Fredag formiddag en kold januardag. 9. klasses forårshold og jeg sidder i håndarbejdeslokalet og har en spændende snak. Temaet er bæredygtighed i forhold til tekstilbranchen, som er en af de mest miljøbelastende brancher overhovedet. Vi snakker om, hvordan vi som forbrugere kan forbruge mere bæredygtigt. Forinden har vi set en dokumentarfilm om emnet The clothes we wear og læst en artikel om tøj og bæredygtighed.
Da eleverne i 9. klasse i større grad en tidligere bliver præsenteret for samfundsrelevant undervisning, er det oplagt i håndarbejde at kigge på tøjproduktionens miljøskadende aspekter og på, hvad vi selv kan gøre for at være med til at ændre det.
Tøjkemi i fødevarer
The clothes we wear har gjort indtryk. Det gør blandt andet indtryk på eleverne, at grønsager, som bliver importeret fra Bangladesh og solgt i danske supermarkeder, kan være forurenet med kemikalier fra landets tekstilfabrikker, fordi de udleder deres spildevand i byens floder. Og det gør indtryk at fast fashion-mærker som H&M og Zara er medvirkende til, at miljøhensyn ikke bliver overholdt, fordi de presser priserne helt i bund. Begge eksempler kan eleverne relatere til deres eget liv.
De synes, at det er for galt, at man bare kan udlede spildevandet fra indfarvning af stof direkte til floderne. Vandet er helt farvet, og det påvirker en masse menneskers liv. Fiskene dør, fiskerne mister deres levebrød, kemikalierne ender i grundvandet, hvilket i sidste ender resultere i, at folk, der bor i området, ikke mere har adgang til rent drikkevand, og at de afgrøder, som bliver dyrket i nærheden, kommer til at indeholder kemikalier fra produktionen.
Særligt pigerne fortæller senere i forløbet, at de har ændret vaner. De er begyndt at vælge H&M og Zara fra, når de køber nyt tøj. De køber mere genbrugstøj fra genbrugsbutikker og loppemarkeder. De tænker også over, at det godt kan betale sig at købe tøj af høj kvalitet, selv om det er lidt dyrere, fordi det så holder i længere tid.
Det med vask
Da vores snak senere går på, at det blandt andet er bæredygtigt ikke at vaske vores tøj så ofte, fordi det slider på tøjet, og vores tøj derved kan leve længere.
”Ej, underbukser vasker man da efter en dags brug”, er der en af eleverne som siger.
Eleverne er dog enige i, at man godt kan gå i sit tøj, mere end en dag ad gangen inden man smider det til vask, og hvis man gerne vil veksle lidt med tøjet fra dag til dag, behøver man ikke smide det til vask, hvis det ikke er beskidt, man kan i stedet lægge det ind i skabet igen.
Reparation og genanvendelse
Temaet for håndarbejde i 9. klasse er bæredygtighed. Udover at vi snakker om, hvordan vi selv kan forbruge mest bæredygtigt, laver vi også vores egne bæredygtige produkter. Eleverne bliver præsenteret for forskellige teknikker og gamle traditioner for, hvordan man kan anvende stofrester og brugte materialer. Vi kigger også på, hvordan vi kan reparere eller forandre vores eget tøj, så det bliver brugbart igen. Til sidst får eleverne til opgave at fremmestille deres eget selvstændige bæredygtige produkt.
Genbrugsgarn
På en byttecentral har jeg fundet en masse brugte T-shirts. Vi skal lave jersey-garn af brugte T-shirts. Det er den første teknik eleverne bliver præsenteret for. Jeg viser, hvordan eleverne på en nem måde kan klippe t-shirten i en lang strimmel, som efterfølgende kan vindes op til et nøgle jersey-garn. Bagefter er det elevernes tur til selv at prøve teknikken af. Eleverne hækler herefter en grydelap af garnet.
