Regeringen er ved at gøre de danske friskoler til et tilbud for forældre med en høj indkomst og børn, der altid sidder stille og hverken er ordblinde eller har motoriske eller sociale problemer
Et barn i en friskole koster i øjeblikket staten 72% af et barn i en folkeskole. Friskolerne får elever fra alle samfundslag. En socioøkonomisk undersøgelse på baggrund af data fra Danmarks Statistik viser, at husstandsindkomsten blandt Steinerskolernes elever generelt er lavere, og at der er flere enlige forsørgere bland forældrene, end i nærmeste folkeskole.
Hvor skal friskolerne hente pengene, når der nu med næste års finanslov lægges op til igen at skære i tilskuddet til friskolerne?
Blandede børn leger bedst. I Steinerskolerne frygter vi, at friskolerne ikke længe endnu bliver ved at være et reelt tilbud til alle elever og forældre.
Specialeleverne rammes hårdt
En særlig gruppe af forældre og elever bliver ekstra hårdt ramt. Friskolerne har altid selv betalt en stor del af specialundervisningen til børn med behov for støtte. Det tilskud skolerne hidtil har modtaget skæres fra næste skoleår med 50%. Samtidig stiger antallet af støttekrævende børn i friskolerne.
Udfordringer giver sociale kompetencer
Steinerskolerne har mange års erfaringer med at inkludere børn ikke blot med almindelige problemer som ord- eller talblindhed, men også elever med ADHD, Asperger, Tourette og lignende diagnoser, der giver børnene opmærk-somhedsforstyrrelser. Får eleverne den rette støtte, er det en kvalitet for klassens sociale kompetencer, at børnene også lærer at tage hensyn til hinandens forskellige udfordringer.
Den enkelte elev er grundlaget for undervisningen
Erfaringen er, at elever med særlige behov, på lige fod med deres klassekammerater, nyder godt af Steinerskolernes pædagogik og undervisningstilbud. Det brede fagudbud, hvor teori, håndværk og kunst støtter hinanden, og den individuelle evalueringsform, der ikke med tal skærer eleverne over en kam, men vurderer den enkeltes evner og fremskridt, er grundlæggende for Steinerskolerne, og kommer også specialeleverne til gode.
Velbegavede specialbørn
Hverken børn med almindelige specialundervisningsbehov eller børn med opmærksomhedsforstyrrelser er nødvendigvis dårligere begavet end deres kammerater. Men de har brug for særlige hjælpemidler og en større pædagogisk indsats for at udvikle deres potentiale. Steinerskolerne har, som andre friskoler, bragt mange børn og unge med indlærings- og opmærksomhedsforstyrrende problemer godt igennem deres skolegang, ikke blot til glæde for elever og forældre, men også for det samfund, de fortsætter videre ud i. Det kan vise sig at være slut nu.
Økonomi gør inklusion til eksklusion
Det koster penge at give børnene den støtte, de har brug for, så de får en god og givende skoletid sammen med deres kammerater. Har skolerne ikke længere økonomisk mulighed for at give børn med specialbehov den rette støtte, hjælper god pædagogik og åbne arme ingen ting. Får eleverne ikke den rigtige støtte i klassen kan inklusion hurtigt blive til både faglig og social eksklusion.
Der ønsker friskolerne ikke at ende.
