Hvad er det, der gør ens modersmål til noget særligt? Er det helt særlige, at man på sit modersmål kan sige, hvad man vil – mens man på andre sprog kun kan udtrykke, hvad man har ord for?
Mine børns opvækst blev tosproget med dansk som det stærke sprog og tysk som ´mor-barn relationens sprog ’. Når jeg husker tilbage, har børnene haft ens indgang til at lære to sprog, men de har gjort det på meget forskellig vis med nuancer i styrke og omfang. Den yngste søn formåede at tale begge sprog flydende, fordi han i en alder af fire boede i Tyskland, hvor vi, hans forældre, talte dansk sammen, legesproget blandt søskende var dansk, mens omverdenen var tysk. Dette gjorde, at begge sprog kom op på lige fod, og han var i en alder, hvor han kunne lære dem lige godt og uden accent. De andre børn kan tale og forstå tysk uden problemer, men har ubetinget dansk som første sprog.
Følelsessproget
Jeg har spurgt nogle unge mennesker om modermålets betydning og deres udsagn er; Barndom, mors tale, sikkerhed, identitet, følelsessprog, tryghed, hjemstavn, rodfæste, kærlighed, ytringsfrihed samt det sprog, man både kan udfolde og udtrykke sig i og med.
Når jeg selv mærker efter, hvad modersmålet betyder for mig, er det komplekst. At sammenfatte det i én sætning må være, at éns modersmål følelsesmæssigt går dybere end andre senere tillærte sprog. Det gælder også dialekter. Eller med andre ord: Tysk har for mig altid været det sprog, jeg har kunnet diskutere på til vejens ende. Når jeg hører letzeburgsk, går jeg i barndom og ser hele familien stille sig op til fælles fotografering. Når jeg taler fransk, kan jeg mærke, hvordan ordene fletter sig som perler på en snor. Ved engelsk bliver jeg bare glad over at kunne formulere hele sætninger, blive forstået og kunne konversere i al almindelighed. Ved dansk kan jeg mærke, at jeg skal tænke over ordenes formning. Jeg bestræber mig på at sige lydene rigtigt, hvorefter jeg ofte bliver irriteret over fejludtalen, fordi jeg med det samme godt kan høre fejl i fonetikken, men ikke kan ændre på det. Denne utilstrækkelighed vil altid reducere dansk til et først-i-en-voksenalder-lært-sprog.
Måske kan man sige, at man med hvert sprog, man tilegner sig får ét hoved mere, dog vil éns modersmål altid forbindes med hjertets sprog- det sprog, som man har hørt først.
To sprog – en udfordring
Det kan være besværligt at være tosproget eller at have et andet modersmål end éns omgangskreds til dagligt har. Samtidig øger det i den grad éns fleksibilitet, paratheden til at omstille sig og være klar med synonymer. Desuden gør det noget ved ens tolerancetærskel. For ens børn giver det en tryghed at få lov til at lytte til to sprog, som bliver talt med overbevisning, og som begge opleves som beskyttende. Senere hen bliver det til en udfordring at forholde sig til to sprog. Det kan i en overgang give forsinkelser i sprogudviklingen. Alt efter sprogets status i al almindelighed kan det ske, at børn ønsker at være og tale som alle de andre børn, og derfor ønsker at fortrænge andensproget til fordel for det sprog, der tales omkring dem i hverdagen.
Personligt har jeg ikke oplevet dette, snarere tværtimod. Jeg kan huske, at jeg begyndte at tale dansk med mine børn, som så gjorde mig opmærksom på, at det ikke var ´vores sprog´.
En udlægning af modersmålets betydning:
• At kunne svælge sig i ord
• At kunne føre uendelige diskussioner
• At kunne være morsom og være bevidst om det
• At tage imod og forstå hentydninger og antydninger
• At kunne være sprogligt givende
• At kunne være deltagende uden nødvendigvis at fylde
Måske er det særlige ved éns modersmål bare fornemmelsesevnen for at kunne læse alt det mellem linjerne af både det sagte, det skrevne og det følte.
Det er vidunderligt at kunne kaste sig ud i avancerede sætninger på tysk med masser af indskudte bisætninger, og alligevel vide, hvordan de skal ende. Netop fordi jeg har fået dette forærende med modermælken, så tænker jeg ikke over det. Jeg gør det bare. Det er befriende, nemt og jeg behøver ikke, at nøjes med at sige det, jeg har danske ord for.
Omvendt, så kan jeg, når jeg hører danske børn tale, blive imponeret over deres sprogbrug. De siger fx ”Anna er kommet til skade.” Det er så flot formuleret i sig selv, og oversætter man det til tysk, så kommer det til at lyde meget voksent. Det er her verdener åbnes i kulturforskelle, opdragelse og samfundsrelationer. Netop i sprogenes særegenhed og forskellige måde at blive anvendt på.
Også finurligheder som hestepærer, der bliver til hesteæbler på tysk eller en vandhund, der på tysk er en vandrotte, ligesom man på dansk kan være en læsehest, mens man på tysk er en læserotte. Dyrelydene som ’oink’ på tysk og øf på dansk, heste, som vrinsker på dansk men ’wieher’ på tysk.
Rustent modersmål
Ens modersmål kan dog også holde op med at blive ens sproglige tilflugt, især når man arbejder på et andet sprog. Omgangskredsen, medierne, interesserne, kulturen og samfunds-udviklingen påvirker så meget, at når man besøger sit hjemland, så begynder at famle efter ord på sit modersmål, da mange emner ikke er blevet berørt på det tidspunkt, man boede der. Ens landsmænd gør en opmærksom på, at man taler med det andet sprogs toneleje, mens man i sit valgte hjemland, fortsat taler med accent.
Man kan blive ved og undres over hvor meget sprogbrug betyder og gør ved én selv og den måde, man bliver set af andre. Tit vil man virke yngre, end man er, når man kun lige kan begå sig med de mest nødvendige og enkle sætningskonstruktioner. For mig har det været en gave at være omgivet af flere sprog, til dels, da det er hjernegymnastik at skulle blive ved med at oversætte uafbrudt, men også fordi konfrontationen med flere sprog vedligeholder ens evne til at opfatte kompleksitet og til sidst: Ja, det hænder, at det er anstrengende- men gør det noget?
modersmål
Ifølge den store danske åbne encyklopædi betyder ´modersmål´ ens førstesprog, det sprog, et menneske tilegner sig i den tidlige barndom, sædvanligvis i sine forældres hjem. Betegnelsen modersmål bruges også i andre nordiske, tyske, adskillige romanske og engelske sprog. Derimod bruger man på russisk ordet ´fødesprog´ og på klassisk latin hed det ’fædrene sprog’.
Litteratur:
- Tawada Yoko: Überseezungen. Konkursbuch Verlag Claudia Gehrke.
- Mål og Mæle: 3. 25.årgang. November 2002.
- Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi. Modersmål.
- Taylor Ute: Deutsch als Fremdsprache in der Waldorfschule- Anregungen zu Lehrplan und Methode, Pädagogische Forschungsstelle beim Bund der Freien Waldorfschulen, Stuttgart.
