Langt mellem grundlag og praksis
Tre forskere har gennem et år set på Steinerskolernes grundlag i forhold til den læringspraksis, de kunne observere og få indsigt i via spørgeskemaer og interviews i 9.–12. klasse. Hovedresultaterne har en af dem beskrevet i artiklen ”Steinerskolerne kan noget, andre kan lære af”. I et interview fortæller han og en kollega her lidt mere om, hvilke tanker, de gjorde sig om at lave undersøgelsen og hvordan de som udefra kommende har oplevet Steinerskolernes ældste klasser.
Interview, Birgitte Ravn Olesen
Hvordan kom denne undersøgelse i stand?
Niels Rosendahl Jensen: Initiativet kom fra en gruppe forældre og lærere, som ønskede at skabe grundlag for at kunne argumentere for, at Steinerskolernes 11. og 12. klasser bør modtage statstilskud på linje med grundskolen. De spurgte os, om vi ville lave en analyse af didaktikken i de ældste klasser i Steinerskolen, og vi sagde ja, fordi det umiddelbart lød spændende at undersøge, hvad der egentlig sker i en meget ideologisk orienteret skoleform. Groft sagt, så refererer mange friskoler til Grundtvig, men i realiteten adskiller de sig primært fra folkeskolen ved at have morgensang og forældre, som har taget aktivt stilling til deres børns skole. Vi ville se om skoler, der er mere faste i kødet omkring deres grundlag også har en anden praksis.
Hvad så I så?
Jesper Boding: Jeg havde læst en del litteratur af Rudolf Steiner, hvoraf noget lød ret vildt, derfor var det en stor overraskelse, at den undervisning, jeg mødte på skolerne, praktisk talt ikke adskilte sig fra den, man finder i en folkeskole- eller gymnasieklasse. Her var borde, stole, tavle, lærebøger, en lærer, som havde en plan med undervisningen og elever, der rakte hånden op for at svare. Forskellen lå primært i fagudbuddet. De mange kreative fag giver en anderledes skoledag, og i både spørgeskema og interviews gav eleverne udtryk for, at det var meget vigtigt for dem.
I skriver i rapporten, at eleverne værdsætter ”alle de øvrige kreative fag som forfriskende fortyndinger af de ”faglige” fag”. Denne formulering undrer mig, fordi jeg som forælder altid har set det som noget helt centralt, at de kunstneriske og håndværksmæssige fag bærer en central værdi i sig selv, og derfor ikke er ”forfriskende fortyndinger”, hvad får jer til at beskrive dem sådan?
Jesper Boding: Det er vi nok ikke gået så meget ind i. Vi har primært hørt eleverne fortælle, at de oplevede skoledagen som varieret og vores bud har været, at det bidrager til, at vi ikke på Steinerskolerne har mødt den skoletræthed hos eleverne, som mange andre skoler kæmper med. Men det er rigtigt, at der på Steinerskolerne er fokus på sanseligt orienterede oplevelser. Det kan man jo se i de fysiske rammer, til eurytmi, hvor der bliver spillet klaver, den klingende skoleklokke frem for en digital ringetone og de flotte produkter, eleverne fremstiller i håndværksfagene.
Det undrer mig faktisk også, at I ikke oplevede undervisningen i fx sprogfag som anderledes fænomenologisk funderet end i andre skoleformer, ikke mindst fordi mine egne unger har oplevet det som et kolossalt kulturskift at komme fra Steinerskolens til gymnasieskolens undervisning?
Jesper Boding: Der er sikkert forskelle, hvis man går mere detailorienteret til værks. Vi valgte at lægge fokus et andet sted, nemlig dér, hvor vi virkelig så forskelle, og det var som sagt i et bredt udbud af fag, en anderledes prioritering af timer, hvor fx dansk og matematik prioriteres lavere og særlige aktiviteter som årstidsfester. Men i øvrigt, så har vi gjort en del ud af at påpege, at Steinerskolen ikke er sammenlignelig med andre skoleformer. Det er jo hverken folkeskole, erhvervsskole eller gymnasium, derfor bliver sammenligninger meningsløse.
Man kunne mene, at sammenligning med gymnasieskolen er relevant, da et argument for tilskud jo er, at eleverne er klar til lange og mellemlange uddannelser efter afslutning af 12. klasse?
