»Verden er moralsk. Det er jo det opløftende og storslåede ved børn, at de er en menneskerace, der tror på verdens moralitet og derfor tror, at de har lov at efterligne den.« Rudolf Steiner i Almen menneskekundskab. Børnehavebørn er på udkig efter noget at gøre – og voksne, der er aktive, bliver efterlignet med stor glæde. Børnehavebørnenes stærkeste karakteristika er
Arkiver: Artikler
Mobning – børnenes problem, men de voksnes ansvar!
Engang mente man, at mobning var noget, der foregik mellem svage, anderledes elever og stærke, aggressive elever. Men det er et meget forenklet syn på fænomenet – mobning er en kultur, der opstår i klassen. Mobning er at udelukke andre fra et fællesskab. Nogle er inde og andre er ude. Alle mennesker har brug for føde, varme og beskyttelse mod
Et fem meter langt bræt i en skov
– dannelse går gennem kroppen I hjørnet af en kornmark langt ude på landet. Omkranset til to sider af høje bøgestammer og ellers frit udsyn ud over vidderne. Åen risler stille forbi, fuglene kvidrer, og solen kigger ned til os gennem trækronerne. Inde mellem træerne høres en skærende kontrast til skovens idyl. »Du ku´ f….e godt sige, når du drejer
Når forpuberteten ændrer klassen
I dag er den fysiske pubertet rykket betydeligt frem, særligt hos pigerne. Med puberteten følger også en polarisering i følelserne, som kan føre til tvivl og usikkerhed hos eleven selv, afhængig af om eleven er parat til den tidlige pubertet. Børn lærer af alt, hvad de oplever og erfarer i deres liv. Allerede fra barnet er helt spædt efterligner det
Håndverk i hovedfag
Håndens betydning i læreprosesser kan ikke overvurderes og er grundig dokumentert. Og håndens betydning i menneskets utvikling er jo helt innlysende. Alle fremskritt og oppfinnelser er blitt utprøvd og virkeliggjort av at hånden har materialisert en ide. Selv om mange av oss i dag til en viss grad har fjernet oss fra håndverkets plass i dagliglivet, inntar håndens grenseløse muligheter
Muntlighetens muligheter
Det er en kunst å fortelle og en kunst å velge rett tid for fortellingene. Når de berører og engasjerer på et dypere plan, kan det bli en erfaring av eksistensiell betydning som åpner opp for nye livsområder. Dette ligger til grunn for steinerskolens læreplan, der elevenes utvikling fra barn til ungdom til nesten voksen blir sammenstilt med fortellinger og
Lekens magiske oppdragende virkning
Lek er befriende og fruktbart for mennesket i alle aldre. Har du som voksen glemt dette, er det bare å leke litt, så gjenoppdager du det! Hvor lett er det ikke å være fysisk og sosialt skapende og forskende i ufarlige omgivelser? Der kan vi prøve ut forskjellige sider av oss selv og få «svar» tilbake. Gjennom lek lærer vi
Førsteklasses friluft
Fri lek er en øvelse til livet selv; samspill, sosial bevegelse, dialog og forhandling. Å leke er kreativt, krevende og utviklende. Gjennom leken får elevene utforske nye situasjoner, bearbeide ting de har hørt eller opplevd, og lære av hverandre. De forsker, utfordrer, diskuterer og tilpasser seg. Lek er barnets egen metode for læring, derfor er leken viktig på steinerskolen. Lek
Alle kan tegne
«Å kunne tegne, det er ikke noe for meg. I tillegg være skapende med tegning – helt klart ikke noe jeg kan klare.» Dette kjenner de fleste av oss seg igjen i. Bente Fønnebø har skrevet en bok som viser nettopp det motsatte. Tegning er for alle, for barn og for voksne. Det kommer an på hva vi mener med
Ringen i barnehagen – porten til verden
«Vi har den ene, vi har den andre», synger jeg mens jeg holder fram en og en hånd, og alle barna tar hverandre i hendene og fullfører sammen med meg: «hvorfor har vi hender to, jo for å holde i hverandre, for å holde sammen sånn».