Japansk sashiko
En anden teknik, eleverne bliver præsenteret for, hedder sashiko. Sashiko betyder «små sting» og er en Japansk syteknik med forsting, som de har brugt siden 16-hundredtallet. Oprindeligt blev teknikken brugt til at reparere tøj ved
at sy små lapper på de hullede steder eller ved at sy flere lag stoffer sammen til et kraftigere materiale. Traditionel sashiko er syet med hvid bomuldstråd på indigofarvet blå bomuld og mønstrene er ofte geometriske. Historien om sashiko og de japanske bønder er, at de reparerede deres kimonoer så mange gange, at der til sidst ikke var forskel på stof og lapper. Teknikken har på det seneste vundet frem i Danmark. I interiørbutikker kan man b.la finde tæpper lavet med samme teknik, og man ser også, at der flere stede bliver afholdt håndarbejdskurser, hvor man kan lære teknikken.
Eleverne får her til opgave at lave en bordskåner. De fremstiller deres eget stof ved at sy stofrester sammen med denne teknik. Eleverne finder stor glæde i at sammensætte farver og bruge tid
på at få det helt rigtige udtryk frem. Og der kommer mange flotte og forskellige resultater ud af det. Kunsten ved at sy de mange sting er, at stingene og afstanden imellem skal være lige store, og at man bevidst bruger stingene som en del af det æstetiske udtryk. Selve syarbejdet kræver tålmodighed og vedholdenhed, for det er en del sting, der skal laves.
Koreansk pojagi
En tredje teknik, eleverne bliver præsenteret for, stammer fra Korea og hedder Pojagi. Dette er også en teknik, hvor man kan bruge stofrester og sammensætter dem på kryds og tværs. Ligesom klassisk patchwork er kommet på mode igen, oplever denne særlige form for koreansk håndværk også en fornyet popularitet og udbredelse, Den anvendes eksempelvis til at skabe unikke gardiner.
Teknikken går ud på at man klipper stofstykker i forskellige størrelser og syr dem sammen med en bestemt teknik, hvor sømrummet gemmes inde i sømmen, så syningerne ser ens ud både for-og bagfra. Teknikken kan syes både i hånden og på symaskinen. Eleverne laver ikke et færdigt produkt med denne teknik, da alting tager tid, men de prøver den af på symaskine, så de kender den og evt. kan anvende den til deres selvstændig opgave.
Selvstændige opgaver
Eleverne får løbende at vide, at hvis de har noget tøj derhjemme, som er for stort, har mistet en knap, er gået i stykker etc., så kan de tage det med, så vi kan kigge på det i fællesskab. En pige havde f.eks. et par cowboybukser med, som var for store til hende i taljen. Hun fik vejledning i, hvordan hun skulle sy dem ind, så de kunne passe hende. Det er nemlig også en af de ting, vi som forbrugere kan gøre for at handle mere bæredygtigt – reparere eller forny noget, vi allerede har, i stedet for at smide væk og købe nyt.
Afslutningsvis får eleverne til opgave at fremstille deres eget bæredygtige produkt. De kan selv vælge, hvilken håndarbejdsdisciplin de vil anvende. F.eks. kan de sy noget på symaskine, strikke, hækle, reparere, forandre eller gøre brug af nogle af de teknikker, de indledningsvis er blevet præsenteret for. Materialet skal være genbrugsmaterialer, enten noget de selv skaffer eller rester fra håndarbejdslokalet. Projektet slutter vi af med, at eleverne fremlægger deres opgaver for hinanden, her viser de deres produkt frem og fortæller om, hvordan det er lavet, og hvad det er, der gør det bæredygtigt.
Litteraturliste
Arounna Khounnora, Visible mending – reparér,
forny og genbrug dit yndlingstøj, Turbine 2022.
Elise Nilsson, Sashiko – Japansk broderi.
Turbine 2022.
Esben H. Licht, Vores tøj- verdens ressourcer: tekstilindustriens kompleksitet og fremtid.
Forlaget Multivers ApS 2020.
Dokumentare: The Clothes We Wear og
The True Cost – findes på YouTube.
Artikel: Bæredygtig tøj – Giver det mening at reparere sit tøj, og kan vi redde klimaet ved
at gå i genbrugstøj? Findes på emu.dk