Niels Rosendahl Jensen: Vi overvejede faktisk at foretage en realkompetence-analyse på grundlag af netop den argumentation, men der er næppe tvivl om, at Steinerskole-eleverne her ville være dårligere funderet alene fordi de har færre timer i de fleste boglige fag end gymnasieelever. Vi vurderede altså ikke elevernes faglige niveau i undersøgelsen, men deres skriftlige svar i spørgeskemaerne gav anledning til lidt undren, da formulerings- og retskrivningskompetencerne hos en del af dem lod noget tilbage at ønske.
I valgte, som du sagde, Jesper, at søge helt tilbage til oprindelige tekster af Steiner for at forstå skolernes filosofiske grundlag. Hvorfor ikke læse nyere tekster om, hvordan pædagogikken udvikles og spejles i det omgivende samfund?
Jesper Boding: Det var et helt bevidst – og meget tidskrævende – valg. Nyere tekster var så forskelligartede i deres begrebsbrug, at det var umuligt at skabe en sammenhængende forståelse, og så var det meste skrevet af blinde tilhængere af Steinerpædagogikken og derfor ikke relevante for en mere objektiv beskrivelse. Vi ville simpelthen se om skolerne agerer i forhold til den forståelse af mennesket, som Steiner har formuleret.
Hvad fandt I ud af?
Jesper Boding: Groft sagt; at skolernes praksis ikke har så meget med det oprindelige grundlag at gøre. Vores indtryk var også, at de færreste lærere selv har læst Steiners tekster. De har gået på Steiner-seminariet og på kurser, hvor deres undervisere har gengivet, hvad de har læst. Denne gengivelse har de selv videreformidlet på lærerværelset og efterhånden er det blevet til nogle ret tynde slagordsagtige udsagn som at ”vi tager vare på det hele menneske”. Dét vil alle jo sige, at de gør, men hvordan er Steiners menneskesyn anderledes? Jeg synes faktisk, at skolerne mangler kant. De er ret mainstream og kunne sagtens udfordre både sig selv og omverdenen ved at forholde sig mere aktivt til nogle af Steiners ret syrede filosofiske antagelser.
I Norge udkom for nogle år siden en bog, hvor forfatterne beskyldte Steinerskolerne for at have en skjult, okkult læreplan. Det er altså ikke, hvad I har set?
Jesper Boding: Overhovedet ikke! Hvis man skal udpege et problem, så er det snarere, at det kan være svært at se koblingen mellem Steiners filosofi og hverdagen på en Steinerskole. Lærernes argumenter for dét, de gør, er ofte i retning af, at ”vi kan jo se, det virker!”
Er I enige i, at Steinerpædagogikken har noget at byde på?
Niels Rosendahl Jensen: Absolut! Det er virkelig glade og engagerede elever, vi har mødt, og det er lidt af et særsyn i den aldersgruppe. Men vi kan også være i tvivl om, hvorvidt det skyldes skoleformen eller at de elever, som vælger at blive i 10.-12. klasse har forældre med særlig høj økonomisk, social og kulturel kapital (se bare på elevernes efternavne), og dermed har særligt gode forudsætninger for at være kompetente og tilfredse unge mennesker. Derfor er det fint, at der på Odense-skolen er taget initiativ til en undersøgelse af Steinerelevers sociokulturelle baggrund, fordi den (måske) vil kunne tilbagevise vores fornemmelse.
Indgangen til jeres undersøgelse var, at den skulle danne grundlag for at søge statsstøtte til 11. og 12. klasse. Hvor ser I de største hindringer for at få en sådan anerkendelse?
Jesper Boding: Det er helt klart den manglende eksamen og eksterne censur. Der er klare kvaliteter i, at skolerne fokuserer på dannelse frem for på at opnå bestemte faglige mål og vidnesbyrdet afspejler dette fokus, men det er også her, at hindringen ligger.
Hvad tænker I, at der vil ske, hvis skolerne siger ”OK, så accepterer vi indførsel af prøver, karakterer og ekstern censur”?
Niels Rosendahl Jensen: Det vil jeg bestemt ikke anbefale. Steinerskolerne skal i stedet blive endnu bedre til at fortælle omverdenen, hvordan de er anderledes og har noget andet at byde på. Hvis de accepterer karakterer mv., så vil der ske en instrumentalisering af undervisningen rettet mod eksamenskrav. Det vil gå ud over sprogrejser, skuespil og håndværksmæssige og kunstneriske fag, som netop er dét, eleverne sætter stor pris på. Det vil kort sagt betyde, at der bliver solgt ud af det åndelige arvegods, og det vil ikke være et relevant eller meningsfuldt bytte! Det brede fagudbud gør, at vi ikke på Steinerskolerne har mødt den skoletræthed, som mange andre skoler kæmper med.