«Vi har brug for et nyt forhold til sproget, hvis vi vil komme fremad i menneskehedsudviklingen.»
Rudolf Steiner
Sprog er mere end kommunikation med ord og bogstaver. Når vi tænker efter, ved vi, at vi gennem sproget kan få et billedligt og stemningsmæssigt indtryk af det, der siges. Nogle gange kan vi ligefrem lugte og se det, der fortælles om. Lærere og pædagoger skal kunne tale meget, derfor er det vigtigt at arbejde med sproget, så stemmen bliver sund og stærk.
Lærere og pædagoger, som er beskæftiget med at tale en stor del af deres arbejdsdag, taler ikke på samme måde hele dagen igennem. De taler med kollegerne på én måde, med ét sprogbrug og stemmeleje, med børnene med et andet sprogbrug, stemmeleje og med et andet tonefald alt efter om det er en irettesættelse, en undskyldning, en redegørelse eller lignende. Alt efter situationen gør man stemmen blødere eller hårdere, gør den mere skarp/kølig i tanken eller varm/blød i følelsen. Når man reciterer med klassen eller leder morgensamling i børnehaven med børnerim eller eventyr, overanstrenges stemmen af og til, og den afslappede, naturlige stemme stiller sig i baggrunden for en mere anstrengt stemme. Nogle gange flytter man helt automatisk resonansen op i hovedet for at aflaste stemmen.
Ord lever i sanseligt-hørbare udtryk
Ordet lever ikke kun i den indholdsmæssige kommunikative formidling af viden. Igennem alle skoleårene beskæftiger lærerne sig med sproget og måden, hvorpå læreren taler til og med eleverne, forandres. Et af kendetegnene ved Rudolf Steiner pædagogikken er, at der er særligt fokus på det talte ords kunst (også kaldet talekunst eller sprogformning). Det understøtter pædagogikken på alle udviklingstrin.
Derfor undervises der i sprogformning på Rudolf Steiner seminarierne. Målet er at give læreren og pædagogen mulighed for at blive forbilleder for eleverne på det sproglige område. Den voksne skal med sprogformningen lære at omstille sin stemme til de forskellige situationer, den bliver brugt i. Rytmerne og lydene giver os mulighed for nye indre bevægelsesmuligheder: Når jeg arbejder med en tekst, som jeg vil læse højt, må jeg føle mig ind i dens indhold, stemning og rytme. Derefter må jeg indrette min tale sådan, som teksten vil tales. Det gør jeg med min jegkraft. Det er det, Rudolf Steiner beskriver som: ’Sprogformning er det af jeg´et forandrede astrallegeme’ (Astrallegemet er det usynlige legeme omkring mennesket, der indeholder alle menneskets følelser).
Sprogformerens terapeutiske arbejde
Når jeg som sprogformer hører en taleafvigelse, ser jeg på hele mennesket, og spørger mig selv, om der er sammenfald mellem bevægelsesmønster, sjæleliv og sprog. Sprogformeren arbejder dermed ikke kun med taleforstyrrelser, men også med sjælelig uligevægt. Det kan fx være lavt selvværd, generthed eller koncentrationsbesvær.
Vi efterligner alle inderligt, når vi lytter til hinandens tale. Vi efterligner ikke synligt, men vi kender sikkert alle fornemmelsen af at skulle hoste, når en foredragsholder er hæs. Strubehovedet bevæger sig ganske subtilt med i andres talebevægelser. Særligt små børn efterligner – både vores gode og dårlige vaner.
Mange børn og voksne har i dag et utydeligt sprog, der i nogle tilfælde er en virkning af stress og mangel på koncentration, i andre tilfælde har de måske haft dårlige efterlignelsesforbilleder. Det er noget af det, en sprogformer kan være med til at afhjælpe.
Sprogformerens metoder
Som sprogformer må man i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvordan det vil være rigtigt at arbejde med netop det barn, man møder.
