Kære læser,
370 elever i Danmark og 600 elever i Norge, fordelt på seks og syv skoler, er lige nu i gang med at tage Steinerskolernes ungdomsuddannelse.
Hvor pædagogikken i Norge og Danmark er grundlæggende ens, er overskolerne/de videregående trin og eleverne efter endt skolegang ganske forskelligt stillede. I Norge er der statstilskud til alle klasser og skolegangen afsluttes med karakterer, der giver direkte adgang til de videregående uddannelser. I Danmark får skolerne ikke tilskud til 2. og 3. videregående og eleverne forlader skolen med et omfattende vidnesbyrd, men uden karakterer. En del uddannelser godtager vidnesbyrdet, som det er, andre kræver at eleverne supplerer med eksaminer i enkelte fag. I en tid, hvor stressniveauet hos ungdommen stiger og gymnasier i Danmark får dispensation til at lave forsøg med karakterfri klasser, er bestræbelsen i Danmark fortsat at få ungdomsuddannelsen godkendt og tilskudsberettiget uden at skulle give karakterer. Mere om dette inde i tidsskriftet.
Med eller uden karakterer – hvad er det da, vi gerne vil give eleverne med ud ad døren?
For et par år siden blev adskillige tidligere Steinerskoleelever i Danmark interviewet til udgivelsen Leve Helheden. De står midt i arbejdslivet og svarer på, hvad det særlige, de tog med sig fra Steinerskolen var. I forskellige formuleringer er der ét gennemgående svar – den brede faglighed lærte dem, at der er mange vej til nye løsninger. De oplever kort sagt at de lærte at tænke ud af boksen – en efterspurgt evne, både på studiet og på arbejdsmarkedet.
Som blandt andet artiklerne om kemi- og samfundsfagsundervisningen i dette nummer viser, bliver undervisningen i de teoretiske fag i stigende grad videnskabelig og kræver selvstændigt arbejde af eleverne. Også teknikkerne i de håndværksmæssige, kunstneriske og musiske fag bliver mere avancerede og kræver individuelt blik og øre. Til sammen giver det den store værktøjskasse, som vi vil gerne give eleverne med ud i verden – den med mange individuelle rum.
De individuelle rum kan indeholde et utal af forskellige spørgsmål og tilgange til løsninger: Hvad er en tegneserie, hvad betyder brugen af droner, hvordan er menneskene i konflikten mellem Israel og Palæstina, hvad gør straf og kan man bygge en cykel af genbrugsdele? Fem elever stillede sidste år sig selv disse spørgsmål og brugte års- eller fordybelsesopgaven på at besvare dem. Læs deres beretninger om processen og se, hvordan de valgte at kombinere de selvvalgte emner med de teoretiske og praktisk-kunstneriske færdigheder, de havde fået med i deres værktøjskasse.
Netop bestræbelsen på, ved en sammensmeltning af de mange færdigheder at stimulere den kreative tænkning og opfordre til at blive ved at tænke ud af boksen, gør Steinerskolernes ungdomsuddannelse unik.
