Over kridtstregen og ud i verden

Når man afslutter Steinerskolernes Ungdomsuddannelse i Danmark, får man et gedigent værk – vidnesbyrdet – i hånden, det beskriver viden og kompetencer, både teoretiske, kunstneriske og sociale, men man får ingen talkarakterer. Afgangseleverne kan derfor ikke søge ind i kvote 1 på de uddannelser, der kræver en studentereksamen med talbedømmelse. De må i stedet søge optag på kvote 2 og lægge deres kvalifikationer frem i form af en motiveret ansøgning, vidnesbyrd, udtalelser og øvrige dokumenterede kompetencer. Uddannelses­institutionerne i Danmark er nu ved at få øjnene op for studerende med andre kvalifikationer end høje karakterer, mange studier udvider derfor optaget på kvote 2.

Rygtet siger det, men er det et reelt problem for Steinerskoleeleverne at komme videre i uddannelsessystemet? Fire unge studerende fortæller her om deres vej til drømmestudiet, og de mener ikke, at der er grund til bekymring for de næste hold af blomsterkransede hoveder.

Tak fordi jeg fik lov at vælge

Af Solveig Isadora Meier-Nielsen. Solveig læser Sociologi i København på 4. år

Jeg er god til at stille mig op og holde oplæg uden at være nervøs. Tak til det danske samfund for at give unge mennesker muligheden for at vælge selv.

Jeg har altid vidst, at jeg ville gå universitetsvejen, om det så skulle blive ad kringlede veje. Efter 9. klasse udsatte jeg valget af ungdomsuddannelse ved at tage et år på efterskole. Det har jeg aldrig fortrudt, og jeg har heller aldrig fortrudt, at jeg vendte tilbage til Steinerskolens overskole.

Fredag den 22. Juni 2007 hoppede jeg over en kridtstreg. 12 års skolegang på Vidarskolen i Gentofte var til ende, jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville med mit liv – og jeg var optimist!

Efter en måneds ferie startede jeg som tjener på café Europa på Amagertorv. Her blev jeg hurtigt hende, der havde leget med dukker uden ansigt, siddet i rundkreds hele min skolegang og havde fået en blomsterkrans i stedet for en studenterhue. Men: Jeg blev også hende, som de andre ofte undrede sig over, hvilede så meget i sig selv.

At hvile i sig selv

Denne ”hvilen i sig selv” er noget der er blevet kommenteret, alle de steder jeg har været siden Vidarskolen. Dette tillægger jeg bl.a., at vi i de små klasser havde helt faste rammer og rytmer uden så mange valg. Jeg kunne blot være. Senere hen har det været mit eget ansvar at tilegne mig den læring, som jeg blev stillet over for, uden en lærebog at læse op på. Samtidig er jeg blevet trænet i at stå foran mange mennesker gennem diverse optrædener alle 12 år. Jeg er god til at stille mig op og holde oplæg uden at være nervøs.

Afslag og gode råd fra optagelsesudvalget

De to år efter 12. klasse var jeg tjener på Europa, et halvt år på højskole og på backpackertur i Latinamerika, samtidig søgte jeg ind på kvote 2 på sociologi ved Københavns Universitet. Måske gik det lidt for hurtigt med at få skrevet ansøgningen, i hvert fald fik jeg et afslag, men fordi afslaget ikke var blevet sendt af sted til mig, og jeg selv måtte henvende mig til den koordinerede tilmelding for at få det, blev jeg tilbudt en samtale med en fra optagelsesudvalget.

Hun læste min ansøgning igennem og gav mig nogle fif til, hvad jeg kunne gøre for at komme ind året efter. Hendes råd var:

• Lav noget lønnet socialt arbejde

• Lav noget frivilligt socialt arbejde

• Vis, at du godt kan være en del af det konventionelle uddannelsessystem ved at tage eksamen i et enkelt fag eller to

• Vær klar over, at der er omkring 200 andre, der også søger kvote 2. Du er egnet, men de, der kommer ind, har virkelig lavet nogle vilde ting.

Med denne viden gik jeg i gang med at forbedre mit CV. Jeg blev idrætstræner for overvægtige børn i Furesø Kommune og kom med i styregruppen. Jeg blev kontaktperson for en afghansk flygtningefamilie, hvor faren havde PTSD. Jeg tog samfundsfag og psykologi på HF og kom ud med gode karakterer.

I midten af januar 2010 gik jeg i gang med at skrive min ansøgning igen og endte med en ansøgning, der var gennemarbejdet ned til mindste detalje. Den blev sendt af sted med bævende hjerte, og så kunne jeg ikke andet end at vente, indtil det endnu en gang blev 31. juli.

