Der er helt stille i 4. klasse, dyrekundskabsperioden er i gang, eleverne har lukket øjnene og historien kan begynde:
Langt ude på savannen i det varme Afrika synes det helt roligt. Varmen lægger en dæmper på livet, og det er, som om alt holder vejret, alt hviler, der er pause. Solen står højest på himlen, og det er meget varmt. Der er ikke mange træer, og de, der er, står spredt. De spreder grenene ud til siderne, så løvet får så meget af solens kraft som muligt. Det giver en smule skygge til andre små planter, som er så heldige at være født netop dér i træets skygge.
Dér, i skyggen under træet, ligger fire store løver og hviler sig. De ser ud, som om de sover, men ind imellem løfter den ene hovedet en anelse og holder øje med omgivelserne. Den store hanløve har en imponerende manke, og man ser den tydeligt, når han engang imellem vender sig eller sætter sig op for lige at afsøge savannen. Selvom de hviler sig, fornemmer man, at de hvert øjeblik kunne fare op og kaste sig over et intetanende, uskyldigt bytte.
Efterhånden som solen går ned, og det bliver køligere, vågner savannens dyr. Hun-løverne er allerede taget afsted. De skal nemlig ud at skaffe mad. De bevæger sig ganske lydløst gennem det høje græs, så manslet ikke ville lægge mærke til dem, hvis man ikke vidste, de var der. De har øje på en gnu, som står og drikker ved det næsten udtørrede vandhul. Løvinderne nærmer sig gnuen fra hver sin side, som om de på forhånd havde aftalt at omringe den. Pludselig, som på et nøjagtig aftalt tidspunkt, springer løvinderne frem mod gnuen, og det varer ikke længe, før de har nedlagt den. Byttedyret bliver bevogtet, indtil hanløven kommer for at spise. Hunnerne går lidt rastløse rundt på behørig afstand, indtil hannen er færdig med at spise. Så må de slås om resten.
Fortællingen kunne fortsætte med et par løveunger, eller krybskytter måske – alt afhængig af elevernes indlevelse, tiden og hvorvidt man har opnået en fornemmelse af dyrets kvaliteter og væsen. Imens jeg fortæller, begynder jeg at tegne.
Fra historie til billede og tekst
Stemningen og de lukkede øjne under fortællingen giver eleverne en følelsesmæssig oplevelse. Jeg tegner færdig på tavlen, mens eleverne tegner i deres hæfter.
Så taler vi om løverne og bliver enige om, hvad teksten i hæfterne skal indeholde. “Løven er det eneste kattedyr, der lever i flok. Hunnerne jager og skaffer mad, mens hannen passer på familien. Hannens manke gør den stor og frygtindgydende” kunne der for eksempel stå. Én elev havde set løver i zoologisk have, og det skrev han om i sit hæfte. Behovet for hjælp er forskelligt. De fleste af eleverne på dette klassetrin kan fint formulere deres egne tekster. Nogle skal have hjælp til sætninger, andre til hele tekster, nogle bliver hurtigt færdige, mens andre må have hæfterne med hjem for at færdiggøre dem. De hurtige får hjælp til at fordybe sig i billedets detaljer eller skriftens udformning, så det bliver så smukt som muligt.
De følgende dage gennemgår vi det ene dyr efter det andet fx løven, koen, hesten, ørnen og blæksprutten.
Stjerne, sol og måne – sådan tegnes …
Inden vi kommer til fortællingen om løven, har vi først set på mennesket. Vi må have en fornemmelse og en oplevelse af, hvad mennesket er, inden vi går til dyrene. Hvad er det, der gør os til noget særligt? For vi er noget særligt. Vi er et helt lille univers i os selv, og vi har alle dyrerigets muligheder og kvaliteter i os.
Hvordan ser vi ud? For at skabe et billede af menneskets fysiologi, tegner vi et billede af det tredelte menneske. Altså inddelt som hoved, krop og lemmer, som kan ses som det fysiske hjem for tanke, følelse og vilje hos mennesket. Vi tegner solen, så den repræsenterer menneskets hoved. Solen og hovedet holdes i ro, mens bevægelsen sker rundt om. Energien kommer fra solen og fra hovedet og har altafgørende indflydelse på omgivelserne. I menneskets hoved er nogle af de sanser, som umiddelbart forbinder os med verden – øjnene, ørerne, munden.
Så tegner vi månen som menneskets krop. Det er en rent formmæssig oplevelse i og med, at månen kan opleves som en skål. Man kan se menneskets brystkasse næsten ligesådan, hvor skålens åbning er foran, der hvor ribbenene åbner sig fremad. Vores følelsesmæssige bevidsthed stråler ud fra denne åbning. Tænk bare på, hvordan vi lukker andre ind i vores følelsers skål, når vi giver vores venner et kram.
Til sidst tegner vi lemmerne som stjernestråler, der stråler udefra og ind i kroppen. Vi får en fornemmelse af, hvordan vi med vores lemmer har en forbindelse til vores omverden. Hvordan vi kan gøre noget i verden, og hvordan vi er taknemmelige over at have fået denne mulighed fra noget, der er større end os selv.
Fra univers til væsen
Så kan vi vende os mod dyrenes verden, og det helt essentielle her er at bringe eleverne til en oplevelse af de forskellige dyrs egentlige stemning og væsen, det vil sige, hvordan de lever, i hvilke omgivelser, hvilke karaktertræk der er dominerende m.m.
Vi må sikre os som lærere, at vi når omkring så mange forskellige dyrs kvaliteter som muligt, så vi har hele mennesket repræsenteret. For eksempel repræsenterer løven hjerteområdet. Vi snakker med eleverne om, hvordan løven, som det eneste kattedyr, lever i små flokke, hvordan de passer på hinanden som familie. Man kan også her gå helt ind i fysikken og tale om løvens store hjerte, både fysisk og i overført betydning, og at det kan pumpe rigtig meget blod rundt i løvekroppen, når den har brug for det.
Vi kommer ind på ørnens overblik, og hvordan den repræsenterer det tankemæssige overblik hos mennesket. Vi snakker om koens fordøjelse, om hestens ben, om blækspruttens fangarme, som er en slags læber, hvis vi skal “oversætte” det til mennesket, og så fremdeles.
Det kan være meget forskelligt, hvor mange dyr man når igennem på en fire ugers periode. I den sidste uge af perioden lavede min klasse selvstændige opgaver om et dyr, de selv valgte. De kiggede i skolens dyreleksikon for at finde flere oplysninger om deres dyr, eller jeg fandt oplysninger til dem. De gik vældigt op i det, og fremlagde deres dyr for hinanden.
Der blev valgt mange forskellige dyr for eksempel bulldog, havkat, japansk koglefisk, pandabjørn, liger (som er en krydsning mellem en løve og en tiger) og flere spændende dyr. Her blev opgaverne meget forskellige. Nogle fandt mange fakta fra leksikonnet, mens andre fortalte om deres kæledyr og kom mere ind på deres forhold til dyret. Det var spændende læsning. Én oven i købet skrevet på vers.
Det er en dejlig periode at have, alle er med, for alle børn har ét eller andet forhold til dyr.
Foto: Steinerskolen i Bærum.
Vi er et helt lille univers i os selv, og vi har alle dyrerigets
muligheder og kvaliteter i os.
Det helt essentielle her er at bringe eleverne til en oplevelse af de forskellige dyrs egentlige stemning og væsen,
