Fællesskaber er, som ordet selv siger, alt det vi skaber sammen. De kan starte i det små, som den første Waldorfskole i Stuttgart for 100 år siden, og de kan bide sig fast, vokse og få levedygtige sidegrene. Steinerpædagogikken har evnet at forholde sig åbent til nytilkomne medlemmer og nye tider. Således har nye skoler og dagtilbud bragt nyt til pædagogikken, holdt den i bevægelse og sørget for udvikling. I 2019/20 fejrer vi derfor det helt store fællesskab med steinerskoler, -børnehaver og -specialtilbud rundt omkring i hele verden. Vi fejrer, at vi har et fælles idegrundlag, et fælles menneskesyn, en fælles pædagogik – og rigtigt mange helt forskellige hverdage.
Hver dag befinder vi os således også i mange forskellige sociale konstellationer: i familien, på jobbet, i skolen, i daginstitutionen, på legepladsen, i sportsklubben, på gaden. Alle steder er vi en del af en eller anden form for fællesskab, og overalt har vi et ansvar for at bidrage positivt, give plads for de andre og nogle gange for at holde os selv i snor. En helt central ting i fællesskabet er nemlig, at alle beholder deres frihed og retten til forskellighed.
Fællesskaber kan opstå på et øjeblik. Der findes helt små, kortvarige, intense fællesskaber – som når det lille barn og den gamle mand mødes om en frø i hånden, og der opstår fortællinger, der bygger bro over tid. Der findes langvarige fællesskaber, hvor klassekammerater bliver ved at mødes årtier efter de har færdiggjort skolen. Og der er de svære fællesskaber, der kræver stor indsigt – som når vi i arbejdsfællesskaber skal påtage os ansvar og lede hinanden. Endnu mere komplekst bliver det, når vi skal åbne dørene for andre kulturer, når vores samfundssyn bliver udfordret og skal gentænkes, når vi som nu står i en tid, hvor vi må handle i globale fællesskaber.
Fællesskaber kræver viden, etik, mod, tillid, empati, samarbejde og selvstændighed. Det er færdigheder vi både direkte og indirekte øver i dagtilbud og skoler gennem den steinerpædagogiske tilgang til leg, musik, kunst, håndværk og fagtimer. Steinerpædagogikken har som mål både at støtte individets og fællesskabets udvikling. På den ene side øves selvstændighed, den frie tanke og evnen til at stole på egen dømmekraft, på den anden side understøttes indsigten i fællesskabet mellem mennesker, i klassen, blandt lærere og forældre, mellem institutioner og samfund. Vi er hver især os selv, men vi er også en del af et større hele.
Gode fællesskaber giver individet kraft og mod til at være sig selv. De giver grobund for respekt for de andre og nysgerrighed på verden.
