Når børn får øjeblikkelig belønning med et swipe, mister de den vigtige træning i at vente, holde fokus og udskyde behov. Det er netop den træning, der styrker hjernen, udvikler koncentration og giver dem
evnen til at stå imod livets udfordringer.
Det er sidst på dagen i en børnehave. Sofie står ved klatrestativet og venter på sin tur. Ahmed kæmper for at få det sidste sving i gang. Georg på gyngen venter på et puf fra en voksen.
De øjeblikke virker måske trivielle, men de er guld værd: børn træner evnen til at vente, til at holde ud. De øver deres evne til at holde en pause mellem impuls og handling. Men så får de en skærm i hånden. Og pauserne forsvinder. Ét tryk — ny video, nyt spil, ny belønning.
Hvorfor ventetid er hjernegymnastik
Daniel Kahneman, der fik Nobelprisen i økonomi i 2002, beskrev to måder, vi mennesker tænker på: System 1 og System 2.
System 1 er hurtigt, automatisk og lyststyret. Man kan sammenligne det med at sidde på en selvkørende cykel i nedadgående fart – du suser bare afsted uden at gøre dig umage. Det er System 1, der får os til at swipe videre eller tage kagen, før vi egentlig har tænkt os om.
System 2 er langsomt og krævende. Det svarer til at skulle trampe i pedalerne op ad bakke – du skal bruge energi, men du bestemmer retningen. Det er System 2, vi bruger, når vi læser, planlægger, holder fokus eller modstår fristelser.
Når børn får lov at vente, kede sig eller fordybe sig, styrker de deres System 2. Men digitale platforme trækker dem ind i System 1’s verden af fart og øjeblikkelig belønning. Og ligesom en muskel, der ikke bruges, svækkes evnen til at holde ud, koncentrere sig og udskyde behov.
Digitale stimulanser
– en ny folkesundhedstrussel
Digitale platforme fungerer som superstimuli. Ikke via kemi som sukker eller nikotin, men ved at udnytte vores behov for social kontakt, anerkendelse og underholdning. Algoritmerne holder især børn fast i en konstant strøm af små følelsesmæssige triggere.
Konsekvensen er, at grænsen mellem almindeligt brug og afhængighed udviskes. Næsten alle danske 13-årige er på sociale medier, selv om aldersgrænsen er 15. Og særligt teenagepiger udviser stigende tegn på afhængighed. Når
hjernen hele tiden fodres med hurtige digitale belønninger, bliver det svært at finde roen til langsomme processer som læsning og fordybelse.
Konsekvenser i praksis
Lærere og forældre oplever det dagligt: børn, der mister koncentrationen efter få minutter, som kæmper med bøger, eller som giver op, når opgaver kræver tålmodighed. Når ventetiden, kedsomheden og pauserne forsvinder, mister børn muligheden for at træne den mentale udholdenhed, der bærer dem senere i livet.
Det er ikke skærmen i sig selv, der er problemet – men det, den fortrænger. Når digitale medier overtager tiden til fordybelse, nærvær og kedsomhed, mister børn den træning, der gør dem stærke i livet.
Hvad kan vi gøre?
Det handler ikke om at fjerne skærme helt, men om at skabe balance. Skærme må ikke erstatte børns daglige øvelser i at vente, prøve igen og holde ud.
Samtidig bør vi som samfund tage udfordringen alvorligt. Digitale stimulanser udgør en folkesundhedstrussel på linje med andre afhængighedsskabende fænomener. Vi har brug for regulering, men også for bedre uddannelse af lærere, pædagoger og sundhedsprofessionelle i digital sundhed.
At give evnen til at vente videre
Som forældre vil vi gerne gøre livet nemt for vores børn. Men nogle gange er den største gave netop evnen til at klare det, der ikke er nemt. Ventetid, kedsomhed og modstand er ikke spild af tid. Det er øjeblikke, hvor hjernen udvikler styrke.
Hos Center for Digital Sundhed arbejder vi for at omsætte denne viden til praksis.
På digitalsundhed.nu tilbyder vi forældreuddannelse og konkrete værktøjer, der kan hjælpe familier til en sund digital balance. For det er forældrene, der sætter de vigtigste rammer for børns digitale liv.
At lære børn at vente svarer til at give dem pedalerne tilbage på cyklen. Det er hårdere end at trille nedad uden at tænke, men det gør dem i stand til at styre farten selv – og finde deres egen vej gennem livet.
10 gode råd til en sund digital opvækst
Digitale medier er kommet for at blive. Spørgsmålet er ikke, om børn skal bruge dem – men hvordan. Her er
ti enkle råd, der kan gøre en stor forskel i hverdagen:
- Vær rollemodel – børn gør som du gør, ikke som du siger.
Vær bevidst om dit eget forbrug. - Lav klare rammer – aftal faste tidspunkter og steder,
hvor skærme ikke hører til (fx måltider og soveværelset). - Skab skærmfrie lommer – små daglige pauser uden digitale forstyrrelser træner børns evne til at være til stede.
- Tal om det digitale liv – spørg ind til, hvad barnet laver online, og vis interesse fremfor kun at kontrollere.
- Støt fordybelse – læs bøger sammen, leg spil, byg og tegn
– alt, der kræver tid og tålmodighed. - Brug kedsomhed som træning – lad børn opleve,
at det er okay ikke altid at være underholdt. - Styrk fællesskabet – lav aftaler, hvor børn leger eller er sammen uden skærme. Relationer er den bedste ‘konkurrent’
til skærmen. - Hjælp med følelser – tal om, hvordan skærme kan give
både glæde, stress og uro. Lær børn at mærke efter. - Følg aldersgrænserne – sociale medier er designet til voksne. Børn skal have lov til at udvikle sig, før de møder algoritmerne.
- Søg viden – brug ressourcer som digitalsundhed.nu til
at finde kurser, guides og tests, der kan styrke jeres fælles
digitale balance.
Voksne rammes også
Ja – swipe-effekten rammer også voksne
– uanset om de er vokset op med digitale medier eller ej. Når vi vænner hjernen til hurtige, konstante stimuli, svækkes evnen til at holde fokus og fordybe sig. Det er derfor, mange oplever, at de tidligere kunne læse bøger i timevis, men nu hurtigt mister koncentrationen. Den gode nyhed er, at hjernen kan trænes tilbage. Små skridt som daglig læsning uden afbrydelser, skærmfrie pauser og bevidst træning i at blive i kedsomhed eller langsomme processer fungerer som »mental muskeltræning«,
der gradvist styrker evnen til at fastholde opmærksomheden.
Center for Digital Sundhed
Center for Digital Sundhed tilbyder efteruddannelse af fagprofessionelle til certificeret vejleder i digital sundhed. Uddannnelsen giver fagpersoner redskaber til at vejlede i forskellen på hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig brug af digitale medier og at skabe sunde skærmvaner hos børn og unge.
Der kommer en forælderudgave i dette efteråret. Kurserne kan findes på digitalsundhed.nu
Læs videre:
Tænd fantasien, Imran Rashid og Kristina May Pries, Forlaget Indtryk, 2022.
Mærkbarhed – Hvordan vi mistede følingen med livet
– og hvordan vi finder den igen, Imran Rashid,
Forlaget Indtryk, 2021.
Skærmsund – En 4-ugers guide til sundere skærmvaner
i familien, Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Magne Brixtofte, Gyldendal 2024.
