Om nogle få år vil Rudolf Steiners pædagogiske impuls runde de 100 år. Imens de kommende festligheder bliver planlagt, vil det være en oplagt mulighed, at tage et nærmere kig både på retningen og indholdet af den vej pædagogikken følger. Hvordan ser det ud et århundrede efter den første skoles grundlæggelse, i forhold til det nutiden har brug for og under de meget forskellige forhold Steinerpædagogikken bedrives?
Vi befinder os i en kløft mellem nutid og fremtid
Verden forandrer sig hurtigere og hurtigere, den bliver mere uigennemskuelig og samtidig forbundet på kryds og tværs. Hvordan, dette vil påvirke uddannelsessystemet de kommende årtier, er en forskningsdisciplin, der får større og større opmærksomhed1. Menneskeheden møder udfordringer på utallige fronter inklusiv miljøet og teknologien, som i særdeleshed kan være en trussel for menneskehedens overlevelse. Martin beskriver, hvordan udfordringerne for det 21. århundrede kulminerer og danner en snæver kløft, som vi skal passere for at nå fra en ikke-bæredygtig nutid ind i en bæredygtig fremtid2. Ruster Steiner-pædagogikken sine elever til at forstå og møde de udfordringer?
Mennesket selv bærer svaret
For nogle år siden udgav Jennifer Gidley en interessant artikel: Holistic education and visions of rehumanised futures3. Hun interviewede flere hundrede overbygningselever fra både statsskoler og Rudolf Steinerskoler i Australien for at undersøge, hvordan unge ser på fremtiden. Blev de nedtrykte over det, som kommer dem i møde (global opvarmning, hastig stigende befolkningsvækst, eskalerende computer- intelligens osv.)? Hvordan har de det med udviklingen? Resultaterne var tankevækkende:
- Alle elever gav udtryk for samme bekymringer over fremtidens tendenser mht. miljø, sociale uligheder og konflikter
- Steinerelever følte i højere grad, at de var i stand til at tage ansvar for og kontrol over fremtiden
- Steinerelever udviste en stærk fornemmelse for aktivisme, når det gjaldt at skabe en merepositiv fremtid
- Steinerelever anså medmenneskelighed for en afgørende faktor for de udfordringer, der kommer os i møde
- Den fremtid de forestiller sig, er baseret på medmenneskelig udvikling, ansvarsfølelse og handling
- Overordnet ser Steinerelever ikke teknologien, som svaret på problemerne; deres holdning er i højere grad, at svarene findes i mennesket
Er det ikke lige, hvad vi gerne vil høre fra Steinerskoleelever ?
Traditionernes ghetto
Samtidig er det alment kendt, at Waldorf-udannelserne har en tendens til at placere sig selv i en ghetto-lignende tilstand4, til at isolere sig fra den offentlige uddannelsesdebat, og til at nedarvede traditioner spiller en større og større rolle for pædagogikken. Christof Wiechert har, som andre, i mange år skrevet om ’Waldorf- myter’5. Vil den værdifulde arv, som er overleveret fra tidligere generationer af lærere, være nok til at imødekomme de behov, der vil opstå i de kommende årtier?
Til dette spørgsmål er der to relevante citater. Det første er af Rudolf Steiner:
Vi skal transformere det, som vi kan udlede fra antroposofien til sand, praktisk vejledning … Vi skal praktisere undervisning og kritisere den i samtale med hinanden.6
Og den anden henvisning af Alain Denjean i det seneste udgave af ”Journal of the Pedagogical Section in Dornach”:
Læreren skal dagligt føle sig fri til at udforske det åndelige grundlag for lærerplanen, og gøre det anvendeligt i undervisningen i forhold til hans eller hendes indsigt. Hvis dette ikke sker, vil læreplanen blive en slagen vej, derefter en tradition og til sidst ikke andet end et sæt normer, som skal følges.7
Kritisk samtale i stedet for stive normer
Som bevægelse er vi uden tvivl gode til at praktisere undervisning, men ikke desto mindre tror jeg på konstruktiv kritik igennem samtale og deraf følgende transformation af antroposofien til håndgribelig vejledning. Hvis begge dele er til stede i lige høj grad, så vil en slavisk følgen af normer, som Denjean beskriver, være utænkelig. Ikke desto mindre mener jeg, at vi alle kan genkende den tendens, han hentyder til.
Martin og mange andre skriver, at vi bliver nød til at tage rejsen gennem kløften, for at komme bort fra nutidens ikke-bæredygtighed. Vi bliver nød til at navigere igennem dens strømme, forhindringer og dens nådesløse fart. Hvilke færdigheder skal mennesker besidde på denne rejse? Hvilke kvaliteter skal fremtidens ledere have? Gidleys undersøgelser viser, at Steinerskoler allerede gør meget, der er effektivt, men, hvis vi blot følger den slagne vej eller overgiver os til et sæt normer, har vi ikke det bedst mulige svar på uddannelsesspørgsmålet.
Fra kliché til aktiv dialog
I en tale til nogle unge mennesker i Holland i 1924 sagde Steiner: I dag lever mennesker i en kliché, i konvention og rutine. Verden har brug for at blive genopbygget fra grunden.8
Mine 30 år i Waldorf-bevægelsen får mig til at spekulere på, om vi selv lever i en kliché, i en konvention og rutine og om det, som vi mangler, er det, som Steiner opfordrede til kort tid efter den første skoles grundlæggelse – konstruktiv kritik igennem samtale.
Vi er nødt til at gennemgå vores praksis grundigt; undersøge, hvad vi gør godt og endnu vigtigere, hvad vi ikke gør så godt. Vi skal være i aktiv dialog med andre pædagogikker og have en stærkere stemme i den globale uddannelsesdebat. Hvis vi vil være aktuelle i fremtiden, bliver vi nød til at gøre steinerpædagogikken til en transformation af det, vi kan udlede fra antroposofien, og ikke til et sæt normer overleveret fra nedarvet praksis.
1. Gidley, J. M., Batemen, D., & Smith, C. (2004). Futures in education: Principles, practice and potential. Hawthorn, Australia: Australian Foresight Institute, Swinburne University.
2. Martin, J. (2007). The meaning of the 21st century: The make-or-break century. New York, NY: Riverhead Penguin.
3. Gidley, J. (2002). Holistic education and visions of
rehumanized futures. In J. Gidley & S. Inayatullah (Ed.), Youth futures: Comparative research and transformative visions. Westport, CT: Praeger.
4. Hougham, P. (2012). Dialogues of destiny: A postmodern appreciation of Waldorf education. Malvern Hills, United Kingdom: Sylvan Associates.
5. Wiechert, C. (2014). Why do we do what we do? Confluence, 3(3), 4-5. http://www.allianceforpublicwaldorfeducation.org
6. Steiner, R. (1996). The foundations of human experience (R. F. Lathe, Trans.). Great Barrington, MA: Anthroposophic Press.
7. Denjean, A. (2014). Curricula in Kiswahili, Arab, French … Journal of the Pedagogical Section at the Goetheanum,
51, 19–22.
8. Steiner, R. (1987). Die Konstitution der Allgemeinen Anthroposophischen Gesellschaft und der Freien Hochschule für Geisteswissenschaft. Der Wiederbau des Goetheanum 1924-1925. Dornach, Switzerland: Rudolf Steiner-Verlag.
Overordnet ser Steinerelever ikke teknologien, som svaret på problemerne; deres holdning er i højere grad, at svarene findes i mennesket.
Vi skal være i aktiv dialog med andre pædagogikker og have en stærkere stemme i den globale uddannelsesdebat.
