Kun den galende hane mangler på taget

Hanen galer desværre ikke længere på vores tag. Men i Kirsebærgården, som er et børnehus med godt 80 børn fordelt på 4 stuer og beliggende i en baggård på Amager, har vi dog høns – 3 af slagsen i et dertil indrettet hønsehus på taget af børnehaven, eller mere korrekt på tagterassen, der ligger over børnehavens tag.

Hvad skaber liv på en lidt kedelig tagterrasse? Terrassen skulle give os et større udeareal og svaret blev høns. Hønsene er nu en integreret del af børnehavelivet. Hønsene er også en del af dagligdagens cyklus i Kirsebærgåden: Vi laver mad til børnene, hønsene får den mad, der er tilovers, og så lægger de æg. De æg, de har lagt, får børnene med hjem til deres familie som tak for pasning i weekends og ferier, når vi ikke er der. Det er ganske særlige æg at komme hjem med.

Hønsene siger ”Godmorgen”

Hønsene er meget trygge og tillidsfulde, børnene leger helt op ad hegnet og er med inde med foder og vand. Hvis der ikke er for meget larm, lægger hønsene sig ned og lader sig kæle af børn og voksne. Når man møder om mor­genen klukker de til hilsen, og børnene er overbevist om, at de siger: “Godmorgen”.

Bro til nye voksne

På almindelige dage er der ikke så meget virak om hønsene – de er gledet ind i rytmen helt naturligt, men der, hvor de virkelig har deres berettigelse, også i børnehøjde, er, når nye børn starter i Kirsebærgården. Det er den bedste afledningsmanøvre for et barn, der savner mor eller far og endnu ikke har fundet nye venner. Hønsene skaber en helt naturlig bro mellem de nye voksne og barnet.

”Fra-jord-til-bord”-oplevelse

Alle Kirsebærgårdens børn kommer fra Amager, fra storbyen. Høns er dermed ikke noget, de er vant til at omgås. På den måde har hønsene vist sig endnu vigtigere end først antaget, børnene får med dem en daglig “fra-jord-til-bord”-oplevelse.

Hanens endeligt

At det lige blev på tagterrassen hønsene flyttede ind har flere årsager: Tagterrassen er højt oppe i luften og var frygtelig ucharmerende, lige efter den var blevet bygget. Det var svært at forestille sig, hvordan det kunne blive et trygt og legeinspirerende miljø. Løsningen blev at gå med på det luftige på en bevidst måde, og en af løsning­erne blev derfor,at vi anskaffede os høns – i starten havde vi endda en hane. En hane som stolt galede os i møde om morgenen, og som børnene kunne høre indenfor på stuerne også. Desværre for hanen bor vi et kvarter med boligblokke hele vejen rundt, og nogle naboer havde svært ved at se charmen ved at have en hane på det nærliggende tag. Vi måtte derfor skille os af med ham igen. Men hønsene har vi stadigvæk, så selvom vi, og ikke mindst hønerne, begræder, at der ikke længere er en hane knyttet til Kirsebærgården, så har vi alligevel et æstetisk og legeinspirerende miljø midt på Amager.

Lise Lorentzen

Lise Lorentzen, pædagogisk leder, Rudolf Steiner Børne­huset, Kirsebærgården