Jeg har inviteret Lars til en samtale om kedsomhed, og vi finder hurtigt ud af, at det er et komplekst emne. Ordet kedsomhed dukker op både i klasseværelset, ved forældremøderne og under samtaler på lærerværelset. Spørgsmålet er, kommenterer han, hvorvidt vi tillægger ordet værdier, som vi ikke har afstemt i forhold til hinanden? Kan det tænkes, at oplevelsen af at
Arkiver: Artikler
Leder
Kjære leser, Velkommen til et efterårsnummer med temaet ”kedsomhed”. Et tema, som vi opdagede, at mange fandt det svært at håndtere. Ingen vil kede sig eller kede andre! I nummeret bliver ”kedsomhed” udforsket i en række artikler og interviews; er vores tid så forjaget, at vi slet ikke når at kede – eller fordybe – os, er dét at kede
At kede sig er (u)sundt
Googler du ordet ”kedsomhed”, så dukker der et væld af artikler frem. Halvdelen påpeger, at det er usundt, på grænsen til det livstruende at kede sig, den anden halvdel insisterer på, at der er godt at kede sig. Måske skal man lade være med at læse, hvad andre mener og mærke efter i sig selv. Hermed nogle tanker om kedsomhed.
Forældre er så kritiske…
For nogle uger siden var jeg ude og holde oplæg for medarbejderne på en privatskole. Temaet var ”forældresamarbejde”, og skolens samarbejdsudvalg havde på forhånd fortalt mig, at mange lærere fandt samarbejdet med forældrene udfordrende. Flere havde ondt i maven før forældremøder, og de klædte sig på til tænderne, når de skulle holde skole-hjemsamtaler. Da jeg kom til lokalet med 60
Hvad ser lærere som Steinerskolens vigtigste kvalitet?
Birgitte Ravn Olesen har spurgt tre af dem… I håndværksfag lærer man viljestyrke At vægte kunstneriske og håndværksmæssige fag er noget helt centralt i Steinerskolen. Det får betydning på flere måder; viljen styrkes, eleven kan umiddelbart se resultatet af sin indsats og eleverne ser hinandens forskelligheder. At viljen styrkes er nok det allerbedste argument for fx at lære at sy
Hjerterum og plads til at lege
Det var nøgleordene, da Marianne Lange for 25 år siden som frivillig forælder etablerede det første fritidstilbud på Steinerskolen i Vordingborg. Siden er der sket meget, men nøgleordene er stadig de samme. ”Børnene skal da ikke gå og hænge 3-4 timer efter skole indtil deres forældre kommer fra arbejde”, sådan tænkte jeg, da jeg for omkring 25 år siden var
Livets mange opgaver
Forældres vigtigste opgave er at lade børn tage del i livets mange aktiviteter Forleden aften var jeg til generalforsamling i en lokal forening, der arbejder med bæredygtighed. Et dejligt møde i det lokale forsamlingshus, hvor der var blomster på bordene, fællessang og økologisk rødbedesuppe i de store gryder. Der var også et mylder af småbørn mellem 0 og 8 år,
Steinerpædagogikkens idehistoriske grundlag
Hvilket idehistorisk grundlag bygger steinerpædagogikken på, hvorfor er det så svært for steinerpædagoger at komme i dialog med en større offentlighed og hvorfor vælger forældre i dag at sende deres børn i Steinerskole? Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde bud på i en finsk phd-afhandling om Steinerpædagogikkens idehistoriske rødder. Jan-Erik Mansikka er forsker ved Helsingfors Universitet. Han
Steinerskolen i Århus
Kommer man gående på Strandvejen lige syd for Århus midtby, så møder man et stort banner, som viser, at her bor Steinerskolen. Den rummer 340 elever fordelt på børnehaveklasse til 12. klasse. Hertil kommer både specialklasser og børn i vuggestue og børnehave. Skolen blev grundlagt i 1955 i en gammel villa, siden blev flere villaer opkøbt og der er bygget
Langt mellem grundlag og praksis
Langt mellem grundlag og praksis Tre forskere har gennem et år set på Steinerskolernes grundlag i forhold til den læringspraksis, de kunne observere og få indsigt i via spørgeskemaer og interviews i 9.–12. klasse. Hovedresultaterne har en af dem beskrevet i artiklen ”Steinerskolerne kan noget, andre kan lære af”. I et interview fortæller han og en kollega her lidt mere