At læse en fagtekst er ikke det samme som at læse en roman. En fagtekst kan man ikke læse lineært, her er man nødt til at inddrage alle elementer – tekstbokse, grafer, figurer og billeder. Samtidig skal eleverne lære et fagsprog. Derfor er det lærerens ansvar at guide dem i, hvilken læseteknik de skal anvende.
8. klasse er netop gået i gang med en geografiperiode og skal læse en fagtekst om sundhed og befolkningssammensætning. Eleverne skal læse teksten, som er en typisk fagtekst med tekstboks, graf, illustration og brødtekst, og derefter skal de arbejde med forskellige spørgsmål. Et af de første spørgsmål er: Hvad kan man bruge befolkningsligningen til?
En fagtekst består af dele
Peter, Sofie og Karen er usikre på, hvordan de finder ud af det, da de ikke umiddelbart synes, at de kan finde det i teksten. Her bliver det tydeligt, at eleverne mangler en forforståelse: bevidsthed om, hvilken type tekst de er i gang med at læse. Vi er vant til at læse tekster lineært, når vi læser litterære tekster. Når vi læser en roman eller novelle i dansk, så læser vi fra start til slut, og derfor er det som udgangspunkt også sådan eleverne vælger at læse denne fagtekst om befolkningssammensætning. Når en fagtekst læses lineært, så får man dog ikke tekstens helhed med, hvilket f.eks. kan resultere i, at eleverne, som i det nævnte eksempel, ikke får hele tekstens indhold med. Når man læser en fagtekst, er det lærerens opgave at tale med eleverne om, hvad målet med læsningen er: Teksttype – hvad bruges den slags tekst til? Struktur – hvordan er teksten sat op grafisk? Ordkendskab – hvilke ord skal jeg kende? Baggrund – hvad ved jeg om emnet? Læseformål – hvad vil jeg vide? Og udbytte – hvad lærte jeg?
Det er ligeledes nødvendigt at bringe forskellige læsestrategier i spil: Nogle dele af teksten skal måske læses mere end én gang, og nogle dele kan man måske blot skimmelæse. Eleverne skal øves i at den samlede forståelse af teksten skal stykkes sammen, ved at de bevæger sig rundt mellem tekstens elementer; de starter måske med at læse overskrifterne og danner sig et overblik over teksten, så kigger de på figurerne og figurteksterne, og derefter læser de brødteksten – det vil sige, at de læser på en ikke-lineær måde.
Tid til fagsprog
I de naturvidenskabelige fag er det god ide, at man som lærer prioriterer, at klassen får etableret et fælles sprog, dvs. et særligt sprogligt register, som knytter sig til det enkelte fag, for at få opbygget en fælles sprogfaglig forståelse for faget. Det gør sig gældende i både matematik, fysik/kemi, geografi og biologi.
De skal kende de ord, der anvendes i teksten, og vide, hvad de skal læse om. I matematik er det f.eks. nødvendigt at vide at “gange” er det samme som “mulitiplikation”, og hvis eleverne i biologi skal læse om celler eller celledeling, så er de nødt til at have en forforståelse, en ordforståelse,
af “celler”. De er nødt til at vide noget om det, som de læser om – ellers er det svært at læse og forstå teksten.
Det kan være svært at finde tiden til at få etableret dette fælles sprog, da man som lærer ofte oplever et tidspres. Måske har man kun en enkelt periode i faget, og derfor har man ofte en tendens til at køre på med det planlagte stof. Tiden er dog godt givet ud, hvis man arbejder med forforståelsen og det fælles sprog i starten af en periode, særligt når der skal læses fagtekster. I et fag som matematik, hvor der oftest er en fast lærer tilknyttet klassen i en årrække, vil man gennem tiden få opbygget det fælles sprog, så det bliver en naturlig del af matematikundervisningen. Hvis eleverne i det nævnte eksempel fra 8. klasse havde startet deres geografiperiode med en forventningsafklaring, ift. hvordan en fagtekst skal læses, så havde eleverne haft bedre forudsætninger for at læse den nævnte fagtekst på en ikke-lineær måde. Det ville have gjort læsningen både lettere og mere effektiv for eleverne.
Hvad er formålet med teksten?
I praksis kan man starte med at se teksten an, dvs. tale med eleverne om, hvilken type tekst der er tale om, og hvad den kan bruges til. Herefter kan man se på, hvordan teksten grafisk er sat op: hvilke afsnit, overskrifter, grafer, illustrationen m.v. der findes. Man kan bruge mindmap, brainstorm, ordkendskabskort eller “gæt et ord” til at få aktiveret elevernes ordkendskab og baggrundsviden om emnet samt til at opnå en forståelse af, hvad formålet med teksten er.
Netop formålet med teksten er væsentligt at tage fat på. Vil man lære eleverne at læse/forstå teksten, eller vil man lære dem om det, der står i teksten? Det er overvejelser, man som lærer må gøre sig, hver gang man præsenterer sine elever for en tekst.
