– børn trives og udvikler sig, når deres psykologiske behov støttes
5. klasses elever er i fuld gang med at skabe ting i papmache. Der arbejdes
i store formater med pap, papir og lim. Balloner beklædes omhyggeligt
med afrevne, klistervåde papirstrimler. Rummet summer af fordybelse
og skabertrang. Pludselig kollapser Victors rumskib.
I denne artikel starter vi med et kig ind i en billedkunsttime, hvor vi møder Victor fra 5.klasse og læreren Signe. Victor er fordybet i at bygge et rumskib, men kommer i problemer,
da rumskibet pludselig kollapser i hænderne på ham. Signe afbøder en regulær følelsesmæssig nedsmeltning for Victor og lykkes på forunderlig vis med at genetablere Victors tillid til verden og sig selv.
Sådanne magiske situationer sker hele tiden
i skolen, og vi vil med denne artikel pege på den eksistentielle vigtighed af disse små hverdagssampil, hvor lærere og pædagoger udretter små mirakler med deres autentiske og empatiske indblanden og støtter børns grundlæggende psykologiske behov.
Victors rumskib
Børnene er i gang med et tema om fremtidshuse. Imens de bygger, taler de om deres ideer. Victor arbejder alene efter eget ønske, og bygger på en stor rund form. Et rumskib skal det blive til! Inde i Victor har en forestilling om et højteknologisk rumskib taget form. Han ser for sig, hvordan det topmoderne rumskib skal indrettes med maskiner, skærme, styrepaneler og det hele. Victor har omhyggeligt beklædt en stor ballon med strimler og tapetklister og samlet en bunke af småting, metalskrot, som han snart skal indrette det flotte rumskib med.
En bristet drøm
Victor har arbejdet målrettet frem mod dette punkt i processen, hvor han skal stikke en kniv i sin figur: ballonen skal briste og papmacheskallen skal stå flot tilbage med sin glatte form. Derefter skal den skæres op i et flot lige snit – og indrettes! Victor stikker spændt en kniv i figuren og hører en plump lyd. Noget helt uventet sker: I stedet for at ballonen brister og efterlader et fint rumskibsskrog, trækker ballonen sig
i stedet sammen og ligner nu en bunke vådt, træt, krøllet avispapir. Victors drøm om et højteknologisk rumskib brister, og han bliver vred, skælder ud og kyler avispapirklumpen på gulvet og går hen i et hjørne.
Signe forstår frustrationen
Læreren Signe iagttager Victors nedsmeltning fra afstand. I en stund er de begge er stille. Victor er vred, skuffet og opgivende og vil ikke have mere med rumskibet at gøre.
Signe forstår Victors tabte drøm, og dermed årsagen til frustrationen og foreslår at rumskibet kan blive til et nedstyrtet rumskib med huller og ildebrand og metal, som stikker ud af skroget. Victor samler sig stille og roligt og accepterer langsomt den nye ide. Signe og Victor finder på ting, som er sket for rumskibet og historien om nedstyrtningen bliver mere og mere spændende. Victor vender stille og roligt tilbage til arbejdet. Det udbrændte rumskib tiltrækker sig de andre børns opmærksomhed, og Victor lander stille og roligt i sin nye forestilling. Han er umanerligt stolt af sit færdige, nedstyrtede rumskib.
Mennesker trives og engagerer sig,
når tre behov støttes
Vi vil nu kigge på det øjeblik, da rumskibet kollapsede og Victor gik fra at være engageret
og involveret, til at være vred og opgivende. Derefter kigger vi på Signes empatiske mellemkomst, og på hvordan Signe intuitivt understøtter Victors grundlæggende psykologiske behov, så han kan engagere sig igen.
Psykologiprofessorerne Edward Deci og Richard Ryan har sammen med forskere fra hele verden beskrevet, hvad der bringer mennesker i trivsel og vækker den indre drivkraft. De har på baggrund af 40 års omfattende forskning skabt teorien, ’Self Determination Theory’. På dansk: Selvbestemmelsesteorien. Forskningen peger på at mennesker har tre grundlæggende psykologiske behov: behovet for autonomi, kompetence og samhørighed. Når mennesker oplever sig støttet i disse tre behov skabes engagement og indre drivkraft. Autonomi er oplevelsen af at meningsfuldhed og selv at være kilde til det, som sker. Kompetencebehovet er oplevelsen af mestring, og samhørighedsbehovet er vores dybe behov for forbundethed og tilknytning.