• Har et barn svært ved at udtale ord korrekt, kan man øve en tekst, hvor man går et skridt for hvert ord eller stavelse både for- og baglæns og siger ordet både forfra og bagfra.
• Taler barnet meget stille, kaster man en håndbold i gulvet, mens man taler; barnet gør det samme tilbage igen. Faste og stampende skridt eller hop kan også hjælpe.
• Mangler et barn fornemmelse for rummet over sig, lægger man fx en kobberstav på dets hoved og lader det gå og tale samtidigt. Det styrker koncentrationen og koordinationen mellem bevidsthed og bevægelse.
• Vil man gerne opnå mere lethed i sproget, kan man kaste bold til hinanden og tale, når bolden er blevet grebet. Hop og spring kan også hjælpe her.
• Har barnet brug for at ’komme ned i fødderne’, kan man hoppe eller trampe, evt. over og imellem nogle stave på gulvet eller sjippe.
Ifølge Rudolf Steiners sanselære, danner egenbevægelsessansen (min bevidsthed om hvordan jeg bevæger min krop lige nu, og hvordan jeg kan udføre en bestemt bevægelse) grundlaget for ord- eller sprogsansen. Sprog er bevægelse. Derfor koordinerer sprogformeren indlæringen af sprog med bevægelser, der udføres lige før eller mens vi taler. Det styrker bevidstheden og udtalen, gør åndedrættet dybere og blikket klarere. Med andre ord, arbejder sprogformeren ikke kun med fysisk udtale af ord og (manglende) ”bogstaver”, men med rytmerne, og den enkelte vokal og konsonant som virkemiddel for både tanke, følelse og vilje i mennesket.
Sprogformningens opgave i skolen
En sprogformers regelmæssige besøg på en skole giver lærerne mulighed for at bygge videre på det, de lærte i sprogformningsundervisningen på seminariet. Gentagne sprogperioder gør det muligt at lade talearbejdet slå rod blandt både medarbejdere og elever. Det er lærerens mulighed for at pleje sit eget forhold til det levende sprog som en bestanddel af sin selvudvikling, såvel som udviklingen af hans/hendes talekompetence i klassen.
Læreren kan bruge sprogformning til at forberede både den rytmiske og den fortællende del af hovedfagstimen, teksterne i fremmedsprogsundervisningen. Han eller hun kan også pleje sin stemme, sit åndedræt og sin artikulation, så stemmen ikke bliver anstrengt, når den store sal eller hele klassen skal tales op. Sprogformning virker styrkende ikke kun på stemmen, men på hele organismen. Læreren lærer derigennem bedre at kunne lytte til, hvordan børnene taler, og om de kunne have brug for en periode med sprogtræning, der ikke kun virker på en bedre udtale, men også styrker den sjælelige balance.
Når jeg som sprogformer hører en taleafvigelse, ser jeg på hele mennesket, og spørger mig selv, om der er sammenfald mellem bevægelsesmønster, sjæleliv og sprog.
I løbet af et par uger har sprogformeren mulighed for at:
• besøge klasser og iagttage børn og lærere for at hjælpe med råd og dåd,
• undervise børn individuelt terapeutisk og pædagogisk,
• tale med lærerne om børnenes tale- og sprogudvikling og hvordan, der kan arbejdes med den,
• hjælpe lærerne, ikke kun klasse- lærerne, men også fag- og overskolelærere, med hans/hendes egen tale- og sprogudvikling, samt hjælpe vedkommende med at forberede nuværende og kommende tekster til undervisningen, så han/hun får en kunstnerisk fornemmelse for det sproglige arbejde,
• lave workshops og holde foredrag for forældre og interesserede,
• deltage i konferencen og undervise lærerne og deltage i børnebehandling,
• hjælpe i forbindelse med skuespil i klasserne i både over- og underskole,
(se også artikel af Helen Lubin, Rundbrief der Pädagogischen Sektion nr. 46, julen 2012).
www.sprogformning.dk
