Ligeværd og hjertevarme

I den lille landsby Ølsted midt på Fyn ligger Specialklasserne, som hører under Rudolf Steiner skolen i Odense. Vores skole er en del af et fællesskab, hvor der både er bosteder og værksteder for udviklingshæmmede voksne, STU for de unge og skole og børnehaveklasse for de små. Og så har vi også en lille børnehave, Æbleblomsten, for almindelige børn.

Alle fotos: Specialklasserne

I løbet af de sidste 3 år, har der været et særligt samarbejde mellem Æbleblomsten og Specialklasserne. Dette samarbejde udspringer af en drøm om at skabe en institution for både almindelige børn og børn med særlige behov i alderen 0-6 år. Vi oplever nemlig, at det har en stor gavnlig effekt for begge børnegrupper at være sammen. For de hæmmede børn kan det være en stor gave til deres udvikling at kunne spejle sig i et almindeligt barns sprog, leg og fantasi, da deres eget ofte er svækket. For de almindelige børn har samværet en indvirkning på deres evne til rummelighed, fordomsfrihed, ydmyghed og det virker hjerteudvidende.

En dag i fremtiden, står der en stor og fin ny bygning i vores have, hvor alt dette skal udfolde sig, men indtil da, mødes vi med børnene fra Æbleblomsten til årstidsfester, krybbespil og fælles skovtursdage, og har et samarbejde mellem vores børnehaveklasse og deres storebørns-­gruppe, som mødes en gang om ugen og laver marionetdukker.

Oprigtigt ligeværd

I vores samarbejde, er vi særligt optagede af, hvordan vi kan skabe et fællesskab fuld af rummelighed og hjertevarme. Et sundt og godt fællesskab må bygge på et fundament af ligeværd. At ingen føler sig bedre end andre, og at den enkelte bliver set for det særlige som han/hun byder ind med: Én har særlige talegaver, en anden et skarpt intellekt, en tredje en god fantasi og en fjerde giver ro og varme blot ved sit nærvær.

At føle ligeværd på trods af evner og udseende, må bæres af den voksne. Det kræver nemlig, at den voksne selv føler et oprigtigt ligeværd i sig, for at børnene også kan føle det.

Og hvordan opnår vi så et oprigtigt ligeværd?Vores erfaring er, at der skal kradses lidt i overfladen. Vi skal ned under vores tanker og idealer, som ofte giver os en illusion om, hvem vi er. Men hvis vi er modige og dykker ned under vore tanker og idealer, ned i det rene følelsesliv, så må vi ofte erkende, at der gemmer sig mange ikke så kønne følelser. Det kan være misundelse, bedrevidenhed, vrede, irritation eller at være afhængig af bekræftelse. At være i en erkendelse af vores egne fejl og mangler, er med til at pille os ned fra de illusioner om at være bedre end andre, som vi nemt klynger os til, fordi vi ikke mærker vores sande værd. Og for at opbygge vores sande værd som voksne pædagoger og lærere, må vi tage fat på vore følelsesmæssige smerter i vores undergrund og gennemarbejde dem, til de en dag bliver forvandlet.

Rudolf Steiner kaldte det »den pædagogiske lov«, når vi arbejder på at lutre vores lavere væsensled. Når den voksne er i denne proces, virker det også opdragende på børnene.

Vi oplever, at dette er fundamentet i vores særlige fællesskab mellem hæmmede og almindelige børn. Vi tror på, at denne impuls vil sætte ringe i vandet, og være med til at skabe en fremtid, hvor vi mennesker finder mere ind til vores kerne og får overskud til at føle ligeværd og kærlighed.

Dette ser vi som en stor gave at give børnene med sig videre ud i en verden, hvor mennesker bliver målt, vejet og vurderet. Og hvor »tanke«-kvaliteter ofte vægtes højere end følelse og vilje.

Det er smukt og rørende at se, hvordan alle mennesker har noget at give ind i fællesskabet, hvis blot vi åbner os for det.

Foto: Specialklasserne

Theresa Bøgh Thybo

Lærer i Specialklasserne i Ølsted.