”Kære Solveig, …”

Da jeg åbnede postkassen, lå der et brev fra Københavns Universitet. Jeg nåede at læse:

”Kære Solveig, tillykke med optagelsen på sociologi på Københavns Universitet… ”

Så kom jeg ikke længere. Tårerne stod ud af øjnene på mig – af lettelse over at være kommet ind på drømmestudiet uden at have fulgt den slagne vej med gymnasiet og monsterhøje karakterer for at blive optaget.

Efter en uges introduktion med masser af fest og farver kom hverdagen som studerende. Her mærkede jeg, at jeg kom fra en Steinerskole. Mange af dem jeg læste med kendte alt til taksonomiske niveauer, opbygningen af en synopsis, kildekritik og videnskabsteori. Disse begreber havde jeg ikke havde stiftet særligt grundigt bekendtskab med, men de er i dag naturlige arbejdsredskaber for mig.

Nu er jeg i gang med min kandidat på sociologi. Jeg arbejder 16 timer om ugen i Vollsmose på Fyn, er mentor-koordinator på Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro og arbejder stadig på Europa. Alt sammen noget jeg er utroligt glad for.

Min grundsubstans er helt sikkert for en god del skabt gennem mine 12 år på Steinerskolen, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Så tak til det danske samfund for at give unge mennesker muligheden for at vælge selv – mellem gymnasiet eller alternativer som Steinerskolens Ungdomsuddannelse.

Vejen må godt være kringlet

af Isaac Løge. Isaac læser Nano Science i Aarhus på 1. år

Forskellen på at lære for at forstå eller for at bestå, tilskriver jeg Steinerskolen. Netop disse andre kvaliteter har været dem jeg fik på Steinerskolen.

Forskellen på at lære

Da jeg gik ind i overskolen vidste jeg, at det ville gøre mig i stand til at lære med glæde og interesse, men også at det ville gøre, at jeg skulle være specifik i mit valg af suppleringsfag, for bagefter at komme den rigtige vej. På det tidspunkt var jeg sikker på, at veterinærmedicin var det, jeg ville. Med vidnesbyrdet i hånden startede jeg på GSK – gymnasiale suppleringskurser. Jeg tog matematik A, fysik B og kemi B på et halvt år. Jeg kom i gennem med et fint resultat, men brugte også al min tid på det. Jeg oplevede hos mine medstuderende at manges motivation var helt anderledes end min. De var der for at klare en eksamen, hvor jeg var der for at forstå et stof. Dette følte jeg som en stor forskel. Forskellen på at lære for at forstå eller for at bestå, tilskriver jeg Steinerskolen. Jeg supplerede med dansk A og fik mit engelskvidnesbyrd kompetencegodkendt.

Leg og Nano Science

Da jeg skulle til optagelse på veterinærmedicin, kiksede jeg og fik et kæmpe slag i min selvtillid. Til gengæld blev jeg optaget på Nano Science på Aarhus Universitet og hoppede på nano-toget, der er en blanding af de naturvidenskabelige grene, hovedsageligt rettet mod forskning. Dette tiltalte min indre nysgerrighed, fordi jeg i Steinerskolen er blevet opdraget med at lege og forme viden fra en tidlig alder. Jeg er nu et halvt kvarter inde i studiet, og det er noget af det bedste, der er sket for mig. Jeg bliver udfordret og udviklet. Et studie med så meget tværfaglighed kræver øvelse i at skrive videnskabelige artikler, noget jeg ikke har med fra Steinerskolen. Men det er et håndværk, der kommer med tiden, og jeg føler, at jeg er blevet godt rustet, hvad angår logik og videnskabelig tilgang til læring.

De andre kvaliteter er i fokus

Af Jonathan Bellinger. Jonathan læser International Business på CBS i København på 1. år

Siden jeg forlod Steinerskolen i Aarhus i sommeren 2013, har jeg vidst, at jeg ville læse International Business. I mit ’intermezzoår’ tog jeg udvalgte enkeltfag og forberedte mine ansøgninger. Jeg søgte primært i England, men også to uddannelser i Danmark, hvis det nu ikke skulle gå med udlandseventyret.

Eksamenstilpasning

I foråret 2014 skulle jeg, som så mange andre igennem det, som jeg vil kategorisere som det ’gymnasiale eksamensspil’. Forstået på den måde at kan man tilpasse sig systemet, klarer man sig hurtigt godt. Jeg følte mig på intet tidspunkt klædt dårligere på end mine medstuderende, og klarede mig godt. Så eksaminer er ikke så farlige, at de kræver flere års træning.

Frit valg: London eller København

Med de relevante enkeltfag, vidnesbyrd og udtalelser fra mine Steinerskolelærere kom jeg ind på European Business School i London, hvilket var topprioriteten i udlandet. Et studie i udlandet giver rigtig mange muligheder, men der er ulemper bl.a. den finansielle. Jeg ventede derfor med at tage den endelige beslutning, til jeg havde alle kortene på bordet. Den 30. juli kom der brev fra Copenhagen Business School. Imod al forventning var jeg kommet ind på den uddannelse, som jeg var stensikker på, at jeg ikke ville komme ind på CBS International Business. Den mest søgte uddannelse i Danmark, og den uddannelse med det højeste adgangskrav – 12,1 for Kvote 1, altså 0,1 point over den højest mulige eksamenskarakter i gymnasiet – og jeg endte med at vælge København.

