Staten omkring os -

Platon

Nogle af de mest basale og fundamentale faktorer, der påvirker vores liv og vores identitet, er varetaget af den stat, vi lever i. Statens regler og love, der afgør, hvad vi må og ikke må, afspejler sig i borgerens billede af, hvad der er forkert, og hvad der er rigtigt i livet. I min årsopgave »Fra Platon til den moderne stat« undersøgte jeg de rammer, der omgiver os: hvorfor der er så stor forskel på den måde, hvorpå verdens stater styres i dag, og hvordan disse forskellige styreformer påvirker statens borgere.

Staten knytter os sammen og skaber vores identiteter. Men alle stater er ikke ens. En stat kan styres på mange måder og skabe forskellige rammer for dets borgere. Op gennem tiden har autokratiet, teokratiet og demokratiet udviklet sig, og stadig den dag i dag, flere tusind år efter de første stater begyndte at forme sig, lever de side om side. Jeg stillede mig derfor spørgsmålet: Hvorfor er der så stor forskel på den måde, stater fungerer og styres i dag? Og hvordan har de forskellige rammer haft indflydelse på borgerens identitet?

Stat og levevis

Staten har formet sig gennem mange hundrede år, og udviklet sig forskelligt på tværs af lande og kontinenter. En af konsekvenserne ved dette, er store variationer i de nutidige staters styreformer rundt på kloden. I Europa, er demokratiet blevet den mest fremtrædende styreform, hvor man andre steder i verden har autokratiske eller diktatoriske styreformer. Forskellige staters rammer og opbygning har på den måde skabt diversiteten af vores samfunds identiteter i forskellige dele af verden.

Når vi i dag bruger begrebet stat, er det ofte i en sammenhæng, der beskriver en bestemt form for »levevis«. Ofte hører man begreber som »velfærdsstat«, der stammer fra slutningen af 1800-tallet og er en betegnelse for en befolkningsgruppe, hvor velfærd hos hver enkelt individ bliver prioriteret højt. Velfærdsstaten kan ikke fungere uden demokratiet. Men selvom studier viser at borgeren i den demokratiske stat lever langt mere fredeligt og trygt end borgere i for eksempel en diktatorisk eller enevældig stat, så er det alligevel ikke alle steder i verden, vi ser denne styreform. Og man fristes til at spørge, hvordan den demokratiske stat opstod, og hvorfor den ikke blevet en del af alle verdens stater?

Platon og behovene

Allerede i den tidlige del af staternes historie blev der rejst mange ideologiske spørgsmål og tanker. Især i forbindelse med den græske statsdannelse blev der på et tidligt stadie stillet spørgsmål ved menneskets rolle i et fælleskab. Platon, der levede i oldtidens Grækenland, var en af de mest fremtrædende politiske tænkere på denne tid. I sit værk Staten fra ca. 370 f.Kr., forsøgte Platon at finde frem til menneskets mål med livet. Han byggede sin stat på baggrund af en række behov, som vi som mennesker har skabt. Behov som retfærdighed og tryghed. Men Platon mente ikke, det var frygten for at blive forurettet, der var grunden til samfundsdannelse, men så mere behovet for føde og materielle goder som det, der gjorde, at mennesket valgte at leve i fællesskab. Derfor så Platon også den tryghed, der opstod gennem retfærdighed som en af statens mange positive effekter. Med et identitetsbillede som dette skabte Platon gnisten til det retfærdige menneskes tankegang, der senere skulle vise sig at være grundstenen til det europæiske demokrati.

Demokratiets spredning

Det retfærdige og trygge samfund blev nemlig afgørende for kontroversielle tanker og åbnede op for reformer, også indenfor religion. Her blev blandt andre Martin Luther en afgørende skikkelse, og reformationen af den katolske kirkemagt blev endnu et led på vejen til det europæiske demokrati, som vi kender det i dag. Det europæiske demokrati er blevet skabt gennem en længere udvikling, og har medført det Europa vi kender og identificerer os med i dag. Den demokratiske stat har skabt velfærd og har spredt sig til andre dele af verden.

Men det er ikke alle stater, der har været lige modtagelige overfor denne styreform. For at finde ud af hvorfor, skal vi kigge på, hvad der skete de steder, hvor der opstod tidlige statsdannelser. Det viser sig nemlig, at statsdannelser, som dem man finder i fx Mesopotamien i Mellemøsten og Kina, hvor nogle af verdens tidligste civilisationer opstod, har udviklet stærke rammer for staten og dens traditioner, langt før demokratiet havde sin oprindelse. Med veludviklede militære forsvarsstyrker har de beskyttet deres værdier mod omverdenen. I Kina byggede man sågar en fysisk mur for at styre udefrakommende indflydelse. Da man i Europa begyndte at kolonisere rundt om i verden, blev det derfor langt mere lukrativt at bosætte sig der, hvor det ikke var civilisationer af denne type, der stod i vejen. Da nye områder blev erobret og koloniseret af de europæiske stater, bragte kolonisterne deres identitet med sig og dyrkede fædrelandets love og skikke. Da demokratiet senere brød frem hjemme i Europa, fulgte kolonimagterne hurtigt trop, og demokratiske stater som USA, Canada og Australien opstod. Det har altså medført at statsdannelser, som ikke har været påvirket af europæiske ekspansioner, i dag har et betydeligt lavere udviklet demokrati, end de statsdannelser, der har været påvirket af europæiske ekspansioner.

»En charmerende regeringsform«

Hvis man kigger tilbage i historien, viser det sig altså, at nutidens stater er opstået på baggrund af de tidligste staters ideer og traditioner, og i forsøget på at beskytte disse har forskellige stater, med forskellige identiteter, formet sig. Gennem tiden er der mange faktorer, der har påvirket statsdannelser rundt om i verden. For europæerne, var det afgørende, at man på et meget tidligt stadie havde tænkere som Platon, der skabte nogle af de første tanker omkring, hvordan vi som mennesker skal og bør omgås hinanden i et samfund. Det, der også ligger til grund for demokratiet. Platon er citeret for at have sagt »demokrati er en charmerende regeringsform, fuld af afveksling og forvirring, som fordeler en slags lighed til både de lige og ulige.«

Hermed er det også værd at holde for øje, at selv om demokratiet, som vi ser det, er den mest populære og efterstræbte styreform i dag, er det ikke nødvendigvis den bedste. Måske har vi endnu ikke opfundet den ideelle måde at styre staten på.