Vi skal ta barnet på alvor. Det er mantraet i moderne barneoppdragelse. Vi skal høre på hva de sier, svare på det de spør om, fortelle dem sannheten. Men – hva er det de sier når de snakker? Hva betyr egentlig disse ordene som kommer ut av de små munnene? Barn i førskolealder er ikke kognitivt modne, de bruker ord
Arkiver: Artikler
Smedning og kobbersmedning
væsensforskellige arbejdsprocesser – samme udholdenhedsprøve Eleverne i 9. klasse kommer med forventning, med gå-på-mod og en egen handlekraft til den første time; for der er en særlig stemning i smedjen, som de glæder sig til at blive en del af. Klangen går dybt ind i sjælen og præger med sin intensitet og rytme. De mindre elever bliver draget imod den åbne
Stencils og tryk et værkstedsprojekt
I vores håndværksuge for 7. til 9. klasse arbejder vi blandt andet med stencils og tryk på tekstil. Sidste år kørte vi forløbet som et samarbejde mellem kunst og håndarbejde i 9. klasse. I håndarbejde syede eleverne hoodies, mens vi i kunst designede stencils, som de sidenhen brugte til at trykke eget motiv på deres hoodies. Andre år har de
Børnehaveklassens årsopgave
Det er andensidste dag før sommerferien, og 28 forventningsfulde heste og deres ryttere står klar til at ride frem i Den lille Skolegård, hvor Børnehaveklassen, norsk 1. klasse, i næsten et år har slået deres folder. Forældre og bedsteforældre er mødt op for at se, hvad hestene har lært, og for at se eleverne ride videre ud i Den store
Pigerne legede med dukker og drengene byggede fælder – vi ændrede legekulturen
Af Margot Freire Daglig leder, Rudolf Steiner Børnehaven og Vuggestuen Tusindfryd. En søndag morgen hørte jeg tilfældigvis radioprogrammet »Croque Monsieur« med Morten Lindberg som vært. Ugens gæst var uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard, som talte om frihedsbegrebet perspektiveret til samfundets og kulturens stærke forestillinger om kønsnormer som en ramme rundt om børnenes identitetsudfoldelser. Udsendelsen talte lige ind i Tusindfryds medarbejdergruppes flerårige samtaler
På maleeventyr
i børnehaveklassen
Af Marike Pae og Dorte Watt Børnehaveklasselærere Rudolf Steiner Skolen i Odense. Rundt om bordet sidder ti børn bænket. Alle har røde forklæder på. Foran hver enkelt ligger det fugtede papir på maleplader, og mellem børnene står maling og vandglas parat. Der bliver helt stille, og så lyder den voksnes stemme: Glæden over den skønne harmoni mellem Gul og Blå var især
Håndskrift – hverdagskunst og verdenskunst
For mange elever er håndskriften et smertens barn. Skriften er ikke sammenhengende, har generelt svak leselighet og bokstavene er uensartet utformet. Men i skole-Norge legges det opp til at dette skal være en kortvarig plage. Det ser ut til å være allment akseptert at tekstproduksjon fortest mulig må over på tastatur og skjerm. Håndskriften ligner på den lille sykkelens støttehjul;
Derfor skylder vi det andet menneske et mangfold af metodiske tilgange
Etiske overvejelser: Den danske filosof K. E. Løgstrup skriver i et berømt citat: »Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd«. Mens dette gør sig gældende i alle sociale relationer, fremtræder det dog særlig tydeligt i det pædagogiske arbejde. Pædagoger og lærere har i allerhøjeste grad ansvaret
Ungdommen: en gåte
Kjærlighet for naturen, engasjement for miljøet og innsikt i bærekraftig matproduksjon er i store trekk det jeg underviser i. Hvordan man kan lykkes med dette på ungdomstrinnet kan til tider være en gåte. På min vei har det vært både kollisjoner og suksesser – i det følgende vil jeg si noe om min erfaring i møte med ungdom. Min første
Tavlen som performativt og visuelt samlingspunkt
Ser du for deg et klasserom, er det lett at tavlen får en sentral plass i bildet. I de fleste av dagens klasserom er tavler byttet ut med ulike tekniske løsninger, men i steinerskolen har tavlen fremdeles en sentral plass i klasserommet.Sett utenfra kan det se ut som om mye av tavleundervisningen som bedrives innenfor steinerskolene skjer ut ifra en