På Marjatta er det en central værdi og et vigtigt praksis princip at arbejde med at skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen for sine brugere og beboere. Dette centrale princip valgte Marjatta at ville undersøge i forbindelse med et forsknings- og udviklingsprojekt, der har til hensigt at udvikle viden og erfaring om de sundhedsfremmende aspekter ved tre specialinstitutioners socialpædagogiske hverdagskultur. Jeg vil i denne artikel belyse, hvordan denne værdi om rytmisk sammenhæng kommer til udtryk i børne- og ungdomslivet på Marjatta og hvilke erfaringer, der er med rytmens betydning for børns og unges trivsel.
At ville skabe en rytmisk sammenhæng i tilværelsen er udtryk for et mål om at kunne skabe kvalitet i menneskers livsproces. Det er det, man kan kalde for et sundhedsmål i en bred forstand, fordi det omfatter hele mennesket i dets livssammenhænge med et mål om at skabe en sammenhængende ramme omkring dets trivsel, velfærd og udvikling af et værdigt og selvstændigt liv. Princippet er meget centralt og viser den helhedsorienterede tænkning og praksis, der ligger bag ved den pædagogiske tilrettelæggelse af hverdagskulturen. Det fremgår også af følgende citat fra Marjattas værdigrundlag:
”Vi ser ikke behandling som noget isoleret, ”man går til”. Hos os er hele hverdagen fra strukturen i dagens rytme over valget af fødevarer, vi spiser til måden vi omgås hinanden på, led i en bevidst pædagogisk målrettet behandlingsindsats” (s. 4 i ”Værdier og mål for det pædagogiske arbejde på Marjatta”)
I interview- og observationsmaterialet fra forskningsprojektet bruges begrebet ”rytmer” til at omtale processer på flere niveauer. Der tales om til bio-rytmer knyttet til kroppens og organernes funktion som fx vejrtrækning, der tales om rytmer i brugernes stemninger og måder at være aktive som fx at være træt, frisk, indadvendt eller udadvendt, der tales om sociale rytmer knyttet til fællesskabets måde at tilrettelægge dagliglivet, og sidst henvises der også til naturens og omgivelsernes rytmer. Men der er ikke en skarp sondring, rytmer omtales som en helhed en sammenhæng mellem sådanne processer. Der er ikke blevet direkte refereret til en antroposofisk tankegang i Marjattas beskrivelser og udsagn om rytmer, men det er en tænkning, som lægger sig op ad en antroposofisk opfattelse af livsprocesser som rytmiske og i bevægelse både hos mennesker og i naturen, ligesom det at arbejde med en rytmisk tilrettelæggelse af hverdagen og det pædagogiske arbejde er alment udbredt i antroposofisk baseret pædagogisk arbejde.
Ved at arbejde med tilrettelæggelsen af en dagsrytme, tænker man at få styr på de bevægelser og de livskræfter, som virker i individet. Ved at afstemme og finde en balance i disse rytmer tænker man, at der kan opnås bedre helbred, bedre trivsel og et overskud til læring og udvikling hos individet.
En del børn kommer til Marjatta, fordi de har haft det svært, i de familier og institutioner, hvor de kom fra.
Når de kommer til Marjatta kan det være svært at vænne sig til at være væk hjemmefra, og at skulle integreres i en hel anden rytme på det nye sted. Som udefrakommende forsker, der fulgtes med forskellige grupper af børn og unge på et par dages observation, så mærkede jeg også på egen krop, hvordan det at følge et bestemt mønster og en rytme i aktiviteter og konsumption gjorde noget ved en. Det giver nogle muligheder, krav og udfordringer, og det påvirker krop, stemninger og velbefindende på en måde, som kræver tilvænning.
I interviews giver medarbejderne udtryk for, hvordan de kan se, når rytmen begynder at virke i et ny tilkommet barn, som en måde at frigøre kræfter og resurser til at lære og trives bedre:
”Man kan se det med de små ny, der kommer her, når rytmen er blevet en del af barnet og det viser glæde, og den der sikkerhed ved, at nu hænger verden sammen på en ny måde, og jeg kan frigive nogle kræfter til at lære noget.”
Tilvænningen til livet på Marjatta kan ifølge medarbejdernes erfaringer betyde, at der kommer styr på et indre kaos hos børnene. Man har erfaring med, at den rytmiske organisering af livet på institutionen skaber ro over børnenes situation, og det viser sig i bedre trivsel og overskud til at lege, lære, udtrykke sig og være en del af det sociale liv.