Skift i optagelsessystemet

På CBS er der nu et skift på vej i forhold til optagelsessystemet. På grundlag af erfaringer med at et højt gennemsnit ikke altid giver en god universitetsstuderende, overvejer man nu på særlige uddannelser at ændre optagelses­proceduren, således at man bliver individuelt vurderet. Det er andre kvaliteter der skal til og netop disse andre kvaliteter har været dem, jeg fik på Steinerskolen. Den vigtigste for mig er nok en åbenhed, der er kommet igennem de mange forskellige fag fra musik til de hardcore teoretiske.

Al tvivl jeg tidligere har haft, om jeg var dygtig nok i forhold til alle de andre i ”det normale system”, er blevet latterliggjort, nu hvor jeg er startet på universitet. For selv på et studie med de nævnte adgangskrav, klarer jeg mig fint. Som andre Steinerelever har jeg fået gode redskaber med – og studieverdenen er under alle omstændigheder ny for alle.

Det er ikke et spørgsmål om held

Af Ida Bendixen. Ida læser Litteraturvidenskab i København på 1. år

Vi har ikke så mange mod os, som vi godt kan bilde os ind. Jeg vil gerne være med til at mane denne forestilling i jorden!

Uden et karakterblad i hånden eller et gennemsnit, der kunne fungere som adgangskort til drømmestudiet, trykkede jeg den 15. marts 2014 ”send” til min kvote-2-ansøgning om en plads på henholdsvis Københavns og Syddansk Universitet.

Havde jeg mon satset for højt? Er jeg overhovedet uddannet nok til et ¨rigtigt¨ studie med unge, der alle har mindst 10.6 i snit fra gymnasiet? Jeg gav det et forsøg, for jeg ville ikke have siddende på mig, at jeg ikke havde prøvet.

Selvsikkerhed … og tvivl

Jeg har altid været bevidst omkring mit valg af at gå hele vejen til 12. klasse. Jeg har skullet forsvare og forklare mit valg af skolegang, men har følt mig sikker og haft benene solidt plantet i jorden. Jeg ærgrer mig alligevel over, at jeg til en vis grad har ladet mig påvirke af andres tvivl. For netop de gentagne spørgsmål har været med til at så en evig tvivl i mig selv. En tvivl jeg desværre først i form af min optagelse på universitetet har været i stand til at ryste af mig.

Det er 3 år siden, jeg afsluttede 12. Klasse, og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke til en vis grad har ventet med at søge ind på en videregående uddannelse, fordi jeg ikke kunne klare tanken om, at systemet vandt over mine kompetencer og jeg havde ¨spildt¨ min tid. Heldigvis blev dette ikke tilfældet, og jeg har en inderlig lyst til få slettet dette tomme rygte om, at hvis du tager Steinerskolens ungdomsuddannelse, er en fuld HFeksamen din skæbne. Vi er mange, der i dag er kommet ind på en universitetsuddannelse med vores afsluttende 12. klasses vidnesbyrd, så hvorfor spøger dette rygte stadig? Jeg vil gerne være med til at mane denne forestilling i jorden!

Konstruktive sabbatår

I mine 3 fantastiske sabbatår læste jeg fransk op på enkeltfag, gik et halvt år på højskole, boede et halv år i Paris og arbejdede i børnehave. Alt sammen kvaliteter, der har styrket min ansøgning til universitetet. Og det var fedt at få lov at lave den. At skrive en kvote 2. ansøgning er ikke en sur pligt og en uretfærdighed, men en fantastisk mulighed. Jeg skulle sætte mig ind i studiets opbygning og blev derigennem 100% sikker på, at mit valg var rigtigt.

Jeg blev optaget på litteraturvidenskab både i Odense og i København, hvor optaget er 10% i kvote 2. Føler jeg mig heldig? Selvfølgelig gør jeg det. Men hvorfor skal jeg blive ved at tro, at dette her har været et spørgsmål om held? Rudolf Steinerskolerne giver os alt det, der er brug for og mere til. Og hvis vi bestræber os på at undgå at komplicere vejen for os selv, vil vi hurtigt se, at vi ikke har så mange mod os, som vi godt kan bilde os ind. Jeg er endelig havnet et sted, hvor mine medstuderende er ligeglade med, hvor og hvad vi kommer fra. Vi er alle 66 nye, forventningsfulde unge studerende med en og samme fællesinteresse – litteratur.

Randi Pisani

Sammenslutningen af frie Rudolf Steinerskoler i Danmark