Den 1. marts 2023 afleverede jeg min årsopgave på Steiner Skolen i Aarhus. Mit emne var byggeri med fokus på byggeriets historie i Danmark og bæredygtighed. Jeg valgte emnet, fordi jeg altid har haft stor interesse for byggeri og for selv at have værktøj og byggematerialer i hånden. Jeg har været med til at bygge, siden jeg var lille, da mine forældre byggede sommerhus og senere renoverede to huse.
Jeg har i årsopgaven haft fokus på bæredygtighed, da jeg mener, at det er en vigtig ting at tænke med ind i byggeriet. Det, vi bygger i dag kræver enormt mange ressourcer og materialer. Udvindingen af ressourcer belaster jordens klima og miljø, og byggeri udgør en stor andel af CO2-udledningen. Faktisk udleder cementproduktion ca. 7 procent af den globale CO2-udledning. Til sammenligning udleder flyindustrien ca. 3 procent. Derfor spiller byggeindustrien en stor rolle i verdens miljø- og klimaudfordringer, og der skal udvikles og tænkes nyt.
Træ er mere bæredygtigt
Træ er et klimavenligt alternativ til de konventionelle byggematerialer som stål og beton. Ved produktionen udleder træ mindre CO2. Træ sparer klimaet for ca. 2 tons CO2 pr. kubikmeter i forhold til stål og beton. 0,9 ton CO2 bliver lagret i træet og i selve produktionen sparer man 1,1 ton co2, ifølge professor ved Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet samt medlem af Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen. Dette giver også mening, da der skal bruges enormt meget varme/energi til at forarbejde stål og lave cement til betonen.
Det er den bærende konstruktion, der har størst betydning for energiforbruget i et byggeri, og dermed for miljøet og klimaet. Det er nemlig
i konstruktionen, der som regel bliver brugt mange stålbjælker og meget jernbeton. Det kan i mange tilfælde erstattes af træbjælker. Det vil give et betydeligt mere bæredygtigt hus, uden man nødvendigvis ville kunne se det, når bygningen er færdig.
For at alt dette er en bæredygtig proces, kræver det, at de skove, der fældes til produktion af træ, bliver genplantet til ny skov.
Grunden, til at man i 1800-tallet gik væk fra at bruge træ i konstruktionerne, var brandfaren. Den skal man være opmærksom på , når man bygger med træ. Derfor skal man sørge for at bygge brandsikkert og især have fokus på det i byerne, hvor husene står tæt op ad hinanden.
I parcelhuskvarterer kunne man med fordel bygge med træ, da brande ikke vil kunne sprede sig på samme måde som i tæt bebyggelse i byerne.
Masseproduktion og ressourcer
Jeg har i min opgave skrevet en del om, hvordan vi har udviklet byggeriet til det, vi har i dag. Man har gennem de sidste 200 år haft meget fokus på at finde nye materialer og masseproducere dem. Det har på den ene side resulteret i at vores materielle goder er meget store. På den anden side har det givet os udfordringer med klima, miljø og ressourcer på jorden. Nu skal vi til at tænke i andre baner. Det handler stadig om at få tag over hovedet, og få beskyttelse og tryghed. Men det handler også om at hjælpe en masse mennesker ud af fattigdom. Det kan ikke gøres ved at fortsætte den måde, som Vesten har udviklet sig gennem de sidste 200 år. Det er der simpelthen ikke nok ressourcer til. Derfor skal der opfindes nye metoder inden for genbrug, og de mange metoder, der allerede er opfundet, skal bruges noget mere.
Mit shelter
Til min praktiske del af opgaven byggede jeg et shelter. Det står hos min far, som jeg samarbejdede med under byggeriet. Som i opgaven fokuserede jeg på, at det skulle bygges bæredygtigt.
Konstruktionen er bygget i træ fra genbrugsemballage, og beklædningen er grantræ, som vi fældede lokalt. På taget ligger der stålplader, hvor planen er, at der skal græs på, når det bliver varmere. På den måde kommer shelteret til at falde bedre ind i omgivelserne.
Under processen har jeg lært meget om at arbejde i træ, og jeg har nydt at bruge hænderne.
Jeg vidste, at jeg i fremtiden nok vil arbejde i håndværkerbranchen, og det blev jeg bestemt også bekræftet i under byggeprocessen.
Af Albert Frederiksen, afslutter HF ved Steiner Skolen i Aarhus juni 2023.