Fra flow til kollaps
Før kollapset mærker Victor flow og frivillighed. Han vil arbejde imod sit mål uden at blive udmattet. Victors autonomibehov er understøttet, da hans handlinger udspringer af egne ideer og forestillinger. Det hele giver mening, og der er overensstemmelse mellem selvet og omverdenen. Han føler sig kompetent og ser, at alt går i den rigtige retning. Han føler sig dygtig og opgaven føles let. Victor føler sig som en del af et fællesskab, som summer af virketrang og god stemning. Han er lige nu i en optimal læringstilstand, hvor hans psykologiske behov er understøttet.
Victors flowtilstand får en brat afslutning da rumskibet imploderer. Pludselig er der ikke overensstemmelse mellem Victors indre og den virkelige, sansbare verden. Victor sidder ikke længere ved rattet i eget liv, og ved ikke, hvad kan skal gøre. Han er klemt på to af sine grundlæggende behov: oplevelse af autonomi og kompetent, og han reagerer med følelsesmæssige udbrud af frustration, vrede og opgivenhed.
Signe kommer Victor til undsætning
Signe er en vigtig brik for Victor i forhold til at genfinde balancen. Første skridt er, at Signe opdager, at Victor er vred. Dette er let, fordi han kaster med sit rumskib og råber op. Signe retter sin opmærksomhed imod Victor og bruger herefter sin mentaliseringsevne til at forstå hans problem. Hun forstår, at Victor er vred, fordi hans drøm om det perfekte rumskib er bristet.
Førstehjælp til drømmen
Havde Signe rettet sin opmærksomhed imod Victors adfærd og set ham kaste rumskibet i gulvet og råbe højt – så havde hun bedt ham om at opføre sig ordentligt, dæmpe stemmen og komme videre med sin opgave. Men så havde hun klemt hans behov for at føle sig kompetent yderligere. Rumskibet står åbenlyst ikke til at redde, men Victors indre forestilling kan forsigtigt og kærligt bearbejdes. Signe forstår intuitivt, at Victors drøm knytter sig til de mange metaldimser, som skulle indgå i den skabende proces, og ved at opfinde det nedstyrtede rumskib bygger Signe videre på Victors drøm. Den nye fortælling rummer spændende og dramatiske billeder, som inviterer og gør ham nysgerrig og samarbejdsvillig. Victors autonomibehov understøttes, og han genfinder oplevelsen af at sidde ved rattet i processen. Samhørighedsbehovet støttes, fordi han føler sig set og hørt, og han får en værdig vej ud af situationen. Victors behov støttes og han vender tilbage til læringsprojektet og tager arbejdshandsken op igen.
Det mellemmenneskelige potentiale
Når man ser på det knuste rumskib med dette blik, ser man hvor stort et mellemmenneskeligt potentiale, der ligger i hverdagens små katastrofer. Da rumskibet kollapser, kan situationen gå to veje: Hvis Signe bliver vred over uroen og irettesætter Victor, vil situationen gå den forkerte vej. Hvis Signe støtter Victors psykologiske behov, vil chancen være der for, at Victor genfinder lyst og drivkraft. Enhver situation rummer disse to veje, hvilket er lidt vildt at tænke på.
Behovsstøtte – trivsel og læring
Signe er en erfaren billedkunstunderviser, som her giver børnene en opgave, som tilbyder retning og frihed på samme tid. Denne åbenhed
i didaktikken er afgørende for hvilken redningsplanke hun kan skabe, når uforudsete ting sker. Havde hendes opgave været målstyret, havde Victor måske været nødt til at starte helt forfra med ballon og papmache, for at komme med
i mål med ’fremtidshuset’. Lærerens didaktik spiller altså ind på mulighedsrummet og dermed på, hvordan de psykologiske behov kan støttes. Rammer og vilkår spiller også ind på lærerens muligheder for at være empatisk nærværende. Travlhed, overbelastning og krydspres vanskeliggør arbejdet med behovsstøttende pædagogik.
Tilliden mellem barn og omverden
I ovenstående har vi forsøgt, gennem en konkret situation at vise, hvordan selv små hverdagssamspil rummer potentialet til at styrke eller svække den grundlæggende tillid mellem barn og omverden. Vores pointe er, at vi sammen bør rette fokus på de tre behov og hvordan vi med små handlinger og åben didaktik kan give børnene oplevelser af at der er plads dem
i skolen. Du kan læse mere i udgivelsen Autonomi, kompetence og samhørighed fra 2023, redigeret af Louise Klinge og med bidrag af Line Shakoor og Louise Klinge.
Litteraturliste:
Klinge, L. (2017). Lærerens Relationskompetence. Kendetegn, Betingelser og Perspektiver. Dafolo.
Klinge, L., E. Sigsgaard & M. T. Jørgensen (2020).
Skolen uden skældud: Hvofor og hvordan. Dafolo.
Csikszentmihalyi, M. (1990). Flow: The psychology
of optimal experience. Harper & Row.
Illustration: Lisbeth Eugenie Christensen