en sammenhæng, så de giver mening.
Kompetencer i fællesskaber
Det enkelte individs kompetencer er naturligvis centrale, men de skal anvendes i en kontekst: kritisk, solidarisk og i fællesskab med andre. Dette understreges da også af UNESCO’s Internationale Kommission for uddannelse i det 21. århundrede. Her beskrives målene med uddannelse i fire ligeværdige søjler: 1) at lære at vide – om at stille spørgsmål og bygge broer mellem vidensområder; 2) at lære at handle – om at udvikle kreativitet og handlekraft; 3) at lære at leve sammen med – om at tilegne sig transkulturelle, transreligiøse, transpolitiske og transnationale tilgange; 4) at lære at være – om at inddrage krop og følelser.
Men hvis de unge tidligt i deres skolegang oplever, at læring individualiseres, og hvis elever og studerende skal præstere og rangordnes for at blive godkendt og gjort fejlfri, så kommer det ikke til at handle om de fire UNESCO-mål. Kreativitet og samarbejdskompetencer udfolder sig ikke i en hverdag med individualiseret præstation og intern konkurrence.
Fra ydre til indre motivation
Der er brug for at gå fra ydre til indre motivation: Fra andres mål og målstyring og belønning til kreativitet, nysgerrighed og udvikling. Skolens opgave er at opdage og dyrke elevens eller den studerendes særlige evner og talent, for at de unge kan berige verden og tage fat på de store udfordringer i vores tid. Ifølge den tyske dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki (1927–2016) opdager mennesket netop sig selv, mens det lærer om verden. Og Klafki inddrager tidens nøgleproblemstillinger – fred, miljø, ulighed, teknologier, jeg-du relationer, identitet, overbefolkning og nationalitet – i undervisningen, fordi de unge skal uddannes til at forstå og forvalte den verden, der er deres.
Frihed til at bidrage
Tænk hvilken frihed det er at kunne følge sin indre stemme, ikke bare for sin egen skyld, men for at kunne bidrage stærkest muligt til fællesskabet.
Det er derfor også helt centralt for den pædagogiske tilgang at forstå, at ethvert individ forløser både faget og sit eget kald forskelligt. I uddannelserne har vi den store opgave at uddanne mennesker, ikke at fylde viden på containere. Lærerens rolle er både at se talentet og de udfordringer, det har brug for at rydde af vejen. Vejlederen kan bidrage med vinkler på opgaven, som gør den mere overskuelig, eller som gør, at eleven tager fat der, hvor han eller hun har særligt behov for at udvikle sig.
Samtidig kan nøgleproblematikkerne inddrages i problem- og case-baseret undervisning som en udfordring for eleven eller den studerende og som en samfundsmæssig problemstilling, der har betydning for mange. Netop sådan får elever og studerende mulighed for at udvikle kompetencer som kritisk stillingtagen og samarbejde, og færdigheder som mundtlig og skriftlig argumentation.
Det er nødvendigt, at vi skaber læringsmæssige rammer, så børn og unge fortsat kan gå i skole og uddanne sig med glæde og energi – og føle det giver mening for dem selv og deres kammerater. Så kan vi sammen fortsat tro på, at vi kan skabe en bedre verden.
Kilder:
International Commission on Education for the Twenty-first Century 1996. Learning: the treasure within; report to UNESCO of the International Commission on Education for the Twenty-first Century.
Klafki, W. (1975). Kategoriale Bildung. Zur bildungstheoretischen Deutung der modernen Didaktik. Studien zur Bildungstheorie und Didaktik, Weinheim/Basel. 25-39.
UNESCO (2014). Global Citizenship Education – Preparing learners for the challenges of the twenty-first century: unesdoc.unesco.org/images/0022/002277/227729e.pdf (set 9.7.2019)
Vidensråd for forebyggelse (2014). Børn og unges mentale helbred.
