Den internationale sammenslutning af børnehaver IASWECE er børnenes advokater for retten til barndommen. Det gælder, uanset om de er født i townships i Sydafrika eller i en af vesteuropas storbyer. Nogle steder i verden er barndommen truet af materiel fattigdom, andre steder af mangel på mentalt nærvær.
IASWECE – The International Association for Steiner/Waldorf Early Childhood Education – er advokat for børns ret til en god og tryg barndom. Derfor arbejder organisationen internationalt både på et politisk niveau, for eksempel for at beskytte børns leg ved ikke at have tvungen brug af digitale medier i daginstitutioner, og praktisk pædagogisk med uddannelse af pædagoger og forældre. Med medlemmer i 34 lande er det et fællesskab, der trækker på et stort grundlag af erfaringer og kompetencer.
Ro og håb til børn i townships
Første gang jeg var til møde med IASWEGE, var vi i Sydafrika. Når vi besøger et land, er vi også ude at se lokale Steiner-/Waldorf-børnehaver og -skoler. I forbindelse med dette møde i Cape Town besøgte vi således flere små børnehaver og en skole i townshipsene. Det gjorde stort indtryk på mig, hvordan det i disse meget fattige og usikre kvartere lykkedes de kvinder, der stod for børnehaverne, at skabe en stemning af ro og håb omkring børnene.
En af de kvinder, vi besøgte, stod for en børnehave i et meget lille træhus med en forhave på ganske få kvadratmeter og et meget primitivt køkken. Nogle af børnene kom allerede kl. 6 om morgenen, andre blev først hentet kl. 21. Men den kvindelige pædagog formåede til trods for forholdene at give børnene en tryg og rolig hverdag. Hun lavede mad, der var sange og fortællinger, børnene havde en rytmisk hverdag, hvor den materielle fattigdom, usikkerheden og skuddene i mørket udenfor trådte i baggrunden.
Lille Peter Eddekop
Da vi var på besøg havde jeg fornøjelsen af at at lave fingerlege og synge med børnene. De fulgte opmærksomt med, også da det var Lille Peter Edderkop på dansk. De gjorde sig umage for at sige ordene på det fremmede sprog og nød det. Snart var der ældre børn, der kiggede ind fra gaden, og deltog – og til vores «Oh you can talk danish» blev der smilet og grinet.
Forskellen til danske børn var slående, det var tydeligt, at det var en del af den almindelige kultur, at bruge den mundtlige fortælling og sang. Børnene var opmærksomme, efterlignede og deltog. Det var en interessant oplevelse i sammenligning med de bedrebemidlede vestlige kulturer, hvor meget nærhed og samvær efter hånden er blevet erstattet af digitale medier.
Som mange af de andre kvinder var pædagogen i denne lille børnehave blevet uddannet på et af de kurser, som støttes af IASWECE. Den nu pensionerede norske steinerpædagog Eldbjörg Paulsen var i en lang årrække ansvarlig for uddannelsen af pædagoger og kurser for forældre i projektet Birth to Three. Projektet føres nu videre af Nomathemba Tindilini, der selv har rødder i Cape Town.
Interesse for steinerpædagogikken har i årtier været stor i Sydafrika. Men hvor skoler og børnehaver tidligere var forbeholdt den hvide middelklasse, kommer pædagogikkens vægt på fortælling, gentagelse og den daglige rytme nu børn til gode, der virkelig har brug for at mærke ro og få selvtillid og håb, for at kunne klare sig i deres videre liv. Pædagogerne i townshipsene har samtidig fået et arbejdsfællesskab, som de kan nyde godt af.
Efterladte børn i Myanmar
Udfordringerne er forskellige rundt om i verden. For godt et år siden blev jeg, også gennem IASWECE, bekendt med forholdene for børn efterladt på klostre i Myanmar. Her står munkene med en stor pædagogisk opgave – at søge at give dem en opvækst, der også giver dem håb om en bedre fremtid, som de kan tage aktiv og positiv del i. En del klostre har fundet at steinerpædagogikken stemmer godt overens med landets buddhistiske tradition og har oprettet skoler og børnehaver, der bygger på steinerpædagogikken.
Jeg blev meget berørt af det ansvar klostrene har påtaget sig. Hen over vinteren var vi derfor en lille gruppe i Danmark, der udviklede ideen om at sælge håndlavede armbånd til støtte for IASWECEs projekter, der både støtter nye og eksisterende steinerpædagogiske tilbud og uddannelser. Til årsmødet i den danske sammenslutning af Rudolf Steiner-dagtilbud havde vi armbåndene færdige. De har en krystal for hver af ugens dage, og vi endte med i år at kunne sende 9.000 kr afsted til hjælp i Myanmar.
Både det fællesskab, vi har oplevet omkring produktionen af armbåndene, og det fællesskab med verden, som de symboliserer, har givet os lyst til at fortsætte initiativet til støtte for andre projekter.
Frihed i praksis
IASWECES mål med at uddanne lokale, er at give børn, der har udsigt til en svær opvækst bedre betingelser. Kursisterne får en større forståelse for, hvad barndommen betyder ikke blot for barnet, men også for det unge og det voksne menneske. Undervisningen skaber opmærksomhed på vigtige elementer i det pædagogiske arbejde og flettes i praksis sammen med de lokale traditioner og de forhåndenværende materialer. Arbejdet med børnene må ske i fuld frihed ud fra mulighederne på stedet. Der er ikke en overdommer, der bagefter kommer og siger at praksis er forkert. Hovedsagen i arbejdet med børnene er, at de oplever tryghed, ro, varme og nærvær, og at de tager håbet og troen på deres egne muligheder for at bidrage til et bedre samfund, både lokalt og globalt, med sig videre.
Læs mere om IASWECEs indsatsområder og projekter på iaswece.org
Interview med Gitte Drewes af Randi Pisani
Nomathemba and Eldbjörg.
