Verdensmålene – et dannelsestema

Verdensmålene er generelle og universelle mål for verdens bære­dygtige udvikling. Som sådan er målene relevante for alle mennesker og for alle skoler i verden. Hvordan man konkret vil varetage dette ansvar og denne opgave i det enkelte land, på den enkelte skole og i den enkelte familie må bero på konkrete og lokale overvejelser.

Verdensmålene kan blive et led i en identitetsskabende proces, en referenceramme, som kan få betydning for, hvordan mennesker, lande, virksomheder og fx en konkret skole udvikler sig. Verdensmålene kan blive en linse, hvorigennem man ser sig selv og verden. Fremtidens verden er en anden, end den verden, vi kommer fra.

Betragter man den FN-resolution fra den 25. september 2015, som indeholder verdensmålene, taler den om, at verden skal transformeres. Transforming our world, hedder den. Det er en alvorlig sag. Målene har som overordnet princip, at ingen skal lades tilbage, Leave no one behind. Målene er for alle mennesker i alle lande. Sagt på en anden måde: Verdensmålene er en vision for en bedre verden for alle mennesker.

Et nyt syn på verdens udvikling

Verdensmålene er ved at udvikle sig til at være en katalysator af stor kraft. De er ved at være kendt i den brede offentlighed som de 17 mål for verdens bæredygtige udvikling. Målene gælder perioden 2015–2030. Femten år er kort tid, og i betragtning af, at målene repræsenterer meget høje ambitioner, er der meget, der haster rundt om i verden.

Verdensmålene er et globalt solidaritetsprojekt. Verdensmålene repræsenterer et nyt syn på verdens udvikling, nemlig det grundsyn, at alt på kloden er forbundet, og derfor kræver de voldsomme globale udfordringer, som verdensmålene skal være med til at adressere, globale tiltag. I virkeligheden er der tale om en ny form for global dannelse og globalt lederskab. Et nyt verdenssyn.

Men hvad er globalt lederskab og globale tiltag? Ja, det er dels tiltag, der iværksættes af verdensorganisationer som fx FN, Verdensbanken, betydningsfulde grupper af lande, fx EU. Men globale tiltag er også det forhold, at verdensmålenes realisering kræver en global mobilisering på individ- og familieniveau. Når millioner af mennesker verden over begynder at bevæge sig, sker der noget med hele kloden. Det er, hvad vi oplever lige nu: Menneskers holdninger og handlinger ændres.

Helhedstænkning

Man kan anlægge to hovedperspektiver på verdensmålene: Det ene er et katastrofeperspektiv. Hvis verdens lande, virksomheder etc. ikke tilstrækkelig hurtigt og radikalt responderer på verdensmålene, så bevæger verden sig mod katastrofer. Det er her, begrebet dommedagsprofetier kommer ind i billedet. Jeg er enig med overskriften til en kronik i Politiken: «Dommedagsprofetier redder ikke klodens klima». Men jeg mener ikke, at det betyder, at man ikke må tale om katastrofer. Tvært imod: Det bliver vi nødt til, så sandt som katastrofer er en del af, hvad man må kalde realistiske fremtidsscenarier. Det andet perspektiv er positivt. Det handler om, at verdensmålene repræsenterer en mulighed for at forbedre livet på kloden for mange hundrede millioner mennesker. Blandt andet er det en global opgave at bidrage til at reducere den ubeskriveligt store ulighed og fattigdom, der er i verden.

Det siges ofte, at de 17 verdensmål er gensidigt forbundne. Man kan ikke tage et enkelt mål ud og behandle det isoleret fra de andre. Målene repræsenterer en helhed. Jorden er en helhed. Målene lægger op til helhedstænkning, solidaritet, globalt udsyn, samfunds- og verdensansvar. I praksis betyder det selvfølgelig ikke, at man altid kan og skal beskæftige sig med alle mål på samme tid. Det er ikke muligt i praksis. I praksis må man fokusere fra situation til situation, fra interessent til interessent, men hele tiden have det grundlæggende fænomen i tankerne, at der er en række sammenhænge mellem de enkelte mål, som skal tilgodeses og respekteres.

Verdensmålene kan ikke og skal ikke implementeres af FN. Det lader sig ikke gøre; det har FN hverken konstitution, organisation eller økonomi til. Derfor beror verdensmålenes virkeliggørelse på verdens lande, byer og kommuner, på verdens private virksomheder, skoler, husholdninger og civilsamfundsorganisationer.

En katalytisk dannelsesproces

Man taler i den forbindelse om en katalytisk proces, dvs. en proces, hvor verdensmålene tages alvorligt af alle disse interessenter rundt om i verden, tages alvorligt på den måde, at landene, skolerne, virksomhederne m.fl. engagerer sig, tager initiativer, iværksætter nye tiltag, vedtager love, udvikler nye strategiske tiltag i kommuner og virksomheder, ændrede forbrugs- og investeringsvaner i husholdninger, virksomheder m.m. Det er det, det katalytiske handler om. Det handler om at øge kendskabet til verdensmålene over alt i verden, og det er en proces, der er i fuld gang.

Den katalytiske proces ruller som en snebold. Det går langsomt med at implementere verdensmålene. Der skal mere fart på; mere fart kræver mere viden og indsigt. Vi skal oplyse – i samfundet generelt, i skolerne, på universiteterne, i virksomheder, kommuner, civilsamfundsorganisationer, kirker, foreninger m.m. Det handler om dannelse og om udvikling af en anden bevidsthed, eller om udvikle det, som nu afdøde filosof og teolog Peter Kemp – med inspiration tilbage til filosoffen Immanuel Kant og andre – kaldte verdensborgere.

Skolernes betydning her kan ikke overvurderes. Hvad den enkelte skole gør, hvad den enkelte skoleleder og lærer gør og siger kan ikke overvurderes. Skolerne har en enorm betydning for den fremtid, vi kommer til at leve i; skolerne har en meget stor betydning for, hvordan verdensmålene bliver forstået, formidlet og implementeret i de kommende år – lokalt og globalt.

Litteratur:

Steen Hildbrandt har skrevet og bidraget til flere udgivelser om bl.a. ledelse, vækst og verdensmål, to nye er på vej, se f.eks.:

• Verdensmålene – vor største mulighed og udfordring. Systime, Aarhus, 2017.

• Verdensmålene. Det vigtigste punkt på dagsordenen. KLS Pure Print. Hvidovre 2018.

• På vej: Danmark som et verdensmålsland. Udgives i 2019.

• Hildebrandt, Steen og Lars Josephsen: Verdens mål? – en global vision om bæredygtig udvikling. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Publiceres juni 2019.

Foto: Sylvia Hådi

Steen Hildebrandt

Ph.D., professor emeritus, adjungeret professor og forfatter.