I matematikundervisningen kan man fx starte med at gennemgå de forskellige symboler og udtryk, så man får dannet en fælles basis ift. matematikkens sprog. Vi har f.eks. tradition for at regnetegnet for gange er “X” i de små klasser. Når eleverne så kommer op i de større klasser og møder den ubekendte x, så skal der laves en forventningsafstemning om, at gange nu er en prik og ikke et kryds. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne tidligt i deres skoleforløb bliver præsenteret for, at regneudtrykkene vi kender som plus, minus, gange og division også har et udtryk, som stammer fra latin: addition, subtraktion, multiplikation og division. Det er helt afgørende for elevernes forståelse af en fagtekst i matematik og hermed deres mulighed for at løse en matematikopgave, at de har forforståelsen: ordkendskabet, begreber og udtryk på plads, da disse bruges på forskellig vis i teorier og tekster. Mange matematiske udtryk har en dobbeltbetydning, idet eleverne kender dem fra andre sammenhænge. Disse ord kaldes homonymer, som er ord der staves og/eller lyder ens. Eksempler på dette er: regne (det regner udenfor), led (kroppens led), stump (en stump tov eller lign.), mål (fodboldmål), sildeben (fiskens skelet), sum (en bi der summer), positiv (glad), negativ (sur) eller trapez (i et cirkus).
Læsning i matematik indeholder forskellige symboler, som ofte refererer til andre relationer. Steinbring anvender en semiotisk struktur til at forklare, hvordan objekterne i en tekst forholder sig til tegnene/symbolerne indenfor et bestemt matematisk begrebsområde. Han kalder relationen mellem de tre elementer: objekter, tegn/symboler og matematisk begrebsområde, for en epistemologisk trekant, hvor epistemologi i denne sammenhæng betyder, hvordan man erkender begreber.
De tre elementer i trekanten er altid i spil i en matematikopgave med tekst og det drejer sig om at afkode, hvilken matematisk forskrift man skal have fat i. Relationen mellem konteksten og symbolerne (den øverste pil mellem objekt og tegn) er ikke så indlysende for den svage læser. Det drejer sig om at gange, men hvis teksten er svær, kommer eleverne slet ikke hen til at gange. Der foregår et forsøg på en fortolkning på baggrund af en forforståelse, som ikke nødvendigvis drejer sig om matematik, men snarere læseafkodning. Hvis der ikke kommer nogen forståelse for, hvad det drejer sig om, er det meget sandsynligt, at eleven giver op. Hvordan kan læreren så fortolke dette? Med den epistemologiske trekant som referenceramme er det faktisk muligt at tjekke om eleven har forstået sammenhængen, hvis eleven ikke for længst har opgivet, fordi læsningen var for vanskelig. Hvis teksten i en matematikopgave er for svær/kompleks, så vil de svære ord i stedet for at være en hjælp stå i vejen for at kunne arbejde med at gange, som det er intentionen i ovenstående eksempel med antal stoleben i en klasse med 14 elever.
Faglig læsning for at lære
Forforståelsen er altså et nøgleord, når der læses fagtekster. Herunder hører også forforståelsen af, hvilken type tekst der læses. Det er nødvendigt, at lærer og elever sammen laver en iagttagelse af, hvilken teksttype der er tale om.
Arbejdet med faglig læsning bør starte allerede fra de mindste klasser. Her skal faglig læsning ikke forstås som en del af læsetræningen. I selve læsetræningen læses noget spændende litteratur for hyggens skyld: man læser for at styrke sine læsefærdigheder. Når man derimod beskæftiger sig med faglig læsning, så læser man for at lære om det, der står i teksten. Det er altså nødvendigt at skille de to læseformål fra hinanden.
I faglig læsning skal man arbejde aktivt med teksten for at forstå den, dvs. for eksempel italesætte fagbegreber, skrive notater, læse grafiske modeller, iagttage egen læsning og samtale med andre om tekstens indhold. Hele vejen gennem skoleforløbet bør underviseren huske at have fokus på den faglige læsning, særligt i de naturfaglige fag, hvor man som underviser har hovedvægten på det teoretiske og ofte har opgave-
løsning som omdrejningspunkt. Den faglige læsning bør have en plads på lige fod med den litterære læsning, da den faglige læsning udgør en stor del af de tekster, som eleverne møder – både i skolen og generelt gennem livet.
Bøger om faglig læsning:
Læsning i Matematik – for dansk- og matematiklærere
Lisser Rye Ejersbo og Bo Steffensen, Forlaget Matematik & Nationalt
Videncenter for Læsning, 2013.
Fagsprog i naturfag
John Polias, Akademisk Forlag, 2020.
Forstå matematik
Trine M. Lønfeldt, 2021.