Digital forurening og mental økologi

En af de største revolutioner i moderne tid har uden tvivl været udløst af mødet mellem internettets uendelige muligheder – og smartphonens evige tilgængelighed. Fra Steve Jobs første gang trådte frem på scenen 9. januar 2007 og introducerede iPhonen og frem til i dag er det kun gået en vej med digitaliseringens invasion af den menneskelig bevidsthed: fremad.

For de fleste kan det virke overvældende at prøve at forstå, hvad denne udvikling egentlig har medført af konsekvenser for vores biologiske, psykologiske og sociale sundhed og om det overhovedet er sundt for os at være så meget på? Eller hvordan kan man som ansvarlig voksen bedst kan hjælpe børn og unge med at navigere mest hensigtsmæssigt i en verden, der nærmest virker helt ude af kontrol? Disse spørgsmål vil jeg gerne prøve at besvare i denne artikel. 

Digital forurening og digital manipulation 

Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt, at vi i det daglige begynder at anvende nogle genkendelige begreber og forståelsesrammer, som kan gøre det lettere for os at arbejde med såvel de problemer, der findes, som de løsninger, der er påkrævede. Et begreb, som jeg gerne vil introducere, er ’digital forurening’. Digital forurening udgøres af de enorme mængder overflødige data, der dagligt oversvømmer os i form af unødige notifikationer, ligegyldige mails eller endeløse statusopdateringer og som konstant får os til at miste fokus ved ganske enkelt at stjæle vores opmærksomhed. 

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle digitale medier, som er at betragte som forurening, men kun alt det, som vi ikke aktivt selv rækker ud efter mentalt. Derudover er det også vigtigt at forstå, at hvor fx luftforurening typisk skyldes udledning af uundgåelige spildprodukter, så er den digitale forurening på mange måder en forudsætning for at verdens mest værdifulde selskaber kan øge deres indtjening gennem de annoncebaserede forretnings­modeller. Dog lader der til at være store forskelle i forhold til hvem, der er mest udsat for digital forurening. Facebook dokumenterede for eksempel i 2016, hvordan voksne i gennemsnit kigger på deres telefon 30 gange dagligt, mens den gennemsnitlige millenial tjekker sin telefon omkring 150 gange dagligt eller hvert 6. minut (!). 

Udvikling skyldes i høj grad techindustriens brug af såkaldt adfærdsdesign, der bl.a. er inspireret af vanedannende metoder anvendt på Las Vegas’ casinoer samt psykologiske eksperimenter fra Stanford University i hvordan digitale medier kan anvendes til at forme menneskelige adfærdsmønstre. Et temmelig udbredt eksempel på den digitale manipulation er det sociale medie Snapchat, som i marts måned 2016 ind­førte en ny feature kaldet Snapstreaks, der skulle få brugerne til at bruge platformen endnu mere. For hver eneste dag, en bruger sender en såkaldt Snap i form af en besked til en ven, holdes liv 
i et lille virtuelt bål med en tæller, der tæller opad. Herved bliver appen en slags »venskabsmanager«, hvor brugen af den let kan trumfe selve relationen. Lidt som når det bliver vigtigere at få 10.000 skridt dokumenteret på sin skridttæller end at nyde turen og den friske luft. 

Det er især disse algoritmebaserede ydre styringsmekanismer, der i høj grad kan underminere vores evne til fordybelse, koncentration og fokus, hvis vi hvert 6. minut skal holde liv i digitale bål, tjekke likes, billeder mv. Et af de vigtigste mål må i hvert fald være at skabe en øget bevidsthed om hvem, man egentlig tillader adgang til ens egen og ens børns hjerner samt hvad algoritmerne egentlig ønsker af os. For ret beset er firmaer som Facebook, Snapchat og Instagram jo ganske ligeglade med om jeg er en god far, en god mand, en god læge eller om de har negativ indflydelse på mit selvværd eller lignende. Det eneste de har brug for, er at jeg er en god forbruger.

Digital sundhed handler om mental økologi 

Hvordan lærer vi så at sortere imellem den sunde og usunde digitale påvirkning? På mange måder minder opgaven om den bevidstgørelse, vi oplevede i slutningen af 00’erne, da vi som forbrugere begyndte at blive langt mere kritiske overfor de ting, som vi spiste. Kigger man i dag tilbage på udviklingen, kan man sagtens tale om en ’bottom-up’-revolution, hvor forbruger­adfærden nærmest er endt med at definere markedet. Rent faktisk er Danmark i dag det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel, hvor vi bruger flest penge på økologiske varer og hvor det økologiske forbrug stiger år for år. Det er især derfor, jeg mener, 
at vi netop i Danmark med succes vil kunne introducere begrebet mental økologi som en letforståelig pendant til madøkologien. For hvis argumentet om at spise økologisk for eksempel er, at man vil undgå hormonforstyrrende sprøjtegifte, så er der meget, der tyder på, at personnær teknologi rent faktisk kan være mindst lige så problematisk ift. de vaner, der skabes. 

