Livets mange opgaver

Forældres vigtigste opgave er at lade børn tage del i livets mange aktiviteter

Forleden aften var jeg til generalforsamling i en lokal forening, der arbejder med bæredygtighed. Et dejligt møde i det lokale forsamlingshus, hvor der var blomster på bordene, fællessang og økologisk rødbedesuppe i de store gryder. Der var også et mylder af småbørn mellem 0 og 8 år, som spiste, legede og pludrede omkring os. Ren idyl.

Så begyndte selve generalforsamlingen. Mange forældre valgte at dele sig, så den ene gik hjem med børnene, mens den anden deltog i mødet. Foreningens leder var der imidlertid alene med sin søn på halvandet år. Hun skulle aflægge beretning. Imens sad den lille fyr i et hjørne og så film på hendes I-phone. Han var så træt, at hovedet hang helt nede ved telefonen, som han havde i skødet og ind imellem gav det et ryk i kroppen. Jeg vil tro, at det var, når han var faldet hen og vågnede igen.

Beretningen tog kun 15 minutter, derefter kom han op på skødet af sin mor, men fortsat med filmen kørende.

Jeg blev forstemt; hvorfor sad han ikke på skødet af en voksen, hvor han kunne mærke menneskelig varme, sove eller lytte til sin dygtige mor? Hvad betyder det for hans erfaringer med verden, at han suges ind i en tegnefilms flimmer af lys og stemmer, som han knapt forstår, frem for at opleve stemningen af engagerede mennesker, som vil skabe noget sammen – og med hans mor i front?

Samtidig følte jeg mig som en sur gammel dame; hvorfor ikke se teknologien som en mulighed for at mor får fred til sine gøremål? Er det ikke (kvinde)undertrykkende at problematisere, at børn passiviseres, fordi forældrene har personlige mål at stræbe efter både i arbejds- og fritidsliv? Og hvad hjælper det at sprede dårlig samvittighed?

Jeg har mødt mange mødre, og husker selv, hvordan det var at komme træt hjem med børn og indkøb for så at skulle i gang med at bage kage til aftenens forældremøde. Idealet er at gøre det sammen med børnene, men efter en lang dag for alle parter opleves det som eneste realistiske mulighed at tænde for TV eller PC og bage i fred.

Det er forståeligt, men også problematisk. Det største problem er ikke, at børnene bruger mange timer med elektronisk underholdning, men at der er så mange erfaringer, de ikke får, imens de sidder foran skærmen. Betydningen af at gøre sig kropslige erfaringer ved at klatre i træer, snitte med kniv eller sy et tæppe understreges i flere artikler i dette nummer, bl.a. i artiklen om den overvågede barndom og i interviewet med Erik Sigsgaard om heldagsskolen. Andre artikler, bl.a. af Jesper Juul, fremhæver betydningen af, at børn oplever at være en del af et fællesskab, og så er der artikler om betydningen af en god søvn, om lektiers funktion, om teater, om at lære af børnene omkring os og meget, meget andet..

God læselyst!

F

Birgitte Ravn Olesen

Birgitte Ravn Olesen er dansk redaktør af Steinerskolen. Hun er ph.d. og lektor i Kommunikation ved Roskilde Universitet.