At balancere aktiviteter og udfordringer
Det rytmiske princip handler om, at man opfatter og erfarer det som sundhedsfremmende at strukturere børnenes og de unges dags-, uge- og årsforløb på nogle måder, der tager højde for bestemte balancer og sammenhænge i deres behov og i forhold til at dosere udfordringer, så den enkelte kan magte dem.
Det rytmiske princip implicerer en kontinuert professionel opmærksomhed på at skabe rammer og forhold i hverdagslivet, som virker sundhedsfremmende. Det kommer til udtryk ved, at der tilstræbes forskellige sammenhænge og balancer i hverdagslivskulturen, hvor dens rammer og rytmer skal påvirke børnenes biologiske rytmer, og de psykiske og sociale processer på en måde, der fremmer det enkelte barns kræfter og evner og foregriber særlige vanskeligheder og barrierer, som kan være en følge af den enkeltes handicap.
Nogle af de balancer, som medarbejderne har fremhævet som vigtige i tilrettelæggelsen af rytmerne er forholdet mellem: ud- og indånding, aktivitet og ro, søvn og bevidsthed. Det ser man i praksis ved, at der er stort fokus på, at børnene får sovet ordentligt og tilstrækkeligt. Her arbejder man med at skabe en rolig aftenstemning, som bedre lægger op til børnenes og de unges søvn. Men det er også tydeligt i dagens vekslen mellem aktiviteter og pauser.
En anden balance handler om at være i punkt og kreds, hvilket vil sige at være henholdsvis koncentreret om sig selv, eller optaget af samspil med andre. Der ser man løbende i dagligdagen; dagen og undervisningen veksler mellem fx aktive, sjove og energiske fællesaktiviteter og opgaver, der kræver individuel koncentration og fordybelse.
Fællessamlinger
De fælles tilrettelagte rytmer og organiseringer af hverdagskulturen har som bærende begivenheder en række fællessamlinger. Det er lige fra morgenens samling i bogrupper efter morgenmaden, den store fællessamling i den store sal for alle elever i skolen og ungdomsuddannelsen, til en række samlinger i løbet af dagen i de forskellige grupper og omkring dagens forskellige måltider.
På den måde kan man sige, at dagsforløbene også virker som knudepunkter for organiseringen af de fælles relationer. Det bliver samlinger af de mange forskellige individuelle bevægelser og forløb, som medarbejdere og brugere oplever i løbet af dagen. Man løber sammen og ser hinanden både i bogrupperne, klasserne og til den store morgensamling.
Dermed er hverdagskulturen også indrettet sådan, at den rent logistisk virker samlende for børn, unge og medarbejdere på Marjatta. Som begrundelse for det ligger en tanke om at sørge for, at børnene oplever sig som del af et fællesskab.
Rytmer som dynamiske og fleksible impulser
Selvom dagligdagen er struktureret, så er det blevet stærkt understreget af medarbejdere på Marjatta, at princippet om det rytmiske fortolkes som et dynamisk og fleksibelt princip. Det skal ikke opfattes som en rutinepræget hverdag.
”… altså jeg er ikke så glad for ordet rutine. Ting må gerne være genkendelige og komme igen for det har vores børn og unge behov for, når de skal overskue hverdagen. Men vi ved godt, at alt hvad der bliver rutine det synker, altså det kører bare, der er ikke så meget liv i det. Og jeg vil gerne have, at der er liv i ting, at ting er levende, at man mærker nuet, og det man kan i nuet … det kræver ligesom også, at jeg tør bevæge mig ud over rammen, udover det, vi plejer at gøre. Det handler også om at være autentisk. Mærke, hvad der lige nu er brug for. Og hvad der egentlig også kan lade sig gøre. Hvad der er muligt.”
Medarbejderne har i projektet peget på, at rytmen er at tænke som de levende impulser,der kommer til udtryk i deltagernes aktiviteter, handlinger og spontanitet. Struktureringen af dagens aktiviteter er en måde at skabe en god sammenhængende og balanceret social ramme om børnene og de unges impulser og livsytringer, således at de kan indgå meningsfuldt i en fælles genkendelig rytme i hverdagskulturen. Når dagsordenen brydes, så skal det være fordi, at den eller de børn og unge, man arbejder med, vil få særligt glæde af det. Det handler om at tage udgangspunkt i brugernes behov og ønsker, men samtidig holde dem op mod den ide om en sundhedsfremmende sammenhæng i hverdagslivet, som er idealet. Man må med andre ord vurdere det spontane indfald eller ønske i forhold til en større rytmisk sammenhæng.