Når en ammende mor fx ofte distraheres af sin telefon i stedet for at fokusere på sit barn, opstår risikoen for tilknytningsforstyrrelser på grund af den manglende hormonelle stimulation af barnets hjerne. De mulige konsekvenser af understimulerede børn er nemlig ikke ubetydelige. For eksempel påviste man i 2016 i dyreforsøg, at distraherede rotters unger permanent kunne miste evnen til at opleve glæde. En foruroligende sammenhæng, som forskerne nu er gået i gang med at undersøge nærmere ift. mennesker. Fænomenet har i øvrigt fået betegnelsen ’technoference’ som en sammentrækning af de engelske ord for hhv. teknologi (technology) og forstyrrelse (interference). 

Men hvor ligger de ’mental-økologiske supermarkeder’, hvor man kan sikre sig gode og sunde råvarer til hjernen? Svaret er enkelt. Det er biblioteket. Bøgerne. Museet. Teatret. Kunsten. Idrætten. Naturen. Alt det, der gør mennesker 
i stand til at sætte farten ned, opleve single-­tasking i et humant tempo uden konstante mentale sceneskift. Hvor vores bevidste fokus kan rettes mod ting i længere tid, så vi igen lærer vores hjerner evnen til at kunne fordybe sig. Hvor aktiviteter som læsning, meditation, kreativitet kan bringes til at udgøre en analog modvægt, der skaber en bedre forankring for vores hjerner i den fysiske verden. Hvor vi igen kan opleve nærvær uden distraktioner. Hvor relationer kan opnå dybde og værdi og hvor følelser er noget, der mærkbart i stedet for blot flygtigt at kunne registreres digitalt som en målbar interaktion. Hvor samtaler igen kan blive respektfulde udvekslinger af synspunkter, der kan skabe reelle rum for refleksioner. 

Vi er et af verdens lykkeligste folkefærd. En stor del af denne lykke er betinget af, at vi med succes har fået skabt et samfund med nogle rammer og forudsætninger, der fremmer tillid og tiltro mellem mennesker. Skal vi bevare disse forudsætninger i fremtiden også, vil det kræve, at vi genvinder kontrollen over vores evne til mere bevidst at bruge vores tid på ting, der reelt set har værdi for os. Samt at vi husker et simpelt faktum: Jo mere disruption, uro og forandring vi udsættes for i verden omkring os – des mere stabilitet, ro og vedholdenhed vil vi få brug for indeni os. 

9 råd til at hjælpe dit barn til gode digitale vaner

1. Vis interesse og nysgerrighed for dit barns digitale liv,

som er en lige så vigtig del af dit barns liv som andre fritidsinteresser og måske en
adgangsbillet til fællesskabet. Spørg, hvad han eller hun interesserer sig for på nettet. 
Besøg de platforme, sociale medier og de spil, der optager dit barn.

2. Undersøg, hvad I siger ja til og vær kritisk

inden du og dit barn opretter en profil. Man ’betaler’ ofte med sine data-oplysninger som
alder, køn, kontaktoplysninger, likes, opdateringer, kommentarer og deling af links, billeder, film og lyd. Tal med dit barn om at være kritisk over for reklamer, konkurrencer, mm.

3. Vær tilstede og tilgængelig

for dit barn digitalt. Hjælp med at løse problemer opstået digitalt, som du ville gøre med 
andre konflikter, og tal med dit barn om, at man skal opføre sig på samme måde over
for andre på nettet som i virkeligheden.

4. Lav regler for skærmfri tid

indfør tidsbegrænsning for online-brug og mediefri zoner. Hjælp dit barn med at bruge
ferier, weekender og måltider på at holde digitale pauser. Hvis I har en regel om, at skærme 
og spil er slukket fx mellem 17–19, er det nemmere for barnet at fortælle vennerne, at i det tidsrum er han eller hun ikke online.

5. Skab rutiner

for at lære dit barn tålmodighed, fordybelse, at samarbejde, at gøre én ting ad gangen,
at overholde spilleregler og vente på tur og ikke mindst at klare kedsomhed. Det er vigtigt
at italesætte og øve for at sikre sociale kompetencer og at kunne kontrollere behov og opmærksomhed.

6. Følg med i skolens arbejde med digital dannelse

hvis det ikke er i gang, så efterspørg det. Digital dannelse kan fx være et emne, som
klassens kontaktforældre inviterer til dialog om, og som skolebestyrelsen kan drøfte.

7. Send ikke beskeder

til dit barn i skoletiden. Hav omtanke for, at det forstyrrer dit barn, hvis du sender en sms 
midt i undervisningen. Hold igen med beskederne, også selv om dit barn oplever en konflikt – dit barn skal lære at løse konflikter selv.

8. Lær dit barn gode onlinevaner

såsom at tale pænt, blokere ubehagelige personer, ikke dele private oplysninger og at 
slå privatlivsindstillinger til på de sociale medier. Tal med dit barn om at spørge om lov, 
inden man filmer og tager billeder af andre og deler dem – og at respektere et nej!

9. Vær en god rollemodel

overhold selv tidsbegrænsninger og vær nærværende. Hvis du selv tjekker sms’er og mails 
ved middagsbordet, sender vrede beskeder eller er på Facebook, mens I ser TV m.m., 
så gør dit barn det også.

Kilde: Materiale udviklet af Imran Rashid til Skolelederforeningen 

Imran Rashid er speciallæge i almen 
medicin, forfatter og foredragsholder.

Imran Rashid deltog på Steiner­skolernes mediepædagogiske 
konference 2020. Han udgav i 2017 Sluk, og i 2021 Mærkbarhed.

Steinerbladet