What’s next – efter Generation Z?

Det er mig en ære at blive spurgt om jeg vil se i glaskuglen og give et bud på, hvilke udfordringer Rudolf Steiner-Skolerne skal imødekomme de næste 100 år, set fra et globalt arbejdsmarkedsperspektiv.

Jeg har haft den fornøjelse at undervise flere klasser i entreprenørskab i 10. klasse. Men 3 ugers hovedfag kommer ikke til at være nok. Eleverne skal lære de processer at kende, som det indebærer at omsætte kreativitet til værdi for andre, samtidig med at de lærer egne styrker og evner at kende. Det bliver ikke nok, at eleverne teoretisk lærer om innovation og entre­prenørskab, deres undervisere skal vise dem vejen i praksis.

Fremtidens arbejdsmarked

På den ene siden kan vi være 100 % sikre på, at i løbet af de næste 100 år er ingen sikret et fast arbejde – bortset fra måske IT-teknikere. Fleksibilitet og agilitet bliver nøgleordne for fremtidens virksomheder og ansatte. Derudover kræver det god selvindsigt, forståelse for egne kompetencer/mangler at navigere på jobmarkedet og derigennem sikre sig at blive matchet til succes. Et forkert jobskifte kan hurtig få langtidskonsekvenser for jobsikkerheden.

Robusthed er også et ord, der går igen, da virksomheder ikke ønsker ansatte, som bliver stressede. På samme tid skal alle løbe hurtigere i et videnssamfund, når robotterne og den globale arbejdsstyrke kommer.

I fremtiden vil vi ikke kun blive udkonkurreret på produktionssiden, men også inden for vidensarbejde. Konkurrencen bliver benhård. Den teknologiske udvikling vil gå hurtigere og hurtigere, og dermed bliver arbejdsmarkedet endnu mere dynamisk, præget af diversitet og hurtige skift.

Vores samfund vil også blive udfordret af klima­forandringer og nye flygtningestrømme fra flere retninger. Der vil blive mangel på rent drikkevand og maden vil være kemikalierig, dette vil påvirke menneskers sundhed og ydeevne.

Modbevægelse

På den anden side, når der er en bevægelse, vil der altid være en modbevægelse. Den er allerede i gang nu, med Millennials og Generation Z i spidsen.

Modbevægelsen vil komme i form af unge socialbeviste entreprenørers løsninger på akutte samfundsproblemstillinger. Vi vil også se flere intraprenører, der arbejder med innovation i virksomheder. Vi vil se flere og flere soulprenører som arbejder i krydsfeltet mellem entreprenørskab og åndelig opvågning.

Kunstnerne vil træde ind og udfordre de gængse rammer; habitterne vil blive udskiftet med paradejakker klar til næste show. Kunstnerne vil blive mere veluddannede, samt bringe hele deres kreative palet i spil og skubbe CBS’erne ud på sidelinjen. Vi kan kalde dem kunstprenører, og de vil disrupte vores samfund og måder at tænke på. Vi vil møde flere og flere ildsjæle, natur-prenører og se flere menneskerettighedsforkæmpere i aktion.

Arbejde lidt og langsomt

Der vil også være masser af mennesker, som ønsker at arbejde mindre, langsomt og være i naturen, i ro med sig selv og omverdenen. Dem, der vil pleje jorden, spise rent og leve billigt. Dem, der vil arbejde mobilt og globalt via deres computer og stadig skabe impact. En ny form for minimalistisk naturisme vil opstå, der ikke handler om nøgenhed, men om at forbinde sig med naturen som en organisme, hvor folk vil vende tilbage til en mere naturlig levevis med ønske om fred mellem mennesker, dyr og plante­­verden.

Vi vil opleve en mere polariseret verden, men også med nye stærke fælles diskurser, som vil præge de unges valg af uddannelse og karriere. Det er her steinerskolen kan spille en vigtig rolle i forhold til den verden, vi kommer til at opleve.

At lære at lære

Steinerskolen kan komme til at spille en central rolle i at klargøre de unge til at møde omverdenen som tillidsfulde og selvsikre unge mennesker. En af de vigtigste ting børn/unge får i steinerskolen er evnen til at lære at lære. Dette bliver endnu mere centralt i fremtiden, da hurtige skift vil betyde, at det at tilegne sig ny viden bliver grundlaget for at klare sig. Arbejde vil blive projektorienteret og periodisk. Den tilgang afspejles allerede i hovedfagsperioderne, og dette kommer til at styrke elevernes evner til at skifte spor, omstille sig og blive klar til nye udfordringer.

Innovation og entreprenørskab

Set fra et globalt arbejdsmarkedsperspektiv skal steinerskolerne fremadrettet blive endnu bedre til at vise eleverne, hvordan de omsætter kreativitet til værdi for andre. I fremtiden er kunst, kreativitet og tænkning ikke nok i sig selv, men skal anvendes på nye måder for at løse fremtidens udfordringer. Skolen skal sikre, at de unge er parate til at klare sig på et dynamisk, innovativt og hurtig skiftende jobmarked. For har de evnen til at arbejde som iværksættere for sig selv og i organisationer, vil de altid kunne klare sig på tværs af tid, arbejdsform og trends på arbejds­markedet og skabe det liv, som passer til dem.

Steinerskolen har ikke altid selv været kendt som den mest innovative, da skoledagen og pensum er dikteret af filosofien bag, med andre ord antroposofien. Det er både skolens udfordring, men også dens kvalitet, at den ikke har ladet sig påvirke af tid, samfundsnormer, regler og ladet det diktere den didaktiske tilgang til undervisningen. Formen har på mange måde været uændret og den holistiske tilgang bevaret. Steinerskolens fokus på læring igennem æstetik og kreativitet, et fokus på at lære at lære uden karakterer, gør skolen af i dag til en skole af fremtiden.

What’s next?

I løbet af de næste 100 år håber jeg, at fremtidens steinerskole vil forny sig på ét essentielt punkt, og det er, at få underviserne i overskolen uddannet i innovation og entreprenørskab. Derudover, må der i de ældre klasser ske et større tværfagligt arbejde på tværs af fag med åbne eksperimentale rum, hvor eleverne kan fordybe sig i alle aspekter af innovative og entreprenørielle processer. 10. klasse er det ideelle år at gentænke, da det ligger før HF og skal kunne tilbyde et alternativ til efterskolerne.

Johanna Solvejg Juel Sandberg

CEO af SANDBERG ltd – Rwanda, HR, karrierecoach, foredrags­holder, antropolog med speciale i globale udviklings­studier. Afgangselev Aarhus 2002.