Den senere tid har jeg brent inne med et spørsmål som handler om grenseoppgangen mellom hjem og skole, mellom barn og voksen. Jeg oppsøker en filosof for å få svar. Noe endelig svar får jeg riktignok ikke. Men en ting er sikkert i følge professor i filosofi, Arne Johan Vetlesen: I vår levetid har det skjedd en grunnleggende endring i
Arkiver: Artikler
De har aldrig sagt ”Det må du ikke!”
Jeg havde ingen viden om Steinerskolerne, da jeg i foråret 2011 søgte stillingen som lærer for den ene af skolens to nye første klasser. Men jeg nåede at læse Holger Mellerups bog Forår i Skolen og troede, at eleverne stadig blev undervist hver lørdag, inden jeg kom til samtale og blev ansat. Efter næsten tre år på skolen føler jeg
Pedagogikkens rombegrep
Rommet og rombegrepet er noe som sjelden diskuteres, men gjerne tas for gitt i skolen. Innenfor pedagogikken vil jeg påstå at det er den blinde flekk. Før vi diskuterer innhold i det 21. århundrets pedagogikk, vil jeg derfor foreslå å diskutere rommet som den skal foregå innenfor. Hva slags læringsrom trenger egentlig barn i dagens og kommende tiårs oppvekstmiljø? Hvilke
Skolen skaber ”soldater” i nationernes konkurrence
Tidligere undervisningsminister Knud Heinesen sagde engang, at folkeskolens formålsparagraf er samfundets trosbekendelse til fælles værdier. ”Det har han ret i,” siger professor Ove K. Pedersen, der har skrevet bogen ’Konkurrencestaten – forhandlingsøkonomiens institutionelle historie’, hvor han analyserer Danmarks udvikling gennem de sidste 160 år: fra nationalstat over velfærdsstat til konkurrencestat. ”Med loven fra 2006 kan vi for første gang i
En Harry og en Hanne
Mennesker som sliter med å godta seg selv, har som regel ikke blitt sett. Ikke som den de er. En kjapp måte å endre på det, er å se dem. Som et første lite skrap i overflaten kan man jo spørre, slik vi gjør i det såkalte Pøbelprosjektet. I Pøbelprosjektet møter vi unge voksne som ofte behøver mer enn andre
Klasselæreren
Hvad er skole? Tankstation eller relationsnetværk? Nye lovforslag lægger op til linjefagslærere i alle fag fra 1. klasse, og dermed øget lærerskift. Samtidig viser den netop offentliggjorte PISA undersøgelse, at elever, der benytter Ipad, scorer lavere i tests. Lægger vi de to scenarier sammen, kan man igen, igen spørge: Hvad betyder den personlige relation mellem elev og lærer for dannelsen?
Nytte eller menneskelig utvikling?
Hva skal vi med skolen? Utdanne de fagfolkene vi tror vi trenger i morgen, de menneskene som kan utforme fremtidens samfunn, eller begge deler? Det er utvilsomt viktig å beherske digital kompetanse i fremtidens samfunn, men må vi av den grunn innføre iPader i barnehagen? Hvis vi skal hevde oss i den globale, økonomiske konkurransen, trenger vi utvilsomt kreative ingeniører.
Andreas Schleicher
– om PISA, Steiner og dårlige danske undskyldninger interview af Thomas Uhrskov Andreas Schleicher, leder af OECDs analyseafdeling og uddannelsespolitisk rådgiver for generalsekretæren. Hjernen bag OECDs PISA rapporter. Tidligere steinerskoleelev, og far til tre børn, der alle går i steinerskole. Andreas Schleicher er tysker, bor i Frankrig, har et pænt kontor i OECD-bygningen i centrum af Paris og er stort
Intervju med skolehagelærer Jolien Perotti
Jorden nærer lite frø… Porten til skolehagen står åpen − og der − uten blyant, bok, tavle eller pult er det perfekte klasserom med bare himmelen som tak. Skolehagelærer Jolien Perotti forteller om 8-åringen som stod med nyluket ugress i begge hender: −Hvor skal jeg legge det? spurte gutten. −På komposten, svarte jeg litt bryskt med dårlig tid. −Hæ? −Den
Hvad ser lærere som Steinerskolens vigtigste kvalitet?
Birgitte Ravn Olesen har spurgt tre af dem… I håndværksfag lærer man viljestyrke At vægte kunstneriske og håndværksmæssige fag er noget helt centralt i Steinerskolen. Det får betydning på flere måder; viljen styrkes, eleven kan umiddelbart se resultatet af sin indsats og eleverne ser hinandens forskelligheder. At viljen styrkes er nok det allerbedste argument for fx at lære at sy