I forhold til de unge kan det for medarbejderne være en særlig opgave at styrke den enkelte i at udvikle selvstændighed. Hvor det for yngre børn kan handle om at komme ind i en fælles rytme og kultur, kan det for de unge handle om at finde sine egne fødder og sin egen måde at udvikle selvstændighed. Her skal hverdagskulturen, ifølge medarbejderne, give de unge muligheder for at udvikle egne projekter.
”Vi arbejder meget med at få de unge mennesker til at vælge, og forstå, at de har nogle valgmuligheder. Fordi i den struktur, som er på stedet, der ligger en stor tryghed, men der ligger også en risiko for, at de ikke selv bryder ud af rytmen og strukturen. At de ikke selv kommer og siger, at nu har jeg lyst til noget helt andet, fordi de måske slet ikke ved, at der er andre muligheder. Så i en ungdomsafdeling, der har vi ansvaret for at fortælle dem, at det kan godt være, at vi plejer at gøre sådan her, men vi kunne jo også prøve noget helt andet. Og det kræver lidt kaostænkning af os engang imellem”
Genkendelighed giver fælles erfaringsgrundlag
En anden pointe ved den genkendelighed, som dagligdagen får for børn, unge og medarbejdere, er, at det forbinder børn og medarbejdere i et delt kulturelt erfaringsgrundlag og sprog. De individuelle erfaringshorisonter er ikke så forskellige, som de ofte kan være i et traditionelt børne- og ungdomsliv. På Marjatta har børnenes og de unges erfaringer rod i en fælles organiseret og italesat social virkelighed, hvor man ser hinanden, bevidner hinandens liv og er fælles om flere ting i løbet af dagen og over tid. Det er meget tydeligt på Marjatta, hvor der er et florerende socialt liv med mange venskabs og kæresteforhold mellem brugerne.
Når man endvidere følger nogle parallelle dagsforløb, så kan man sige, at børnenes og de unges fysiske og psykiske aktivitetsniveau har større sandsynlighed for at være ”synkroniseret”. Der er større sandsynlighed for at man fx er sulten, eller gider lege på de samme tidspunkter. Man har billedligt talt bedre forudsætninger for at være ”på bølgelængde” med hinanden.
Et hverdagsliv præget af rytme og tradition bliver i høj grad et alternativ til et mere traditionelt samfundsliv, hvor globalisering, medier, social mobilitet og flerkulturalitet risikerer at placere individet i en mere kompliceret og fragmenteret virkelighed, som det kræver en del at skulle kunne afkode og forstå sig selv i. Krav, som det særligt for mennesker med udviklingshæmning kan være umuligt at håndtere. På den baggrund indikerer undersøgelsen af arbejdet med rytmisk sammenhæng i hverdagen, at den har en sundhedsfremmende funktion for stedets beboere – og måske kunne den også have det for mange af os andre? b
Artiklen er baseret på uddrag og citater fra forskningsrapporten: ”sundhedsfremmende pædagogik i hverdagskulturen. Et forsknings- og udviklingsprojekt om Marjatta Behandlings- og Skolehjem” (Kristensen, 2013)
Kasper A. Kristensen, er adjunkt i Psykologi og Sundhedsfremme på Roskilde Universitet
Foto: Niels Erik Boesen
Foto: Niels Erik Boesen
Marjatta
Marjatta er en stor specialpædagogisk institution, som arbejder på antroposofisk grundlag og rummer bo-, uddannelses- og arbejdstilbud til børn, unge og voksne. Det startede som et skolehjem oprettet i 1953, men har siden som dets brugere blev ældre udviklet og differentieret sig til et helt mindre samfund med boformer, værksteder, landbrug og kulturhus i den smukt beliggende omegn ved Præstø Fjord. Det er fortrinsvist børn, unge og voksne med forskellige former for gennemgribende udviklingshandicap, som bor eller går i skole der, og en stor del af dem vokser op og kommer til at leve en hel tilværelse der.
Projektet er del af et større projekt under Region Sjælland, hvor tre institutioner på det specialiserede sociale område har ønsket at udvikle ny viden om centrale elementer i egen praksis, som institutionerne vurderer, har en sundhedsfremmende virkning. En gruppe forskere fra Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet har forestået forskningsprojektet, som forløb fra 2010–2012
Forskningsrapporten bygger på observationer i alle aktivitetsområder, fokusgruppeinterview og individuelle interviews med ledere, lærere, unge og forældre. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Projektleder, lektor Jesper Holm, jh@ruc.dk