Organiseringen af hverdagen i Steinerskolen understøtter elevernes faglige og sociale udbytte af deres skolegang, påpeger Marie Kolmos, som selv har gået i Steinerskole og nu forsker i nærværende opmærksomhed i skolen.
Skoleelever, både store og små, er på vej ud fra salen, hvor de netop har været samlet til fælles morgensang. De er på vej hen til deres klasselokaler, hvor de hilser på læreren ved at give hånd. Inden timen går i gang, stiller de sig bag deres stol og siger morgenvers.
Inde i 4. klasse sidder 22 elever nu helt stille på deres stole med lyttende miner. Deres lærer, Heidi, står foran tavlen og fortæller om nordisk mytologi. ’Kan I huske, hvad Odins sønner hedder’? spørger hun ud i klassen. Et par elever rækker hånden i vejret og siger ’Er det ikke Thor’? Heidi deler papirer ud med spørgsmål til dagens tema. Eleverne skal nu to og to skrive svaret bag på papiret. Nogle elever bruger deres fyldepen andre farveblyanter. Eleverne er med umiddelbar glæde gået til opgaven, og selvom der er lidt uro rundt omkring, så bliver der arbejdet ihærdigt og tænkt ved alle bordene. De farverige billeder, der hænger på væggen af Thor med sin hammer malet i vandfarver vidner om, at eleverne også har arbejdet kunstnerisk med temaet.
Didaktik – en måde at lede børns opmærksomhed på
En af lærerens grundlæggende opgaver i skolen er at understøtte eleverne i at rette deres opmærksomhed og være nærværende i forhold til skolens faglige og sociale aktiviteter. Læreren må hele tiden overveje, hvordan faget og det sociale samspil bedst kan formidles til den enkelte elev, og til klassen som helhed. Alt efter hvilken pædagogisk og didaktisk tradition, man som lærer arbejder inden for, så rettes opmærksomheden og elever gøres nærværende på forskellige måder.
Ovenstående eksempel er taget fra mit besøg på Kristofferskolen i Roskilde i starten af december 2012. Det beskriver en bestemt måde at arbejde med elevers opmærksomhed på. Når eleverne starter dagen med fælles morgensang, giver hånd til læreren etc., så bliver de og lærerne opmærksomme på nogle bestemte ting i skolehverdagen. Læreren kan igennem håndtrykket blive opmærksom på, hvordan eleven har det i dag – er hænderne fx særligt kolde eller varme, så kan det være med til at give læreren et indtryk af, om der er noget særligt, som hun skal være opmærksom på, når hun om lidt skal undervise eleven. Samtidig kan håndtrykket give eleven en oplevelse af at blive set – det er med til at skabe nærvær i relationen mellem læreren og eleven. Når undervisningen begynder, så er måden eleverne beskæftiger sig med det faglige indhold på igennem fortællinger, genfortællinger, kunstneriske bearbejdninger etc. en måde at skabe nærvær imellem eleven og det faglige indhold, som eleven skal tilegne sig.
Forskning i nærvær og opmærksomhed
Igennem de seneste år har der i internationale og danske sammenhænge været en stigende forskningsmæssig interesse i, hvordan man kan optimere elevers og læreres evne til at være nærværende opmærksomt tilstede i skolehverdagen.
Baggrunden har været en bekymrende tendens til, at elever og lærere føler sig stressede og mistrives i skolen. Det har ført til forsøgsmæssige interventionstiltag hentet fra mindfullness-traditionen. Mindfulness, som på dansk kan oversættes til ’nærværende opmærksomhed’, dækker over en buddhistisk inspireret sekulariseret meditationspraksis udviklet i USA, som især er kendt fra stress- og depressionsbehandling. I de folkeskoler, hvor der er gjort forsøg med mindfulness har man typisk lavet små øvelser, hvor opmærksomheden rettes mod åndedrættet, kroppen, tankerne og følelserne. Herigennem øver elever og lærere sig i at være til stede i nuet på en accepterende og ikke-dømmende måde et par gange om ugen, fx som indgang til en undervisningstime, eller når der er brug for en lille pause. Foreløbige studier viser, at elever og lærere, der på den måde har fokus på at kultivere nærværet og opmærksomheden i skolen trives bedre, og oplever en øget evne til at kunne fokusere og koncentrere sig i skolen.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med forskningsfeltet, da jeg skulle skrive speciale på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Her mødte jeg forskere, der beskæftiger sig med koblingen mellem nærværet, opmærksomheden og børns og fagpersoners trivsel i skole og daginstitution. Igennem deres kontakter fik jeg mulighed for at interviewe tre lærere om, hvilken betydning deres fokus på nærværet og opmærksomheden havde for deres faglige skøn og måde at handle på i praksis. De arbejdede alle tre med forskellige former for mindfulness-lignende tiltag – dels som privatpersoner og dels med deres elever i folkeskolen.
En særlig rytme og organisering i undervisningen
Noget af det som jeg særligt hæftede mig ved i lærernes beskrivelser var, hvordan deres arbejde med nærværet og opmærksomheden især havde betydning for deres måde at indgå i gode relationer til eleverne på og for deres planlægning og organisering af undervisningen.
Efter specialet blev jeg ansat som videnskabelig assistent på en undersøgelse, som over længere tid fulgte en mindfulness-intervention i en 5.klasse på en folkeskole. Her oplevede jeg en særlig stemning og rytme i undervisningen, som mindede mig om min egen skoletid på Steinerskolen i Vordingborg.
En ny vinkel på steinerdidaktikkens kvaliteter
Mit arbejde med at beskrive den nærværende opmærksomheds betydning i folkeskolen har altså givet mig en fornyet interesse og forståelse for, hvad steinerdidaktikkens kvaliteter også er. Steinerdidaktikkens særlige organisering og rytme har potentiale til at lede elevers opmærksomhed på måder, der inviterer til nærvær og fordybelse. Steinerskolerne ligger på dette område inde med enorme resurser og praktisk viden om, hvordan skolehverdagen kan organiseres og strukturers på måder, der kan understøtte elevers faglig og social udbytte af deres skolegang. Det er en viden, som efter min mening bør bringes i spil i den igangværende diskussion af, hvordan fremtidens folkeskole skal organiseres og strukturers.
Referencer
Hart, T. (2004) Opening the Contemplative Mind in the Classroom. Journal of Transformative Education, 2 (1), 28-46.
Hayland, T. (2011) Mindfulness and Learning. Celebrating the Affective Dimension of Education. London/New York, Springer.
Svinth, L. (2010) Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution. København: Akademisk Forlag.
Marie Kolmos er videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
Foto: Freddy Wike
Arbejdet med nærvær og opmærksomhed gjorde, at lærerne fik mere fokus på gode relationer til eleverne og planlægning af undervisningen.
Lærerne i folkeskolen fortalte, at arbejdet med nærvær og opmærksomhed gjorde, at de havde fået mere fokus på gode relationer til eleverne og planlægning og organisering af undervisningen.
Steinerskolen
Foto: Bård Ek
Håndtrykket er en anledning til gensidigt at møde hinanden og mærke efter – er der kontakt? Er du OK? Er vi klar til en ny dag?
Når temaet er nærvær og opmærksomhed, så ligger Steinerskolerne inde med enorme ressourcer og praktisk viden om, hvordan skolehverdagen kan organiseres og strukturers på måder, der kan understøtte elevernes faglige og sociale udbytte af deres skolegang. Det er en viden, som bør bringes i spil i den igangværende diskussion af, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud.