De fleste børn i mellemste klassen har før gået på en almindelig skole, men passede ikke helt ind. De var måske for sensitive, for urolige, havde svært ved at følge med fagligt – eller en blanding. Derfor er de kommet til os, hvor der er tid og rum til at være anderledes. Når børnene kommer til os, har de tit
Arkiver: Artikler
Special- og socialpædagogik inspireret af Rudolf Steiners impuls
Med den første Rudolf Steiner-skole i Stuttgart i 1919 blev det hurtigt tydeligt, at børn med særlige udfordringer havde behov for mere støtte end de andre. Rudolf Steiner engagerede sig meget i at hjælpe disse børn, og gav sammen med lægen Ita Wegman råd både om pædagogik og specielle terapier. Allerede fra 1921 blev der i Jena i Tyskland arbejdet
Små børn med særlige behov
I den første 7-årsperiode kan man med rette sige, at alle børn har særlige behov, og det er den voksnes opgave at skabe rammer, der imødekommer det lille barns behov, så barnet kan udvikle sig i tryghed. I denne periode viser det sig også, at nogle børn har særlige behov. I Børneøen Bonsai har vi igennem vores 20 års virke
Tradisjon og fornyelse i steinerpedagogikken Noen refleksjoner.
Er der nødvendigvis en motsetning mellom tradisjon og fantasi? Selvsagt ikke, vi finner mange tradisjoner som bruker fantasien til å fornye seg; det finnes sågar tradisjoner som bygger helt på fantasien: alle sjangere av skjønnlitteratur, ikke minst science fiction. Men skjønnlitteratur er en kunstform. I tradisjoner som ikke er kunst – f. eks. sosiale tradisjoner, praksis (rutiner, ritualer, kollektive vaner)
Uteskole i Arendal
Da skolen startet i høst, trengte vi lærere å gjøre ting sammen som kollegium etter så mye innetid og Teams på våren. Uteskole står ofte på planen for elevene, og det er viktig at alle lærere «kjenner på kroppen» hva slags aktiviteter og undervisning vi faktisk gir til elevene våre.
Det uforutsette øyeblikkets muligheter
Hvordan forstå det transformative potensialet i det uforutsette? Læreres refleksjoner og erfaringer med uforutsette øyeblikk i klasserommet. Følgende artikkel er basert på min masteroppgave ved Steinerhøyskolen. Det empiriske materialet baserer seg på intervjuer med fire erfarne steinerskolelærere som jeg i oppgaven ga navnene Lars, Anna, Sofie og Johanne. De teoriene og begrepene jeg primært brukte, har sitt fundament i det
Livsmestringsfaget – et pedagogisk løft eller fall?
Innføringen av det nye faget livsmestring har skapt en del reaksjoner. I sin bok stiller professor Madsen, i likhet med andre fagpersoner, spørsmålet om innføring av dette faget er riktig medisin? Er en psykologisering av skolen og samfunnet det som barn og ungdommer trenger i dag? Er refleksjon fra tidlig alder veien til å takle sitt liv? Faren for at
Å tegne med barn
Vi er vant med at små barn tegner, som en selvfølgelig del av sin tilværelse. Det tegnes med glede og konsentrasjon, umiddelbart og utprøvende. De tidlige tegningene viser spor av motorikk i utvikling, armen former først enkle buede og rette linjer. Sirkelen og korset dukker opp i tredje leveår, ofte sammenfallende med den tiden da barnet begynner å si jeg
Fantasifulle leker
Små barn er stadig i bevegelse, helt fra de som spedbarn, med øyemuskulaturen søker mors blikk og senere spreller frydefullt på stellebordet. Barnet løfter hodet, det strekker seg for å gripe om en finger, en ball. Barnet ruller fra ryggen over på magen. Det krabber, reiser seg, går, løper, klatrer, hopper, åler seg innunder, smyger seg mellom, rutsjer ned en
Træskeen er måske den perfekte opgave– men husk både hvorfor og hvordan
Der var engang en sløjdlærer. Han var gammel og havde let krogede hænder. Jeg husker ikke rigtig, hvordan han så ud, men hans kulør, tale og gang står for mig som et stykke egetræ, der var pustet liv i. Han »boede« inde i det værksted, som vi elever allernådigst fik lov til at betræde en gang om ugen. Duften af